Nævnet stadfæstede i marts 2026. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra [landsby]i [by A], Hiiraan, Somalia. Ansøgeren tilhører [klan A] og subklanen [subklan A]. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter af blive slået ihjel af personer fra [klan B] som følge af en blodfejde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans søster i [slutningen af] 2021 blev udsat for et seksuelt overgreb og slået ihjel af otte mænd fra [klan B], da hun var ude at samle geder. Omkring en måned senere blev ansøgerens families bopæl opsøgt af to mænd, mens ansøgeren var ude at spille fodbold i nærheden. Ansøgeren hørte, at der blev affyret skud og løb hjem til sin families bopæl. Han så i den forbindelse to mænd køre væk fra stedet i en hvid Toyota og opdagede, at hans far og tre brødre var blevet slået ihjel. Ansøgeren mener, at de to mænd var sendt af ansøgerens families nabo, der tilhører [klan B], med henblik på at slå hele ansøgerens familie ihjel, således at ansøgerens familie ikke kunne hævne drabet på ansøgerens søster. Da ansøgerens mor kom hjem og så, hvad der var sket, sagde hun til ansøgeren, at han skulle rejse væk, så det samme ikke ville ske for ham. Herefter flygtede ansøgeren til [by B] og udrejste af Somalia. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter ansøgeren, at blive slået ihjel af personer fra [klan B], fordi de frygter, at han ellers vil hævne drabene på hans familiemedlemmer. Som asylmotiv har ansøgeren videre oplyst, at han frygter at blive rekrutteret til al-Shabaab. Til støtte herfor har han anført, at han én gang har oplevet af være blevet taget med af en ukendt gruppering, som han formoder var al-Shabaab, men at det lykkedes ham at flygte, hvorfor der ikke skete yderligere. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for diskrimination, som følge af, at han tilhører [klan A]. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren fremtræder med den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en velformuleret måde, der har vist, at han forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund efter ansøgerens forklaring, der er støttet af baggrundsoplysningerne om [klan A], at ansøgeren har oplevet diskrimination og forskelsbehandling fra andre klaner. Det er dog ikke konflikter, der er har en sådan intensitet eller karakter, at det er asylbegrundende. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at der er en blodfejde mellem ansøgerens familie og personer fra [klan B], herunder ansøgerens tidligere nabo, der tilhører [klan B], da ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Nævnet har ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv taget højde for, at han var [11-14] år på tidspunktet for hændelserne, og i dag er [14-17] år, og nævnet har derfor stillet lempeligere krav til ansøgerens bevisbyrde. Nævnet har tillige taget hensyn til, at ansøgeren efter oplysningerne i sagen er sårbar. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2025/2026] oplyst, at han, da han var ude at spille fodbold med sin [søskende A], hørte skud, at han efterfølgende så en hvid Toyota, hvori der sad to mænd, som han formoder var fra [klan B], og at mændene havde slået faren og flere af brødrene ihjel. Ansøgeren har endvidere under samme samtale oplyst, at hans mor fortalte ham, at det var to mænd fra [klan B], der havde dræbt familiemedlemmerne. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren modsat forklaret, at han hørte skud, da han spillede fodbold med sin bror, hvorefter han løb hjem, og at han så to mænd, som han genkendte, idet den ene var ansøgerens nabo, gå mod en bil, som de kørte væk i. Ansøgeren har dog ændret sin forklaring under nævnsmødet til, at han genkendte de to mænd, men at de sad i bilen, da ansøgeren så dem. Ansøgeren har tillige forklaret, at han arbejdede for den ene mand, som var en nabo, men at han ikke kender mandens navn. Dette blev ændret til, at manden havde et kaldenavn, der er [A]. I forhold til ansøgerens søsters voldtægt og drab har ansøgeren også forklaret divergerende og udbyggende. Under nævnsmødet har ansøgeren oplyst, at han kendte to af overfaldsmændene, og at det var de samme mænd, som efterfølgende skød ansøgerens far og brødre. Ansøgeren har imidlertid ikke til Udlændingestyrelsen under sine samtaler oplyst, at han kendte to af de gerningsmænd, som overfaldt ansøgerens søster. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke kender navnene på de to gerningsmænd, da mændene bor i den samme lille landsby, hvor ansøgeren bor, og navnlig da en af dem var ansøgerens nabo, som ansøgeren nogle gange arbejdede for. Ansøgeren har også divergerende forklaret om, hvad ansøgerens far foretog sig i dagene op til, at han angiveligt blev skudt. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende oplyst, at hans far tog til [by C] fire uger før, han angiveligt blev skudt, at han kom hjem dagen før det angivelige drab, og at faren rejste til [by C] for at opnå retfærdighed i forhold til ansøgerens søsters voldtægt og drab. Hertil kommer, at ansøgeren for nævnet har oplyst, at faren blev skudt på vej til [by C], at han kom på hospitalet, og at faren, da han kom hjem, havde skader på sin finger, skulder og lår. Af advokatindlægget, som må bero på ansøgerens oplysninger til advokaten, er det imidlertid anført, at ansøgeren husker, at hans far, dagen før han blev myrdet, tog til [by C], og at faren rejste frem og tilbage mellem [by C] og ansøgerens hjem samme dag. Endvidere fremgår det ikke af advokatindlægget, at faren blev skudt under turen til [by C]. Hertil kommer, at ansøgeren ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen har oplyst om farens rejse til [by C], eller at han blev skudt under denne tur. Endvidere har ansøgeren udbyggende under nævnsmødet oplyst, at hans mindre brødre angiveligt skulle være kidnappet af folk tilhørende [klan B]. Endelig har ansøgeren konsistent til Udlændingestyrelsen oplyst, at han var [x] år og næsten [x] år, da han flygtede i [begyndelsen af] 2022, og han har oplyst sin fødselsdato til at være [dato i begyndelsen af år A]. Ansøgeren har også oplyst, at han kender sin fødselsdato, da hans forældre har gjort meget ud af fortælle ham herom. Under nævnsmødet har ansøgeren modsat oplyst, at han fra sin mor har fået oplyst, at han er født [samme dato i begyndelsen af år B]. Ansøgeren har om divergenserne forklaret afglidende, og han har oplyst, at divergenserne til dels skyldes, at han først i sidste uge har fået flere afgørende oplysninger om asylmotivet fra sin mor. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren, da han var 9 år, lærte at skrive og læse somali under sin tre måneder lange skolegang. Nævnet bemærker tillige, at det er påfaldende, at ansøgeren efter de angivelige drab på faren og brødrene var til stede i familiens hus sammen med flere naboer tilhørende [klan B], hvor der ikke skete noget med ansøgeren på trods af, at der skulle være en blodfejde mellem klanerne. Ansøgeren har heller ikke oplevet konflikter med personer fra [klan B] i den periode, hvor han opholdt sig i nabobyen eller frem til udrejsen. I forhold til ansøgerens asylmotiv om at blive rekrutteret af al-Shabaab har ansøgeren ikke under sit opholdt i Somalia oplevet sådanne problemer, idet nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han en gang har oplevet at blive taget af en gruppering, som han ikke ved, hvem er, men som han formoder var al-Shabaab, og hvor han havde mulighed for at tale med sin mor i en slags mobiltelefon og dernæst løbe væk. Nævnet lægger til grund, at der var tale om en enkeltstående hændelse. Flygtningenævnet finder endvidere efter baggrundsoplysningerne, som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren kommer fra et område kontrolleret af regeringen, hvor al-Shabab ikke systematisk foretager rekruttering, og at rekruttering fra disse områder udgør en undtagelse. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke på baggrund af sagens oplysninger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive betragtet som spion. På baggrund af en samlet vurdering af det ovenfor anførte, og da de generelle forhold i Somalia ikke er asylbegrundende, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2025/5/CARA
