Nævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra [by], Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive slået ihjel af en familie ved navn [person A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens familie har en konflikt om et jordareal med [person A]-familien, idet [person A]-familien gerne ville eje ansøgerens families jord, hvorfor de slog ansøgerens far ihjel. Jorden tilhører nu ansøgeren og ansøgerens farbror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt vedrørende et jordareal til grund. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgerens forklaring vedrørende centrale spørgsmål fremstår uoverensstemmende og usammenhængende. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring, herunder ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, fremstår udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har angivet forskellige asylmotiver til henholdsvis de danske og [europæisk lands] myndigheder. Det fremgår således af oplysninger fra [europæisk lands udlændingemyndighed], at ansøgeren i forbindelse med en ansøgning om asyl [foråret] 2026 opgav sit navn til [navn], og at han var født [anden dato i foråret end opgivet ved de danske myndigheder], hvorfor han var at anse for at være en uledsaget mindreårig asylansøger. Af en protokol af [foråret] 2026 med referat af en samtale med [europæisk lands] myndigheder fremgår, at ansøgeren som asylmotiv angav, at han i sin landsby var involveret i et slagsmål med nogle drenge, hvorefter deres familie truede med at dræbe ansøgeren. Det fremgår endvidere, at ansøgeren havde haft et forhold til familiens datter, og at hendes to brødre opsøgte ansøgerens hus og gav udtryk for, at de ønskede hævn. Af akterne fra asylsagen i [europæisk land] fremgår videre, at ansøgeren oplyste, at ansøgeren ikke vidste, hvor ansøgerens far befandt sig, og at faderen forlod familien da ansøgeren var lille. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen under samtalen [i sommeren] 2026 forklaret, at det asylmotiv, som han har oplyst over for de danske myndigheder, er det korrekte asylmotiv. Ansøgeren har videre forklaret, at det asylmotiv han angav til [europæisk lands] myndigheder ikke var korrekt, og at årsagen til, at han opgav et forkert asylmotiv til [europæisk lands] myndigheder var, at ansøgeren ikke ønskede at blive i [europæisk land]. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren indledningsvis forklaret, at han intet har fortalt til [europæisk lands udlændingemyndighed]. Efterfølgende har han forklaret, at han ikke ønskede at blive i [europæisk land], men har ikke overbevisende kunnet redegøre for, hvorfor han i så fald søgte asyl i [europæisk land]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om tidspunktet for drabet på ansøgerens far. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2026 oplyste ansøgeren, at ansøgerens far blev slået ihjel i starten af 2024, og at han ikke husker den præcise dato. Til asylsamtalen [i sommeren] 2026 har ansøgeren forklaret, at hans far blev slået ihjel [i sommeren] 2024. Ansøgeren har desuden oplyst forskellige navne på familien, der angives at være modpart i konflikten. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2026 oplyste ansøgeren, at familien hed [navn A]. Under asylsamtalen [i sommeren] 2026 ændrede ansøgeren oplysningen herom og forklarede, at familien hed [navn B] og ikke [navn A]. Ansøgeren forklarede senere under samme samtale, at familiens fulde navn rettelig er [person A’s navn]. Ansøgeren har endvidere afgivet forskellige forklaringer vedrørende størrelsen af det omhandlede areal. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2026 oplyste ansøgeren, at arealet er over to hektar. Til asylsamtalen [i sommeren] 2026 forklarede ansøgeren indledningsvist, at grunden er over en hektar, og at ansøgerens andel af arealet er på mere end en hektar, men at ansøgeren er ikke bekendt med arealets præcise størrelse. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at arealet er større end to hektar, og at ansøgerens andel er på lidt over en hektar. Ansøgeren har ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for ejerskab til et areal i hjemlandet. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren under begge samtaler med Udlændingestyrelsen har fastholdt, at han på intet tidspunkt, ej heller efter at ansøgerens far var død, har haft personlig kontakt med den familie, der er modpart i konflikten. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han efter sin fars død blev taget med til en lagerbygning, hvor to af [person A’s] sønner forsøgte [at skære i ansøgeren og de slog ham bevidstløs]. Ansøgeren har til Flygtningenævnet forklaret, at han ikke tidligere har oplyst om episoden med de to sønner, fordi han ikke blev spurgt om dette. Som følge af det anførte afviser Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at ansøgeren eller ansøgerens familie er i en aktuel konflikt med en anden familie angående et jordareal tilhørende ansøgeren. Flygtningenævnet finder som følge heraf ikke, at ansøgeren af denne grund er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. På denne baggrund, og da de generelle forhold i Algeriet ikke i sig selv kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en reel risiko for overgreb mv. omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2026/4/lnk
