Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun, tilhørende [klan] og sunnimuslim af trosretning fra [by A] i området [region A] (også kaldet [by B]), Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af religiøse lærde (maulwi), den generelle befolkning samt personer, der følger en ideologi inden for islam ved navn Panj Piri, fordi der er udstedt en fatwa mod ham. Ansøgeren frygter endvidere at blive anklaget for blasfemi og dømt herfor, hvis han klager til myndighederne, hvilket efter hans oplysninger kan medføre dødsstraf. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tidligere har opholdt sig i Danmark i perioden 2010 til 2017 i forbindelse med beskæftigelse, og senere igen i perioden 2019 til 2021, men at han vendte tilbage til Pakistan, da hans arbejdsopholdstilladelse bortfaldt. Da han [i sommeren] 2023 vendte tilbage til sin hjemby [by A] i området [region A] ([by B]), ønskede han at skabe forandring for kvinder, idet han havde en interesse i samfundsudvikling og ønskede at give kvinder større frihed. Ansøgeren har forklaret, at han [i efteråret] 2023 begyndte et projekt med henblik på at omdanne en [et religiøst område] til en park for kvinder, hvor kvinder kunne opholde sig uden for hjemmet. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at området tilhørte hans slægtninge, men var åbent for almen benyttelse, og at der fortsat fandtes nogle gamle [religiøse genstande] på pladsen, men at der ikke længere blev foretaget [religiøse ritualer] på stedet. Ansøgeren har videre oplyst, at der [i efteråret] 2023 opstod uro, da han begyndte at sanere stedet ved [de religiøse genstande] for at etablere parken. Nogle religiøse lærde fra den islamiske trosretning Panj Piri henvendte sig til ham på [det religiøse område], og der opstod en konflikt om, hvorvidt det ifølge islam var tilladt at [fjerne de religiøse genstande]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han på et tidspunkt [i efteråret] 2023 blev opmærksom på, at omkring 40-50 personer havde samlet sig i et fællesrum i landsbyen for at drøfte hans projekt, hvorefter han opsøgte dem. Blandt de fremmødte var både personer, der støttede ham, men også imamer, herunder [Person A] og [Person B], andre religiøse lærde, [Person C] og øvrige personer tilknyttet Panj Piri. Der opstod under mødet en konfrontation, idet de religiøse lærde anså ham for at have vanæret islam og begået blasfemi. Det endte med, at [Person C] udstedte en fatwa imod ham med den begrundelse, at han ikke fulgte og respekterede islam, og at han derfor skulle slås ihjel. Ansøgeren har i første omgang forklaret, at det herefter lykkedes ham at flygte til et andet sted hos personer, der støttede ham, hvorefter hans ven [Person D] kørte ham til vennen [Person E]. Han opholdt sig hos [Person E] i 3-4 dage indtil han [i efteråret] 2023 rejste til [by C]. Ansøgeren har imidlertid under nævnsmødet forklaret afglidende på, om der blev udstedt en fatwa mod ham, mens han var til stede på mødet i fællesrummet med de lærde, men at han på mødet blev beskyldt for at have handlet blasfemisk, hvilket er ensbetydende med, at han havde en fatwa mod sig. Ansøgeren har i fortsættelse heraf under nævnsmødet udbyggende forklaret, at han efter mødet tog hjem til sine forældre, der bor i samme landsby, hvor der kom flere personer, og hvor han igen hørte om fatwaen. Der var tale om personer, som støttede ham, men også personer, der var tilhængere af Panj Piri. Ansøgeren har videre forklaret, at han gik under jorden efter at være kommet til [by C]. Han levede isoleret og holdt lav profil, og kontaktede ikke nogen i [by A] eller søgte hjælp hos myndighederne, idet han frygtede, at myndighederne ville støtte de religiøse lærde på grund af islams centrale rolle i Pakistan. Han talte med sin familie og bekendte i [by C], som rådede ham til at forlade Pakistan. Ansøgeren har forklaret, at han opholdt sig i [by C] i 4-5 måneder indtil han [i sommeren] 2024 udrejste legalt fra Pakistan med henblik på at rejse til Danmark. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans [familiemedlem A] skaffede ham kontakt til en agent, som hjalp ham med at udrejse. Han rejste – efter sin forklaring under nævnsmødet – med fly til [europæisk land A], og herefter videre til [europæisk land B] og [europæisk land C], hvorfra han fortsatte i bil til Danmark. Under rejsen mistede han sit pas. Han valgte at udrejse til Danmark, som han efter sin forklaring betragter som sit andet hjemland efter at have boet adskillige år i Danmark, hvor han har haft opholdsarbejdstilladelse indtil den blev inddraget. Af materiale, som ansøgeren har fremlagt, fremgår blandt andet, at han under sit ophold i Pakistan har arbejdet med at udarbejde noget salgsmateriale som en business case, hvilket materiale efter sit indhold fremstår som rettet mod et marked i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet hans forklaring ikke forekommer sammenhængende eller overbevisende. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren i sin hjemby [by A] skulle have en konflikt med religiøse lærde fra trosretningen Panj Piri, som har beskyldt ham for at have handlet blasfemisk mod islam samt udstedt en fatwa mod ham. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan konflikten i [by A] opstod fremstår usammenhængende og utroværdig. Ansøgeren har forklaret, at det var hans familie, som ejede [det religiøse område]. Ansøgeren har videre forklaret, at dele af lokalbefolkningen var positivt indstillet over for planen om at lave en park, og at der ikke blev udført arbejde ved gravpladserne inden projektet blev indstillet. Ansøgerens forklaring om, hvorfor han ville omdanne [det religiøse område] til en park fremstår usammenhængende og utroværdig. Han har forklaret, at mange kvinder allerede besøgte [det religiøse område] for at bede ved [de religiøse genstande] inden han påbegyndte projektet om at omdanne stedet til et fristed for kvinder. Det forekommer usammenhængende, at ansøgeren ville omdanne stedet til område for kvinder, henset til, at kvinder allerede kom på stedet for at bede. Det fremstår også usammenhængende, at [de religiøse genstande] skulle fjernes for at etablere en park for kvinder, når kvinder allerede besøgte området for at bede ved netop disse [religiøse genstande]. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om, hvorvidt de pågældende [religiøse genstande] skulle [fjernes] eller ej. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren forud for projektets iværksættelse ikke drøftede dette med repræsentanter fra Panj Piri, som ifølge ansøgerens egne oplysninger har en dominerende indflydelse i lokalområdet. Flygtningenævnet lægger således sammenfattende vægt på, at ansøgerens forklaring om forløbet af mødet i fælleslokalet i [by A] og udstedelsen af en fatwa fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det lægges herved tillige vægt på, at ansøgeren umiddelbart efter mødet har været i stand til at opholde sig i [by A] hos sine [familiemedlemmer], og at han ikke efterfølgende er blevet opsøgt af personer på baggrund af den udstedte fatwa. På denne baggrund er det Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2026/3/Saba
