Nævnet stadfæstede i november 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2026/27. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive efterstræbt af Taliban på grund af en jordkonflikt, som et medlem af Taliban havde med ansøgerens far. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans bror blev bortført af Taliban i 2022, og senere løsladt med henblik på at skaffe penge til at betale Taliban. Under bortførelsen havde Taliban sagt til ansøgerens bror, at de skulle have bortført ansøgeren i stedet for, fordi ansøgeren var smuk og de kunne misbruge ansøgeren seksuelt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter undertrykkelse af Taliban på grund af sin etnicitet som hazara. Det fremgår af sagen, at ansøgeren forud for sin indrejse i Danmark er blevet meddelt asyl i [europæisk land A], hvor han [i sommeren] 2024 har fået udstedt et [konventionspas fra det europæiske land A] gældende indtil [sommeren] 2029. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han valgte at udrejse af [europæisk land A], fordi han og hans bror blev bedt om at forlade flygtningelejren inden nogle dage. Han og hans bror rejste herefter til [europæisk land B], hvor de har [et familiemedlem], der bor i [by i europæisk land B], men valgte senere at rejse til Danmark, fordi der var for varmt i [europæisk land B]. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om centrale dele af sit asylmotiv, hvorfor nævnet ikke kan lægge væsentlige dele af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har et aktuelt modsætningsforhold til Taliban som følge af hans afdøde fars konflikt med en person ved navn [A] angående et jordstykke. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren og hans bror har forklaret forskelligt om Talibans opsøgninger på deres bopæl, herunder omfanget og forløbet af disse opsøgninger. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i efteråret] 2025 forklaret, at deres bopæl blev opsøgt to gange af Taliban, inden hans bror blev bortført, og at der ikke var nogen opsøgninger fra Taliban efter hans brors løsladelse. Det fremgår imidlertid, at ansøgerens bror til sin asylsamtale samme dag har forklaret, at der kun var en enkelt opsøgning på bopælen forud for hans tilbageholdelse samt at deres bopæl igen blev opsøgt af Taliban omkring to dage efter hans løsladelse. Under nævnsmødet har såvel ansøgeren som hans bror forklaret, at Taliban ikke opsøgte bopælen efter hans brors løsladelse, og at de få dage efter løsladelsen valgte at udrejse af Afghanistan. Til sin asylsamtale [i efteråret] 2025 har ansøgerens bror imidlertid forklaret, at de udrejste samme nat, som han var blevet løsladt af Taliban. Efter en samlet vurdering af ansøgerens og hans brors forklaringer kan nævnet således ikke lægge til grund, at ansøgeren har noget asylbegrundende modsætningsforhold til Taliban på grund af en konflikt om et jordstykke. Det kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke lægges til grund, at de generelle forhold i sig selv kan begrunde asyl. De generelle forhold for shiamuslimer og hazaraer i Afghanistan kan heller i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/26/flfr