Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning fra [by A] i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien, Rusland frygter myndighederne som følge af en konflikt mellem hendes [familiemedlem A] og myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun en dag var alene hjemme, da der blev banket på døren. Da hun åbnede døren, stod der en politibetjent fra lokalpolitiet, som spurgte, om hendes [familiemedlem A] var hjemme. Da hun oplyste, at dette ikke var tilfældet, anmodede politibetjenten om hendes [familiemedlem A’s] telefonnummer, hvilket hun udleverede. Senere samme aften blev der igen banket på døren. Da hendes [familiemedlem A] åbnede døren, stod den samme politibetjent udenfor sammen med flere maskerede mænd. De anholdt herefter hendes [familiemedlem A] og førte vedkommende bort. Ansøgerens [familiemedlem B] kontaktede efterfølgende ansøgerens [familiemedlem C], [navn], hvorefter de dagen efter sammen rettede henvendelse til den lokale politistation med henblik på at få oplysninger om ansøgerens [familiemedlem A’s] opholdssted. Ansøgerens [familiemedlem B] fik oplyst, at ansøgerens [familiemedlem A] ikke befandt sig på politistationen, hvorefter hun kontaktede sin [familiemedlem D], [navn], som arbejdede for myndighederne, med henblik på at få hjælp til at undersøge, hvad der var sket. Flere dage senere oplyste [familiemedlem D], at ansøgerens [familiemedlem A] befandt sig i [by B]. Ansøgerens [familiemedlem B] og hendes [familiemedlem D] tog derfor til [by B], men fik ikke tilladelse til at se ansøgerens [familiemedlem A]. [I vinteren 2021/2022] blev ansøgerens [familiemedlem A] løsladt og vendte tilbage til familiens bopæl. I de efterfølgende tre dage opholdt ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] sig så vidt muligt uden for hjemmet. Ansøgeren fik herefter besked om at pakke sine ejendele med henblik på udrejse. [I vinteren 2021/2022] udrejste ansøgeren sammen med sin [familiemedlem E] og sin [familiemedlem A] fra Tjetjenien. Familien indrejste efterfølgende i Danmark [i vinteren 2021/2022]. Ansøgerens [familiemedlem B] udrejste senere fra hjemlandet og indrejste i Danmark [i foråret 2022]. Ansøgeren har som asylmotiv først og fremmest henvist til hendes [familiemedlem A’s] problemer med de tjetjenske myndigheder, som medførte, at hendes [familiemedlem A] måtte udrejse af Tjetjenien sammen med hende og hendes [familiemedlem E]. Hun har ikke været i stand til at forklare nærmere om, hvilke problemer hendes [familiemedlem A] måtte have haft med myndighederne, og hvorfor de skulle forlade landet. Efter at være kommet til Danmark har ansøgeren fået fortalt, at hendes [familiemedlem A] havde været tilbageholdt af myndighederne, fordi vedkommende var mistænkt for at samarbejde med terrorister, som vedkommende havde kørt med i sin taxi. Af ansøgerens [familiemedlem A’s] asylsag fremgår, at vedkommende på samme grundlag har ansøgt om asyl, men at Udlændingestyrelsen ved afgørelse af [i vinteren 2024/2025] havde afvist ansøgerens [familiemedlem A’s] forklaring om sit asylmotiv og således afvist, at ansøgerens [familiemedlem A] skulle have en konflikt med de tjetjenske myndigheder. Det fremgår videre, at ansøgerens [familiemedlem A] [i foråret 2025] er registreret forsvundet. Ansøgeren har forklaret, at hendes [familiemedlem A] aktuelt opholder sig i [land A] sammen med hendes [familiemedlem B]. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerens [familiemedlem B] og [familiemedlem E] har frafaldet deres ansøgninger om asyl, efter at Udlændingestyrelsen har meddelt dem afslag på asyl. Ansøgeren har dernæst som asylmotiv henvist til, at hendes [familiemedlem F], som hun bor sammen med, er meddelt opholdstilladelse i Danmark på grund af [familiemedlem F’s] families konflikt med de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at redegøre nærmere for, hvori denne konflikt består. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at hendes [familiemedlem F] kun var [12-15] år gammel på tidspunktet for familiens konflikt med myndighederne, og at han derfor ikke selv har nærmere kendskab til baggrunden for konflikten. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun ikke har haft mulighed for at få nærmere oplysninger herom fra sin [øvrige familiemedlemmer]. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for overgreb som følge af hendes [familiemedlem F] og hans families konflikt. Det kan på denne baggrund ikke anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af hendes [familiemedlem A’s] forhold. Det samme er tilfældet med hensyn til hendes [familiemedlem F’s] forhold, da det ikke kan anses for sandsynliggjort, at ansøgeren vil være i nogen afledt risiko for forfølgelse som følge af hendes [familiemedlem F’s] families eventuelle konflikt med de tjetjenske myndigheder. Der kan således ikke meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2026/12/Saba
