Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk somali tilhørende hovedklanen [A], underklanen [B], subklanen [C] og familieklanen [C]. Klageren er sunnimuslim af trosretning og fra [By] i [distrikt], Somalia. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2014, og at han [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I sommeren] 2017 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på forlængelse af opholdstilladelsen, som blev stadfæstet af Flygtningenævnet [i efteråret] 2018. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren er registreret som udrejst af Danmark [i efteråret] 2018. Klageren har anført, at han udrejste [i foråret] 2019, da han ikke havde lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Efter klagerens egne oplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren i hvert fald udrejste af Danmark senest [i foråret] 2019, og at han genindrejste [i efteråret] 2022. Klageren er i [foråret] 2022 meddelt asyl i [europæisk land]. Flygtningenævnet finder efter det oplyste om klagerens opholdstilladelse i [europæisk land], at klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og at han havde til hensigt at tage varigt ophold udenfor Danmark. Det må videre lægges til grund, at klageren har opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark. Det lægges endvidere til grund, at klageren har opnået beskyttelse i [europæisk land]. Flygtningenævnet kan på denne baggrund, og af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2025 tiltræde, at klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingeloven er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at den sag der blev genoptaget [i vinteren 2023/2024] er bortfaldet. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der ikke er oplysninger om forhold, der er til hinder for udsendelse til [europæisk land], hvor klageren har asyl. Klageren har ikke i øvrigt oplyst om forhold, der kan begrunde, at klagerens opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 alligevel ikke skal anses for bortfaldet. Da klageren har opholdsgrundlag i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, foretager Flygtningenævnet ikke en vurdering af, hvorvidt bortfaldet kan anses som et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger oplysninger om nye eller væsentligt ændrede forhold eller sagsbehandlingsfejl, der giver grundlag for en fornyet asylretlig behandling af den bortfaldne sag, herunder hvorvidt han på selvstændigt grundlag var berettiget til asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Soma/2026/3
