Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by], Burundi. [Ansøgeren] har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Burundi ikke vil kunne leve åbent som [LGBT+-person]. Homo- og biseksualitet er strafbart i Burundi, ligesom den generelle holdning i samfundet er præget af homofobi, chikane og diskrimination. [Ansøgeren] frygter fængsling og at blive udsat for alvorlige overgreb. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at [ansøgeren] frygter at blive fængslet af de burundiske myndigheder, herunder af to personer ved navn [A] og [B], som repræsenterer regeringspartiet. Dette skyldes, at [ansøgeren] i 2015 bistod nogle [personer]med husly, inden [personerne] flygtede ud af landet, hvilket myndighederne betragter som politisk aktivitet imod regimet. Asylmotivet vedrørende ansøgerens seksuelle orientering[:] Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering til grund. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Burundi ønsker at leve åbent som [LBGT+-person]. Om de generelle forhold for LGBT+-personer i Burundi fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder navnlig EUAA’s rapport ”Situation of LGBTIQ persons in Burundi” (marts 2023), at forfatningen i Burundi forbyder ægteskab mellem personer af samme køn. Samkønnede seksuelle relationer blev kriminaliseret i den burundiske straffelov i 2009 og er fortsat strafbare efter straffeloven af 2017, hvor seksuelle relationer mellem personer af samme køn kan straffes med fængsel op til 2 år samt bøde. Det er på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger ikke muligt at fastslå, i hvilket omfang lovgivningen i Burundi faktisk håndhæves. Ifølge den nævnte EUAA-rapport foreligger der kun begrænset information vedrørende spørgsmålet om håndhævelse. Ifølge EUAA-rapportens kilder findes der et konkret eksempel fra februar 2023, hvor politiet i Burundis hovedstad, Gitega, anholdt og fængslede 24 personer, herunder 7 kvinder, under et HIV/AIDS-seminar, idet de blev sigtet for samkønnede handlinger og for at tilskynde til homoseksualitet. En kilde i EUAA-rapporten (USDOS) har oplyst, at der i årene forinden – i 2021 og 2022 – ikke var rapporter om retsforfølgning for samkønnede seksuelle forhold. Der beskrives i rapporten flere eksempler på anti-homoseksuel retorik fra politiske ledere, og det beskrives, at hovedparten af befolkningen har en høj grad af intolerance. Senere baggrundsoplysninger ses ikke at bidrage afgørende til spørgsmålet om håndhævelse. Af en rapport fra april 2024 udarbejdet af Amnesty International, ”The State of the World’s Human Rights; Burundi 2023”, fremgår om status på den ovennævnte sag om de 24 personer, at 7 af personerne blev fundet skyldige i sigtelserne, men det fremgår ikke, hvilken straf de modtog. Af ”BTI 2026 Country Report, Burundi” fremgår alene helt kort (s. 7, 13 og 26), at LGBT+-personer fortsat er udsat for retsforfølgning og stigmatisering i Burundi, og at myndighedspersoner fortsætter med at tale imod LGBT+, herunder Burundis præsident, der i 2024 udtalte, at homoseksuelle personer skulle ”stenes”. Flygtningenævnet finder på baggrund af baggrundsoplysningerne, at det kan lægges til grund, at forholdene i Burundi for homo- og biseksuelle er vanskelige, men nævnet bemærker, at der udover det ene tilfælde fra februar 2023 ikke er oplysninger om, at lovgivningen vedrørende LGBT+-personer faktisk bliver systematisk håndhævet i Burundi, ligesom der ikke er rapporteringer om overgreb mod LGBT+-personer. Om ansøgerens konkrete forhold bemærker Flygtningenævnet desuden, at det kan lægges til grund, at [ansøgeren] heller ikke selv blev udsat for chikane, overgreb eller lignende, da [ansøgeren] i sommeren 2017 vendte tilbage til sit lokalområde, til trods for, at [ansøgerens] seksuelle orientering var blevet afsløret året forinden og efter [ansøgerens] egen forklaring var almindelig kendt i lokalområdet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens [LGBT+-identitet] ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] vil være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevending til Burundi. Asylmotivet vedrørende politisk aktivitet imod regimet[:] Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at [ansøgeren] som følge af hændelsen i 2015 skulle stå i et modsætningsforhold til de burundiske myndigheder, herunder personerne [A] og [B]. Dette asylmotiv er derfor heller ikke asylbegrundende. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Buru/2026/2/mskb
