Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2003.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og født og opvokset i flygtningelejren [X] i Libanon. Ansøgeren har været medlem af [organisation A] og [organisation B] fra omkring [1980’erne til 2000’erne]. Ansøgeren har oplyst, at han ikke har været politisk aktiv siden [2000-2003]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at få problemer med den libanesiske efterretningstjeneste, idet ansøgeren uden forudgående accept stoppede med at arbejde for efterretningstjenesten, og idet ansøgeren har været tilknyttet [organisation A] og [organisation B]. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter repressalier fra grupperingen [organisation C] og andre enkeltpersoner, som har kendskab til, at ansøgeren har arbejdet for den libanesiske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i perioden [i 1980’erne] hjalp sin [familiemedlem A] i kampene i den libanesiske borgerkrig, bl.a. ved at [specifik arbejdsfunktion]. Ansøgerens [familiemedlem A] var en højtstående militærmand. I perioden [i 1980’erne] blev ansøgeren soldat for [organisation A], hvor han ligeledes deltog i væbnede kamphandlinger under den libanesiske borgerkrig. I omkring [midten af 1980’erne] tilsluttede ansøgeren sig til organisationen [organisation B]. Ansøgeren var en del af organisationens specialstyrker, hvor han deltog i operationer, bl.a. ved at [specifikke arbejdsfunktioner]. Ansøgeren var tilknyttet organisationen indtil sin udrejse af Libanon i [2000-2003]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han blev truet til at samarbejde med den libanesiske efterretningstjeneste, som blandt andet ville have ham til at [specifik handling], der var medlem af organisationen [organisation C]. Ansøgeren har efterfølgende fået oplyst, at organisationen har spurgt efter ham, og at der går rygter om, at han har arbejdet for den libanesiske efterretningstjeneste. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke kan modtage den fornødne sundhedsbehandling fra UNWRA i Libanon. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at han er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og [sygdom A], og at han er i udredning for [sygdom B]. Endelig har ansøgerens advokat gjort gældende, at ansøgeren som statsløs palæstinenser ikke vil kunne udsendes til Libanon. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en aktuel konflikt med den libanesiske efterretningstjeneste, organisationen [organisation C] eller andre i Libanon, der medfører, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har været tilbage i Libanon i [2010’erne] uden at opleve konflikter eller problemer. Flygtningenævnet tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og at han derfor som udgangspunkt er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Det skal herefter vurderes, om ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. For at udelukkelsen ophører efter artikel 1 D, 2. pkt., skal beskyttelsen eller bistanden fra UNRWA være bortfaldet. Dette er tilfældet, såfremt mindst et af forholdene nævnt i UNHCR’s Guidelines on International Protection no. 13, pkt. 22 (i)-(iv), gør sig gældende. Flygtningenævnet finder, at der – trods de seneste begivenheder i det sydlige Libanon – ikke er grundlag for at antage, at UNWRAs mandat er ophørt, eller at UNWRA er ude af stand til at yde bistand i det pågældende operationsområde, jf. herved ”UNWRA Situation Report #4 on the Libanon Emergency Response 2026” (udgivet den 26. marts 2026). Ansøgeren har gjort gældende, at han ikke kan vende tilbage til Libanon, fordi han i Libanon – i modsætning til i Danmark – ikke vil kunne modtage den nødvendige behandling for navnlig PTSD. Statsløse palæstinenseres adgang til sundhedsydelser i Libanon er mere generelt beskrevet i Udlændingestyrelsen rapport, Lebanon, Access to Health Care Services for Palastinian Refugees, februar 2023, DRC Dansk Flygtningehjælps Temarapport, Libanon, Palæstinensiske flygtninge i Libanon og adgangen til UNRWA’s ydelser, marts 2022, navnlig pkt. 4.4, og senest UNRWA’s note ”Where We Work”, februar 2025. De generelle forhold i sundhedsvæsenet i Libanon er desuden beskrevet i ACAPS (Assessment Capacities Project), The effect on the socioeconomic crisis on health care, den 19. oktober 2023, og WHO, Public Health Situation Analysis, den 9. oktober 2024. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at den vigtigste medicin og øvrige behandling, som ansøgeren modtager, er tilgængelig i Libanon, enten gratis hos UNRWA eller mod betaling. Der henvises til de samme baggrundsoplysninger som Udlændingestyrelsen, herunder MedCOl-undersøgelsen AVA 18882 27/01/25. Det fremgår endvidere af rapporten ”Access and Barriers to Mental Health Care for Palestinian Refugees in Lebanon (PRL)” fra 2024, at UNRWA sigter mod at have 7 typer af basale psykofarmaka til rådighed gratis i deres klinikker baseret på en liste fra WHO om den mest essentielle, nødvendige medicin. Nogle patienter har brug for mere avanceret medicin end disse 7. I sådanne tilfælde kan man igennem UNRWA få recepten hertil, men patienten må selv betale for omkostningerne i den forbindelse. Hvis ikke dette er muligt, vil det lægefaglige personale bruge den tilgængelige medicin på den bedst mulige måde til at finde en acceptabel løsning for den enkelte patient. Det fremgår endvidere af rapporten ”Lebanon – Access to Health Care Services for Palestinian Refugees” (2023) udarbejdet af Udlændingestyrelsen, at UNRWA dækker omkring 30 % af omkostningerne ved medicin. Det fremgår dertil af MedCOl-undersøgelsen fra 2024, at hospitalsbaseret behandling hos en psykiater og psykolog er tilgængelig i Beirut, og at UNRWA dækker 90 % af omkostningerne på udvalgte hospitaler. Det fremgår af samme undersøgelse, at ambulant behandling og opfølgning hos psykiater og psykolog er tilgængelig på privat hospital i Beirut, ligesom det er tilgængeligt i UNRWAs faciliteter, hvor det er gratis. Behandling af PTSD ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi er tilgængelig på privat hospital i Beirut, og i UNRWA-faciliteter, hvor det er gratis, ligesom ambulant behandling ved en praktiserende læge i almen medicin er tilgængelig på UNRWA-faciliteter og er gratis. Det fremgår endeligt af rapporten ”Access and Barriers to Mental Health Care for Palestinian Refugees in Lebanon (PRL)” (2024) udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp og VIA University College, at UNRWA har udviklet et program (MHPSS), der er integreret ind i de primære sundhedsklinikker, som beskæftiger sig med forskellige niveauer af tiltag ved psykisk sygdom. Dette omfatter i første niveau oplysning om psykisk sygdom, forebyggelse og fokus på egenomsorg. Andet niveau inkluderer screening for psykiske sygdomme og fokuserede forebyggelsesaktiviteter. Det højeste niveau omfatter de mest specialiserede former for aktiviteter, såsom specialiseret vurdering af pågældendes helbred, medicinske interventioner og muligheden for ekstern overførelse af patienter i akut eller højrisiko til psykiatriske hospitaler, som UNRWA har kontrakt med, ved for eksempel selvmordsrisiko. Det fremgår videre, at UNRWA har kontrakt med fire psykiatriske hospitaler i Libanon, herunder to i Beirut og to i den nordlige del af landet. Helt konkret fremgår det, at sundhedsmedarbejdere i UNRWAs klinikker kan identificere og henvise individer til mere avanceret støtte og behandling hos psykologer og psykiatere, om end dette sker i begrænset omfang grundet økonomiske årsager. Det må endvidere lægges til grund, at ansøgeren har et netværk i landet, der kan bistå ham. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han i forbindelse med sine ophold i Libanon har besøgt venner og familie, herunder sin [familiemedlem B]. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil befinde sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ham levevilkår, som er i overensstemmelse med UNRWA’s opgavevaretagelse. Se hertil endvidere det anførte i Flygtningenævnets formandskabs 33. beretning (2024), s. 351 ff., med henvisning til bl.a. EU-Domstolens dom af 5. oktober 2023 i sagen OFPRA mod S.W. (C-294/22). Flygtningenævnets flertal bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Uanset at det efter baggrundsoplysningerne fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon, fremgår det af Udlændingestyrelsens landerapport, ”Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon”, bl.a., at et europæisk land er lykkedes med at returnere palæstinensiske asylansøgere til Libanon. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til beskyttelse og bistand fra UNRWA. Flygtningenævnets mindretal bemærker, at det igennem en længere årrække har været vanskeligt at udsende statsløse palæstinensere til Libanon, og at der således må siges at foreligge praktiske, juridiske og/eller sikkerhedsmæssige barrierer, der afskærer statsløse palæstinensere fra at (gen)indrejse i UNWRAs mandatområde og på ny modtage UNWRAs beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., og ansøgeren er derfor ikke automatisk berettiget til konventionsstatus i Danmark. Nævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og dér på ny opnå bistand fra UNRWA. Ansøgeren har på ovennævnte baggrund ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller mod overgreb mv. som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Libanon, herunder for statsløse palæstinensere, er, selv om de er meget vanskelige, ikke af en sådan karakter, at de efter baggrundsoplysningerne i sig selv kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2026/5/AALK
