buru20262

Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2025. 

Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by], Burundi. [Ansøgeren] har ikke været med­lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været poli­tisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] ved en tilba­ge­venden til Burundi ikke vil kunne leve åbent som [LGBT+-person]. Homo- og bisek­su­alitet er strafbart i Burundi, lige­som den generelle holdning i samfundet er præget af ho­mofobi, chikane og diskrimina­tion. [Ansøgeren] frygter fængsling og at blive udsat for al­vor­lige overgreb. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at [ansøgeren] fryg­ter at blive fængslet af de bu­rundiske myndigheder, herunder af to personer ved navn [A] og [B], som repræsenterer regeringspartiet. Dette skyldes, at [ansøgeren] i 2015 bistod nogle [personer]med husly, inden [personerne] flygtede ud af lan­det, hvilket myndighederne betragter som po­litisk aktivitet imod regimet. Asylmotivet vedrørende ansøgerens seksuelle orientering[:] Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen ansøgerens for­kla­ring om sin seksuelle orientering til grund. Det lægges endvidere til grund, at ansø­ge­ren ved en tilbagevenden til Burundi ønsker at leve åbent som [LBGT+-person]. Om de generelle forhold for LGBT+-personer i Burundi fremgår af bag­grunds­oplys­nin­gerne, herunder navnlig EUAA’s rapport ”Situation of LGBTIQ persons in Bu­run­di” (marts 2023), at forfatningen i Burundi forbyder ægteskab mellem per­soner af samme køn. Samkønnede seksuelle relationer blev kriminaliseret i den burundiske straffelov i 2009 og er fortsat strafbare efter straffeloven af 2017, hvor seksuelle relationer mel­lem personer af samme køn kan straffes med fængsel op til 2 år samt bøde. Det er på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger ikke muligt at fastslå, i hvil­ket omfang lovgiv­ningen i Burundi faktisk håndhæves. Ifølge den nævnte EUAA-rapport foreligger der kun begræn­set information vedrørende spørgs­målet om håndhæ­vel­se. Ifølge EUAA-rap­­por­tens kilder findes der et konkret eksempel fra februar 2023, hvor po­litiet i Burundis hovedstad, Gitega, anholdt og fængslede 24 personer, her­under 7 kvin­der, under et HIV­/­AIDS-seminar, idet de blev sigtet for sam­køn­nede hand­­linger og for at til­skyn­de til ho­mo­sek­sua­litet. En kilde i EUAA-rapporten (USDOS) har op­lyst, at der i årene forinden – i 2021 og 2022 – ikke var rap­por­ter om rets­forfølgning for sam­køn­nede sek­­­suel­le forhold. Der beskrives i rapporten flere eksempler på anti-ho­mo­sek­su­el re­to­rik fra politiske ledere, og det beskrives, at hovedparten af befolknin­gen har en høj grad af intole­ran­ce. Se­nere baggrundsoplysninger ses ikke at bidrage afgørende til spørgsmålet om hånd­hævelse. Af en rap­port fra april 2024 udarbejdet af Am­nesty International, ”The State of the World’s Hu­man Rights; Burundi 2023”, fremgår om status på den ovennævnte sag om de 24 perso­ner, at 7 af per­sonerne blev fundet skyldige i sigtelserne, men det fremgår ikke, hvilken straf de modtog. Af ”BTI 2026 Country Re­port, Burundi” frem­går alene helt kort (s. 7, 13 og 26), at LGBT+-personer fortsat er udsat for rets­forfølg­ning og stig­­mati­se­ring i Burundi, og at myndighedspersoner fortsætter med at tale imod LGBT+, herunder Bu­rundis præsident, der i 2024 udtalte, at homoseksuelle per­soner skulle ”ste­­nes”. Flygtningenævnet finder på baggrund af baggrundsoplysningerne, at det kan lægges til grund, at for­holdene i Bu­run­di for homo- og biseksuelle er vanske­lige, men nævnet bemærker, at der udover det ene tilfælde fra fe­bru­ar 2023 ik­ke er oplysninger om, at lov­giv­nin­gen ved­rø­rende LGBT+-perso­ner faktisk bliver systematisk håndhævet i Bu­rundi, ligesom der ikke er rapporteringer om overgreb mod LGBT+-perso­ner. Om ansøgerens konkrete forhold bemærker Flygtningenævnet desuden, at det kan læg­ges til grund, at [ansøgeren] heller ikke selv blev udsat for chikane, overgreb eller lignende, da [ansøgeren] i som­meren 2017 vendte tilbage til sit lokalområde, til trods for, at [ansøgerens] seksuel­le orientering var blevet afsløret året forinden og efter [ansøgerens] egen forklaring var al­­mindelig kendt i lokalområdet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøge­rens [LGBT+-identitet] ikke i sig selv er til­stræk­kelig til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] vil være i en konkret og individuel risiko for asyl­begrundende forfølgelse ved en til­ba­ge­vending til Bu­run­di. Asylmotivet vedrørende po­litisk aktivitet imod regimet[:] Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at [ansøgeren] som følge af hændelsen i 2015 skul­le stå i et modsætningsforhold til de burundiske myndigheder, herunder personer­ne [A] og [B]. Dette asylmotiv er derfor heller ikke asylbegrundende. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Buru/2026/2/mskb