Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Estland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende et ægtepar og deres mindreårige barn, der var i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end tre år før registreringen af ansøgningen i Estland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold i Estland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at den mandlige klager var meddelt arbejdsvisum i Estland, og at den kvindelige klager og ægteparrets medfølgende barn var meddelt opholdstilladelse på baggrund af midlertidig beskyttelse i Estland. Klagerne har efter eget ønske anmodet om at få deres opholdstilladelser i Estland annulleret, og de har hertil oplyst, at de [i efteråret] 2025 har modtaget en bekræftelse herfor. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Estland er forpligtet til at modtage klagerne, jf. Dublinforordningens artikel 12, stk. 4, og at Estland dermed er ansvarlig for at behandle klagernes ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Estland den 21. juli 2026 har accepteret at modtage klagerne i medfør af AM-forordningens artikel 29, stk. 4, hvoraf fremgår, at hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end tre år før registreringen af ansøgningen, eller ét eller flere visa, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end 18 måneder før registreringen af ansøgningen, finder stk. 1, 2 og 3 anvendelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte for, at klagernes asylsag skal behandles i Danmark gjort gældende, at der er mange [land]venlige estere, hvilket går ud over [klagernes nationalitet], at klagernes medfølgende barn ikke har haft det godt i Estland, og at familien har følt sig diskrimineret både i forhold til job og bolig, fordi de er fra [klagernes hjemland]. Familien har derfor stor frygt for at skulle tilbage til Estland, hvor de intet netværk har. Det forhold, at klagerne frygter at skulle overføres til Estland, idet klagerne føler sig diskrimineret i Estland på baggrund af, at de er [klagernes nationalitet], og at klagernes medfølgende barn ikke har haft det godt i Estland, kan ikke føre til ændret vurdering af, at klagerne kan overføres til Estland. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne må henvises til at rette henvendelse til de estiske myndigheder, der må antages at have viljen og evnen til at yde klagerne den nødvendige hjælp og beskyttelse. Estland har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke grundlag for at antage, at Estland – hverken de estiske myndigheder eller estisk lovgivning – ikke lever op til disse internationale, herunder EU-retlige, forpligtelser. Dublinforordningen er således også baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at asylproceduren samt modtage- og indkvarteringsforholdene i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at der i Estland er systemfejl i asylproceduren og i modtagelsesforholdene, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Estland ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klagerne til Estland, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningerne bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Est/2026/1/AALK
