Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/5/sahe. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er begge sunnimuslimer, og den mandlige ansøger er etnisk araber. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er af kurdisk afstamning. Ansøgerne er født og opvokset i [by A], Rif Damaskus, Syrien, og flyttede senere til [by B], Rif Damaskus, hvor de boede indtil deres udrejse. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger henviste som asylmotiv i forbindelse med sin oprindelige asylsag til, at han frygtede de syriske myndigheder, fordi han var indkaldt til, men udeblevet fra en afhøring i marts 2014, idet han udrejste 10 dage efter, og fordi den kvindelige ansøger i 2012 var blevet tilbageholdt af myndighederne, samt fordi hans børn havde deltaget i demonstrationer imod Bashar al Assad i 2012. Den kvindelige ansøger henviste som asylmotiv i forbindelse med sin oprindelige asylsag til, at hun frygtede de syriske myndigheder, fordi de havde tilbageholdt hende og udsat hende for overgreb i forbindelse med, at hun havde søgt om [besøgsvisum til et europæisk land], idet myndighederne beskyldte hende for at være spion for [et europæisk land]. Hun henviste endvidere til frygt for myndighederne grundet hendes børns deltagelse i demonstrationerne mod myndighederne. Begge ansøgere henviste til, at de frygtede den kvindelige ansøgers [familiemedlem], [A], som har fremsat trusler mod dem på grund af politiske uenigheder. [A] arbejdede for myndighederne. De henviste endvidere begge til, at deres [antal] sønner havde unddraget sig militærtjeneste. Ansøgerne har i forbindelse med den verserende asylsag henvist til de oprindelige asylmotiver for så vidt angår beskyldningen mod den kvindelige ansøger om spionage og konflikten med den kvindelige ansøgers [familiemedlem]. De har endvidere henvist til, at den kvindelige ansøger som kvinde og kurder risikere overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Begge ansøgere har endelig henvist til, at de frygter de generelle forhold i Syrien. Hjemområde[:] Flygtningenævnet tiltræder, at begge ansøgerne skal vurderes i forhold til Rif Damaskus som hjemområde. Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2[:] Flygtningenævnet finder, at der i lyset af det regimeskifte, som har fundet sted i Syrien, ikke længere er grundlag for generelt at anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse med asylvurderingen af syriske statsborgere fra Rif Damaskus. Ansøgerne har for Flygtningenævnet gjort gældende navnlig, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for myndighedsforfølgelse på baggrund af, at den kvindelige ansøger i 2012 blev tilbageholdt og beskyldt for at være spion for [et europæisk land]. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer om tilbageholdelsen af den kvindelige ansøger i 2012 og beskyldningerne mod hende om at være spion for [et europæisk land] til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om tilbageholdelsen fremgår af den af ansøgerne fremlagte artikel fra [et medies] hjemmeside, som navnlig drejer sig om deres medfølgende datters [placering]i en musikkonkurrence i [et asiatisk land] i [et år mellem 2015 og 2020]. Det bemærkes, at ansøgerne først indrejste i Danmark i [efteråret] 2023. Flygtningenævnet finder, at tilbageholdelsen af den kvindelige ansøger og beskyldningerne imod hende i 2012 ikke kan føre til, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at modsætningsforholdet var til myndighederne under det tidligere regime, og at forholdet må anses for afsluttet, idet den kvindelige ansøger efter sin egen forklaring blev løsladt mod betaling af meget betydeligt beløb i bestikkelse og herefter opholdt sig i Syrien i en periode, uden at hun eller familien oplevede problemer. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag i baggrundsoplysningerne for at antage, at det nye styre i Syrien vil anse beskyldningerne mod den kvindelige ansøger for fortsat at have relevans. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne om, at der i Syrien nu praktiseres en mere generel ordning med amnesti og ophævelse af det tidligere regimes arrestordrer på forkert grundlag, jf. Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – security situation, return and documents” fra december 2025, side 26, samt henvisningen i denne rapport til EUAA-rapporten ”Syria – Country Focus” af juli 2025, side 80. Ansøgerne har for Flygtningenævnet endvidere gjort gældende, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af den kvindelig ansøgers konflikt med [sit familiemedlem], [A]. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om en konflikt med den kvindelige ansøgers [familiemedlem] til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at denne konflikt ikke kan anses at have en sådan aktualitet eller intensitet, at der er grundlag for at antage, at ansøgerne ved tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at konflikten var i 2016 i forbindelse med udveksling af nogle få beskeder af politisk karakter på sociale medier, og at der herefter ikke har været nogen kontakt mellem ansøgerne og den kvindelige ansøgers [familiemedlem]. Den omstændighed, at den kvindelige ansøgers [familiemedlem] i 2024 – før regimeskiftet i Syrien – fik den kvindelige ansøger til at afstå fra arv efter deres fælles [ældre familiemedlem], kan ikke føre til, at konflikten har asylbegrundende aktualitet, da den kvindelige ansøgers [familiemedlem] havde forbindelse til det tidligere regime i Syrien. Ansøgerne må i øvrigt antages at kunne opnå myndighedsbeskyttelse i forhold til den privatretlige konflikt. Flygtningenævnet bemærker, at den kvindelige ansøger ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil være at betragte som enlig kvinde, idet hun vil have både sin ægtefælle og sin familie i Syrien i øvrigt. Ansøgerne har for Flygtningenævnet endvidere gjort gældende, at den omstændighed, at den kvindelige ansøger er af kurdisk afstamning skal indgå som et element i en kumulativ vurdering af ansøgernes asylbehov. Om situationen for kurdere i Syrien fremgår følgende af Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Situation of certain groups” fra december 2025, side 31 ff.: “5. Kurds[.] Estimated at 2 to 2.5 million individuals, the Kurdish population forms Syria’s largest ethnic minority, comprising up to 10% of the country’s pre-war total of 23 million. The Kurdish population is concentrated in Northeast Syria — particularly in the regions of Afrin, Kobani, and Jazira, with smaller concentrations in districts of Raqqa city — as well as in neighbourhoods of Aleppo and Damascus. This report focuses on the situation of Kurds living in government-held areas and therefore does not cover the situation of Kurds in Northeast Syria, which remains under the de facto control of the Kurdish-led Syrian Democratic Forces (SDF). 5.1. Treatment of Kurds. Apart from isolated incidents,151 ordinary Kurds residing in government-controlled areas generally continue their daily lives without major restrictions, harassment, mistreatment, discriminatory treatment, or attacks based on their ethnicity, provided they do not engage in political activity. According to a Syrian lawyer DIS consulted, individuals perceived as politically active or critical of the authorities may face reprisals comparable to those experienced by government critics of any background. In Damascus, where an estimated one-third of the population is of Kurdish origin and where Kurdish communities have been established for centuries, Kurds are described as an integrated part of society. In long-established Kurdish-dominated Damascus neighbourhoods such as Rukn al-Din and Wadi al-Mashari, Kurds reportedly resemble other residents and are therefore difficult to identify ethnically; no changes or abuses affecting this particular group have been reported since the fall of the former government. According to a Kurdish civil society activist, Kurds are not prevented from accessing housing or public services, nor have they faced ethnically motivated dismissals from public employment. The activist highlighted the presence of several high-ranking Kurdish officials within government institutions, including the Minister of Education. The source emphasised, however, that the current broader economic crisis affects Kurds in the same way as all other Syrians. The same source stated that Kurds residing abroad are reportedly able to return without facing administrative or security obstacles, and the source personally knows of several such cases. The current authorities demonstrate a greater degree of tolerance towards Kurdish flags and symbols compared with the previous government. For instance, during a recent Kurdish cultural festival in Damascus, participants openly displayed Kurdish flags without any intervention from the authorities. A Kurdish activist interviewed by DIS stated that this would have been inconceivable under the former government. As regards the status of stateless and naturalised Kurds, a source stated that the current authorities have not revoked the Syrian citizenship of the Ajanib — Kurds from Hasakah who were naturalized in 2011 by the former government. However, the situation of the Maktoomeen remains unresolved. According to a Kurdish activist, members of this group continue to be denied basic rights, including the ability to complete secondary education. 5.2. Incidents involving Kurds in government-controlled areas. One concern noted among Kurds in Damascus is a persistent sense of fear regarding potential repercussions if tensions between the authorities and the Syrian Democratic Forces (SDF) escalate, according to a Kurdish activist. Reported isolated incidents involving Kurds primarily relate to individuals originating from outside Damascus. For example, Kurdish travellers from Northeast Syria were reportedly stopped for questioning or were delayed for extended periods at checkpoints and subjected to harassment, although they were ultimately permitted to continue their journey. In other instances, Kurds from Northeast Syria have been arrested in Damascus without a clear justification for their detention; they were, however, released following a negotiated agreement. Moreover, there were reports of Kurdish visitors from Qamishli and Aleppo being arrested in the Sha’lan area of Damascus for speaking Kurdish, and some were reportedly tortured in detention. Those detained were interrogated on suspicion of links to the SDF’s intelligence apparatus but were released after a short period. These arrests coincided with the PYD’s (Democratic Union Party) attempts to open offices in government-controlled areas, which apparently increased scrutiny of Kurdish-speaking individuals. During this period, both politically active and apolitical Kurds from Northeast Syria were detained on suspicion of links to the SDF, but all were released shortly thereafter. Isolated revenge attacks or kidnappings by unidentified groups targeting Kurds originating from the areas controlled by the interim government have also been recorded, but according to SNHR, these do not constitute a systematic pattern.” De nyeste oplysninger om forholdene for kurdere i Syrien tyder på, at der er sket en vis forværring af situationen for kurdere i forhold til beskrivelsen ovenfor i hvert fald i den nordøstlige del af landet, i form af en offensiv mod de kurdisk-kontrollerede områder fra overgangsregeringens side, jf. herved navnlig det anførte i Europa-Parlamentets resolution af 12. februar 2026 (2026/2602(RSP)). Heroverfor står, at den syriske præsident ved et dekret af 16. januar 2026 (dekret nr. 16/2026) formelt anerkendte kurdere som en oprindelig del af det syriske folk, sikrede kurderes kulturelle og sproglige rettigheder og ophævede tidligere diskriminerende foranstaltninger. Flygtningenævnet finder, at den kvindelige ansøgers forklaring om sin kurdiske afstamning og praktisering af kurdiske skikke mv. er fremstået udbyggende. Selv hvis den kvindelige ansøgers forklaring lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at denne del af asylmotivet hverken i sig selv eller i kombination med andre forhold, jf. afvisningen af øvrige asylmotiver ovenfor, kan føre til, at den kvindelige ansøger risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Ud over de anførte baggrundsoplysninger har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøgers søstre, som alle bor i Damaskus, ikke er blevet opsøgt eller har oplevet overgreb. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Udlændingelovens § 7, stk. 3[:] Flygtningenævnet finder, at den generelle sikkerhedssituation i Syrien ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på EUAAs rapport ”Country Guidance Syria” fra december 2025, side 71 ff., hvor det for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets bestemmelse om subsidiær beskyttelse – der i vidt omfang svarer til udlændingelovens § 7, stk. 3 – anføres, at ingen områder i Syrien har en ”exceptionally high level” (dvs. ”mere presence”) eller ”high level” af ”indiscriminate violence”, og at ”indiscriminate violence” alene forekommer ”not at a high level” i en række provinser, ligesom der i Damaskus er ”no real risk for a civilian to be personally affected by indiscriminate violence”. Der er således ikke grundlag for at antage, at der på nuværende tidspunkt i nogen del af Syrien foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Afledt status og konsekvensstatus[:] Flygtningenævnet finder, at der ikke er noget grundlag for – med henblik på at iagttage hensynet til familiens enhed – at meddele ansøgerne opholdstilladelse som konsekvens af deres herboende sønners opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det er mere end 10 år siden, ansøgerne sammen med deres datter praktiserede et familieliv med en eller flere af deres sønner, at alle [antal] sønner var blevet gift og dermed havde etableret deres egen familie, da ansøgerne indrejste i Danmark i 2023, og at der ikke består et afhængighedsforhold mellem nogen af ansøgerne og nogen af deres sønner. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster på den anførte baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/4/sahe
