Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks kristen fra [by], Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han aftjente værnepligt i det ukrainske militær fra [i en årrække mellem 1990-1995] og efterfølgende indgik to militærkontrakter af et års varighed i henholdsvis 1999 og 2000. Ansøgeren har desuden oplyst, at han i 2021 fik diagnosen [diagnose], og følgeligt blev vurderet handicappet i 3. grad, og at han derfor blev lovligt undtaget fra militærtjeneste. Dog har ansøgeren slutteligt oplyst, at det ukrainske militær kan finde på at tvangsrekruttere folk, der ligesom ansøgeren, er lovligt undtaget fra militærtjeneste. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter for sit liv grundet de generelle forhold under krigen i Ukraine. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke finder grundlag for en hjemvisning af sagen med henblik på en nærmere undersøgelse af ansøgerens handicap. Nævnet bemærker herved at dette forhold findes tilstrækkeligt belyst i sagen. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste, men Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at dette ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport -Ukraine – Mobilisation fra marts 2024, hvorefter de ukrainske myndigheder også kan mobilisere folk med moderate eller mindre funktionsnedsættelser til trods for, at de tidligere ville have været fritaget af medicinske årsager, og at disse personer vil kunne udføre opgaver som transport, kontoropgaver eller lignende. Flygtningenævnet finder imidlertid i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine efter oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion af landet den 24. februar 2022 ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 om konventionsstatus eller § 7, stk. 2 om beskyttelsesstatus. Efter baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste eller unddrager sig militærtjeneste. De straffe, der kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang eller en karakter, der indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte i afgørelsen af [efteråret] 2025, herunder at de hjemlede straffe ikke kan anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser i dansk lovgivning, og at der ikke er grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene omhandlet i flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil udgøre en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt, som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen og ud fra en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra marts 2024, er der endvidere ikke grundlag for at antage, at afsoningsforholdene i ukrainske fængsler er af en sådan karakter, at de i sig selv vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 i forhold til ansøgeren, hvorfor ansøgeren heller ikke på dette grundlag har behov for international beskyttelse i Danmark mod overgreb i medfør af udlændingelovens artikel 7, stk. 2. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde, [by], ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte i afgørelsen af [efteråret] 2025, hvorefter det af baggrundsoplysningerne fremgår, at sikkerhedssituationen i ansøgerens hjemområde på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse og ustabilitet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Ukra/2026/2/fbll
