Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/4/sahe. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A] og [by B], Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som asylmotiv i forbindelse med den oprindelige asylsag til, at hun frygtede de syriske myndigheder, fordi hun i 2012 deltog i demonstrationer imod Bashar al-Assad og var blevet anmeldt til myndighederne herfor, og fordi hun havde arbejdet i en flygtningelejr i [et land i Mellemøsten]. Hun henviste endvidere til de generelle forhold i Syrien, herunder uddannelsessystemet i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv i forbindelse med hendes verserende asylsag henvist til de samme forhold som i sit oprindelige asylmotiv. Hun har videre henvist til, at hun frygter sin mors [familiemedlem] i Syrien, [A], fordi han har truet familien på grund af politiske uoverensstemmelser, idet han var tilhænger af Bashar al-Assad. Hun frygter endvidere problemer som følge af, at hun ikke bærer hijab, og fordi hun har studeret og spillet musik. Hun har derudover henvist til, at hun frygter at blive tvunget til at indgå ægteskab på grund af pres fra øvrig familie og samfundet. Hun har endelig henvist til, at hun frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Hjemområde[:] Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus som hjemområde. Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2[:] Flygtningenævnet finder, at der i lyset af det regimeskifte, som har fundet sted i Syrien, ikke længere er grundlag for generelt at anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse med asylvurderingen af syriske statsborgere fra Rif Damaskus. Ansøgeren har for Flygtningenævnet gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af, at hun er kvinde, at hun ikke ønsker at bære tørklæde, at hendes forældre ikke kan beskytte hende mod tvangsægteskab og at hun ikke vil kunne fortsætte med sine musikalske aktiviteter og uddannelse i den forbindelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved en tilbagevenden ikke vil være at betragte som enlig kvinde, idet hun vil have både sine forældre og øvrig familie i Syrien. Den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at bære tørklæde, kan efter baggrundsoplysningerne ikke føre til, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse. Ansøgerens forældre har begge forklaret, at de vil modsætte sig, at ansøgeren bliver udsat for tvangsægteskab. Flygtningenævnet finder på den baggrund og uanset et eventuelt socialt pres, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer tvangsægteskab. Det af ansøgeren påberåbte vedrørende fortsatte musikalske aktiviteter og uddannelse i den forbindelse, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Af bemærkningerne til udlændingelovens§ 7, stk. 2, som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1) fremgår således, at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Udlændingelovens § 7, stk. 3[:] Flygtningenævnet finder, at den generelle sikkerhedssituation i Syrien ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på EUAAs rapport ”Country Guidance Syria” fra december 2025, side 71 ff., hvor det for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets bestemmelse om subsidiær beskyttelse – der i vidt omfang svarer til udlændingelovens § 7, stk. 3 – anføres, at ingen områder i Syrien har en ”exceptionally high level” (dvs. ”mere presence”) eller ”high level” af ”indiscriminate violence”, og at ”indiscriminate violence” alene forekommer ”not at a high level” i en række provinser, ligesom der i Damaskus er ”no real risk for a civilian to be personally affected by indiscriminate violence”. Der er således ikke grundlag for at antage, at der på nuværende tidspunkt i nogen del af Syrien foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Afledt status og konsekvensstatus[:] Flygtningenævnet har d.d. meddelt ansøgerens forældre afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at der ikke er noget grundlag for – med henblik på at iagttage hensynet til familiens enhed – at meddele ansøgeren opholdstilladelse som konsekvens af hendes herboende brødres opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det er mere end 10 år siden, at ansøgeren har praktiseret et familieliv med en eller flere af sine brødre. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster på den anførte baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/5/sahe
