Nævnet hjemviste i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks kristen af trosretning fra [by], [region], Ukraine. Ansøgeren har været medlem af og aktiv for [bevægelse] i [tre-fire år]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de ukrainske myndigheder, fordi han risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste og afsoning af fængselsstraf ved nægtelse af at udføre militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han aftjente værnepligt i perioden [fra 1990’erne til 2000’erne], hvor han havde rang af underløjtnant. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han frygter [bevægelse], som vil slå ham ihjel, fordi han har været vidne til ulovlig våben- og narkodistribution og i forlængelse heraf [har forladt bevægelsen]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han deltog i [bevægelsens] aktiviteter [i tre-fire år], hvor han var [stillingsbetegnelse]. Militærtjeneste i Ukraine. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil kunne risikere at skulle udføre militærtjeneste, men finder i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine efter oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion i landet ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, om asyl efter Flygtningekonventionen eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus. Det oplyste om forholdene for personer, der mobiliseres til krigen i Ukraine, kan ikke føre til en ændret vurdering. Efter baggrundsoplysningerne lægges det til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine almindeligvis vil blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, og at ansøgeren også vil kunne blive straffet for unddragelse af at udføre militærtjeneste. De straffe, der efter baggrundsoplysningerne kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang og en karakter, der i sig selv indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De hjemlede straffe kan ikke anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser af dansk lovgivning. Der er herunder ikke grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller på det grundlag en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende afsoningsforholdene i ukrainske fængsler, såfremt ansøgeren måtte blive straffet i Ukraine, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, lægger Flygtningenævnet til grund, at disse er vanskelige, og at standarden er væsentlig lavere end i danske fængsler. Afsoningsforholdene i Ukraine er beskrevet i to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning i Ukraine efter blandt andet indhentede garantier fra de ukrainske myndigheder (sag 2/2025 og sag 3/2025). I den ene kendelse fandt Højesteret på baggrund af karakteren og indholdet af de afgivne garantier sammenholdt med den pågældendes individuelle forhold, at der - på trods af rapporterne om fængselsforholdene i Ukraine - ikke var en reel risiko for, at den pågældende vil blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3. I den anden sag afviste Højesteret udlevering, da sagen angik en person, der tilhørte en særligt udsat gruppe. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 - at de to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning til Ukraine ikke kan tages som udtryk for, at fængselsforholdene i Ukraine i sig selv er af en sådan karakter, at enhver, der ved en tilbagevenden til Ukraine måtte risikere fængselsstraf, er i reel risiko for at blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3, og at en ansøger, der har nægtet eller måtte påtænke at nægte at udføre militær tjeneste, alene på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 – at Flygtningenævnet fortsat skal foretage en nærmere vurdering af ansøgerens reelle risiko for at blive udsat for fængselsstraf ved en tilbagevenden til Ukraine og af den forventede varighed af og rammerne for varetægtsfængsling og afsoningen af en sådan fængselsstraf, herunder i lyset af ansøgerens individuelle forhold. Af Udlændingestyrelsens rapport udgivet i marts 2026 (Country of origin information (COI) Thematic COI Report, Ukraine, Return and mobilization) fremgår blandt andet: “4.2.2 Nutrition and health care Sources quoted in the DIS reports consistently identified deficiencies in nutrition and health care within Ukrainian detention facilities. Food is provided according to rations set by the State Criminal Executive Service, but the quality and nutritional value are frequently described as insufficient. The reports state that the meals provided do not always meet the basic nutritional requirements, particularly in facilities experiencing high levels of overcrowding. With regard to health care, access is formally available but practically constrained by limited resources and staffing shortages. The 2024 report notes that while some institutions have on-site medical units and provide basic primary care, access to specialised medical treatment or emergency care often requires referral to external hospitals, which may be delayed due to administrative procedures. Both reports also underline that mental health services are limited, and that psychological conditions arising from stress, isolation and overcrowding are not adequately addressed in many facilities. External monitoring bodies have repeatedly raised concerns regarding the insufficiency of mental health support.” Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt et omfattende lægeligt journalmateriale til belysning af sine helbredsmæssige forhold, herunder sit behov for psykiatrisk og/eller psykologisk behandling. Der er tale om oplysninger, som ikke har indgået i Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til en vurdering af ansøgerens individuelle forhold i relation til hans risiko for at blive udsat for fængselsstraf ved en tilbagevenden til Ukraine og afsoningsforhold. På denne baggrund, og i lyset af de senest foreliggende baggrundsoplysninger i Udlændingestyrelsens rapport fra marts 2026, besluttede Flygtningenævnet at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på en stillingtagen til, hvorvidt ansøgerens afsoning af en eventuel fængselsstraf i Ukraine kan anses at udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, når henses til ansøgerens helbredsmæssige forhold.” Ukra/2026/6/sesc
