Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by A], Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er bange for at blive udsat for fysiske overgreb af afghanske bander, som vil presse penge ud af ansøgeren og hans familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [land i Europa] havde problemer med afghanske menneskesmuglere, som ville slå ham ihjel, og at de ville tage billeder af ansøgeren og afpresse ansøgerens familie. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efterfølgende blev truet af de afghanske bander, som i øvrigt arbejder sammen med afghanske bander i Tyrkiet. Ansøgeren er også i Tyrkiet blevet overfaldet af en tyrkisk bande, der stoppede ham en dag i [by B] på vej hjem fra arbejde. Under mødet med den tyrkiske bande påførte de ansøgeren en del snitsår. Banden ville have penge, men de fik ingen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af tyrkere, sigøjnere og nationalister i Tyrkiet, fordi han er kurder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke føler sig sikker i Tyrkiet, og at de tyrkiske myndigheder, herunder politiet, ikke vil give ham den fornødne sikkerhed på baggrund af hans etnicitet som kurder. Ansøgeren har endeligt gjort gældende, at han ikke kan leve i Tyrkiet grundet sine [diagnoser]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke kan få den fornødne behandling i Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund i relation til konflikten med afghanske bander. Ansøgeren har ikke i sit asylskema eller under en samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] oplyst, at han skulle have en konflikt med afghanske bander i Tyrkiet. Ansøgeren har således først oplyst om dette asylmotiv i forbindelse med en samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2025, hvor ansøgeren tillige oplyste, at han er blev truet flere gange af afghanske bander, som ville afpresse ham og hans familie for penge. For nævnet har ansøgeren oplyst, at hans konflikt med de afghanske bander først opstod, efter ansøgeren er udrejst af Tyrkiet, og at han på sin tidligere telefon har modtaget lydopkald med trusler, som han dog har slettet. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring og et fremlagt foto af ansøgerens [kropsdel] lægge til grund, at ansøgeren i Tyrkiet er blevet overfaldet og stukket [på kropsdel] med en kniv, og at overfaldsmændene ønskede penge fra ansøgeren. Nævnet kan ikke lægge til grund, at overfaldet blev begået af tyrkiske bander, men ukendte private personer, som ikke efterfølgende har opsøgt ham. Nævnet lægger derfor til grund, at overfaldet var en enkeltstående kriminel handling, og at ansøgeren derfor ikke kan anses for at være konkret eller individuel forfulgt, ligesom konflikten må anses for afsluttet. Det forhold at ansøgeren generelt frygter, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil kunne blive overfaldet som følge af sin etnicitet er ikke asylbegrundende, og ansøgeren må, hvis han på ny udsættes for et overfald, henvises til at søge myndighedsbeskyttelse. Det samme gælder i relation til ansøgerens frygt for overgreb fra nationalister og andre grupperinger i Tyrkiet. I forhold til ansøgerens frygt for at blive chikaneret og diskrimineret, da han er kurder, bemærker nævnet, at ansøgeren ikke har forklaret om en chikane eller diskrimination målrettet netop ham, og at han i øvrigt må anses for politisk uprofileret i Tyrkiet, ligesom de generelle forhold for etniske kurdere i Tyrkiet efter baggrundsoplysningerne ikke er asylbegrundende. Ansøgeren gør gældende, at han lider af [diagnoser] og har fremlagt helbredsoplysninger, hvoraf det fremgår, at ansøgeren modtager medicinsk behandling herfor. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger om, at ansøgeren som følge af særlige helbredsmæssige forhold eller sammenholdt med andre faktorer risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Tyrkiet. Sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder kan ikke isoleret set begrunde beskyttelsesstatus. I ganske særlige sager vil der kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører således under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil have behov for beskyttelse mod forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Tyrk/2026/1/MPC
