Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er fra [klan] og muslim fra [by A], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af politiet eller fængslet, hvis han vender tilbage til Uganda, idet han har givet husly til tre homoseksuelle mænd. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Uganda gav husly til tre homoseksuelle mænd, hvoraf den ene var ansøgerens svoger, og de to andre var svogerens venner. I Uganda kan man blive straffet med døden eller livsvarigt fængsel, hvis man har givet husly til homoseksuelle personer. De tre mænd boede sammen med ansøgeren og hans familie i halvandet år. Ansøgerens fætter har efter ansøgerens ankomst til Danmark fortalt ham, at politiet i Uganda havde jagtet ansøgerens bil, som ansøgerens tante og hendes ægtefælle kørte i. Politiet kørte ind i bilen, hvorved ansøgerens tante og hendes ægtefælle blev slået ihjel. Derudover har fætteren oplyst ansøgeren om, at der havde været en razzia på ansøgerens bopæl. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han har en konflikt med de ugandiske myndigheder og den lokale befolkning som følge af, at ansøgeren skulle have haft tre homoseksuelle mænd boende på sin bopæl i perioden [vinter] 2023 – [sommer]2024, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund, da hans forklaring fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren ikke, heller ikke blot tilnærmelsesvis, har kunnet redegøre nærmere for sine forudgående tanker og overvejelser i forbindelse med beslutningen om at have de tre homoseksuelle personer boende med ansøgeren og hans familie. Dette er særligt påfaldende, eftersom det må anses for at være en beslutning af ganske alvorlig karakter i forhold til ansøgeren, hans forlovede, de to børn, de i 2023 havde boende, samt senere i forhold til ansøgeren og hans forlovedes barn, der blev født i sommeren 2024. Også i forhold til deres bolig, der kun bestod af tre værelser, har der været tale om en stor beslutning, idet de i forvejen boede fire personer på bopælen. Derudover – og særligt - ville beslutningen om fortsat at have tre homoseksuelle mænd boende kunne medføre alvorlige konsekvenser for både ansøgeren, hans forlovede og børnene, herunder socialt, men senere også strafferetligt i form af op til 20 års fængsel, såfremt det blev opdaget. Ansøgeren er omkring sine tanker og overvejelser kommet med kortfattede, overfladiske og til dels afglidende forklaringer på de spørgsmål, han er blevet stillet under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet. Ansøgeren har om sine overvejelser både i forbindelse med asylsamtalen og gensamtalen alene mere generelt henvist til, at han ikke vil diskriminere, og at han følte sig nødsaget til at tilbyde beskyttelse. Under nævnsmødet har ansøgeren ligeledes kun kortfattet og generelt forklaret om sine overvejelser, selv om han er blevet spurgt nærmere ind hertil. Ansøgeren har heller ikke kunnet redegøre for sin forudgående samtale med svogeren og de to mænd, der skulle bo hos dem, eller redegøre for hvad, aftalen med mændene mere præcist gik ud på ud over, at de bare skulle have et sted at bo, at mændene skulle være diskrete, og at de ikke skulle betale husleje. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om det daglige samliv mellem ansøgeren, hans forlovede og de tre homoseksuelle mænd, skønt han under nævnsmødet er spurgt ind hertil. Dette fremstår påfaldende, særligt henset til at mændene opholdt sig på ansøgerens bopæl i knap halvandet år. Ansøgeren har heller ikke kunnet beskrive de tre homoseksuelle mænd mere specifikt, ud over blandt andet nuancen af deres hudfarve og deres højde og drøjde. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har fortalt divergerende om sin kontakt til sin forlovede, der må anses for at være centralt for hans asylmotiv. Under ansøgerens oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2024/2025] forklarede han, at han kun talte i telefon med sin forlovede den dag, hvor han ankom til Danmark og dagen efter. På det tidspunkt havde hændelserne ikke fundet sted endnu. Under ansøgerens asylsamtale den [i sommeren] 2025 forklarede han derimod, at han [i sommeren] 2024, hvor han kom til Danmark, forsøgte at få telefonisk kontakt til sin forlovede, uden at det lykkedes. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han [i sommeren] 2024, hvor han kom til Danmark, kort fik telefonisk kontakt til sin forlovede. Han sagde til hende, at han var kommet godt frem, og at han ville ringe senere. Han forsøgte samme aften og to gange næste dag om formiddagen at få kontakt til hende, uden at det lykkedes. Til sidst ringede han derfor til en nabo. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at ansøgeren ikke har forsøgt at kontakte sin svigerfar eller andre i familien for at få oplysninger om ansøgerens forlovede og nyfødte barns skæbne. Heller ikke de generelle forhold i Uganda er i sig selv asylbegrundende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7.” Ugan/2026/9/mpc
