Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Sagen er sambehandlet med ukra/2026/16/sesc. Indrejst i 2024.
”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen ortodoks af trosretning fra [by], Armenien. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er armensk statsborger, men har i en årrække været bosat i Ukraine, hvor hendes ægtefælle og børn er statsborgere. Ægtefællen har påberåbt sig asylmotiver i forhold til både Ukraine og Armenien. Flygtningenævnet har på denne baggrund vurderet ansøgeren asylretligt både i forhold til Armenien og Ukraine. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Armenien henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at være pro-ukrainsk i et lokalsamfund med pro-russiske holdninger, herunder at blive udsat for stigmatisering og social udelukkelse. Hun har til støtte herfor anført, at familiens baggrund har ført til verbale konflikter med hendes [familiemedlem] og andre personer i hendes nærmiljø. Hun har yderligere henvist til, at hun oplevede forringede arbejdsforhold i Armenien, og at hendes børn i Armenien generelt blev udsat for psykisk pres, social udelukkelse og sociale uoverensstemmelser i skolen som følge af deres ukrainske baggrund. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Armenien som følge af konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien, herunder at familiens bolig lå blot [50-150] kilometer fra grænsen til Aserbajdsjan, og at de oplevede militær aktivitet, da de boede i Armenien. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Ukraine henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Ukraine. Hun har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Ukraine. Bomberne falder i familiens hjemby, og hun er bekymret for sig selv og sin familie. Ansøgerens asylmotiver i forhold til ArmenienAnsøgeren har som nævnt som asylmotiv i første række henvist til, at hun grundet sin nærmeste families ukrainske baggrund frygter at blive udsat for stigmatisering og social udelukkelse i Armenien, hvor lokalsamfundet er pro-russisk, og at dette før hendes udrejse kom til udtryk ved verbale konflikter med hendes [familiemedlem] og andre personer i nærmiljøet, forringede arbejdsforhold og uoverensstemmelser i børnenes skole. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring herom til grund, men finder, at dette ikke kan begrunde asyl. Nævnet har herved lagt vægt på de samme grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, herunder at de nævnte forhold ikke har en karakter og intensitet, der kan medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil være i en sådan konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, at det kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Ansøgeren har i anden række henvist til de generelle forhold i Armenien. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Armenien, herunder som følge af konflikten med Aserbajdsjan, heller ikke kan føre til asyl. Den omstændighed, at ansøgeren inden sin udrejse boede i grænseregionen, kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgerens asylmotiver i forhold til Ukraine I forhold til Ukraine har ansøgeren henvist til de samme asylmotiver som sin ægtefælle, dvs. at hun frygter, at ægtefællen risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, og at hun frygter de generelle forhold i Ukraine. Af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i ægtefællens samtidige afgørelse, finder nævnet, at det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren med henvisning til disse asylmotiver har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Der er på den anførte baggrund ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2026/3/sesc
