Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Ansøgeren indrejste efter egne oplysninger i Danmark omkring 2019/2020 og søgte asyl i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har til sagen oplyst, at han er nigeriansk statsborger, fra [delstat], etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning. Ansøgeren er medlem af [en bevægelse, der kæmper for Biafras selvstændighed]. Forud for sin udrejse af Nigeria har han deltaget i demonstrationer til fordel for Biafra bevægelsen, og han har på sociale medier, herunder [navngivne sociale medier], udtrykt sin støtte til Biafra bevægelsen. Ved en tilbagevenden til Nigeria frygter ansøgeren dels at blive efterstræbt af et netværk af menneskesmuglere, fordi de mener, at han skylder dem 60.000 Euro. Herudover frygter ansøgeren de nigerianske myndigheder, fordi han har udtrykt sin støtte til Biafra bevægelsen. Ansøgeren har til sagen forklaret, at han i 2008 indgik en aftale med et netværk af menneskesmuglere om at blive smuglet til Europa. Netværket blev kaldt [tre kaldenavne for netværket]. Ansøgeren fik forbindelse til netværket gennem en kontaktperson i Lagos. Ansøgeren formoder, at netværket er aktivt i hele Europa. Ansøgeren forpligtede sig til at betale netværket 60.000 Euro. Netværket var involveret i forskellige kriminelle handlinger, herunder narkotikakriminalitet, og de personer, der skyldte netværket penge, blev sat til at udføre kriminelle handlinger for netværket. I 2008 udrejste ansøgeren gennem netværket med fly fra Nigeria til Tyrkiet og videre med båd til Grækenland, hvorfra han rejste med tog til [europæisk land, A], hvortil han ankom i [vinteren 2008/2009]. Ansøgeren indgav asyl i [europæiske land, A]. Et par måneder efter ankomsten til [europæisk land, A] blev ansøgeren anholdt sammen med en person, der gik under kaldenavnet [kaldenavn] og som var tilknyttet netværket. Ansøgeren og [kaldenavn] mødtes med en [østeuropæisk] mand, og umiddelbart efter at ansøgeren af den [østeuropæiske] mand blev anmodet om at tage dennes rygsæk, blev ansøgeren anholdt af politiet, der konstaterede, at rygsækken indeholdt [narkotika]. Ansøgeren blev idømt syv et halvt års fængsel og afsonede to tredjedele af denne. Under afsoningen havde han ikke kontakt med netværket. Efter sin løsladelse i 2014 udrejste ansøgeren til [europæisk land, B], hvor han tog ophold i [by i land B] for at skjule sig for netværket. Netværket fandt dog ud af, hvor ansøgeren opholdt sig og personer fra netværket opsøgte ansøgeren for at høre, hvordan han påtænkte at betale af på sin gæld. Som følge heraf udrejste ansøgeren til Danmark i [efteråret] 2015. Senere i efteråret 2015 blev ansøgeren anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Ansøgeren har om episoden, der førte til anholdelsen oplyst, at personer med tilknytning til menneskesmuglernetværket havde opsøgt ham på en natklub. Ansøgeren blev administrativt udvist og frihedsberøvet, indtil han [i vinteren 2015/2016] blev udsendt til [europæisk land, A]. Få uger senere rejste ansøgeren til [europæisk land, B] hvor han blev opsøgt af en person fra netværket. Personen fik ansøgeren hen til myndighederne, hvor han [i foråret] 2016 indgav en ansøgning om asyl. I 2019 eller 2020 rejste ansøgeren tilbage til Danmark. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er hans bror, [A], blevet opsøgt mere end 10 gange af netværket i Nigeria. Ansøgeren formoder, at netværket har fundet frem til broren gennem [et socialt medie]. Den seneste henvendelse, ansøgeren har hørt om, fandt sted i 2021. I [vinteren 2022/2023] blev ansøgeren opsøgt af tre mænd på en gade i [en dansk by]. Ansøgeren ved ikke, hvordan mændene har fundet ham. Mændene sagde til ansøgeren, at de genkendte ham, og at ansøgeren skyldte penge til netværket. Der opstod en slåskamp, og det lykkedes ansøgeren at løbe væk fra mændene. Ansøgeren anmeldte ikke overfaldet til politiet, og han har ikke siden hørt noget fra personer med tilknytning til netværket. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at hans anmodning om asyl ikke længere støttes på aktiviteter til fordel for Biafra. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtaler: Flertallet tiltræder, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet han har forklaret divergerende om sin seksuelle orientering, herunder at han i 2020 oplyste, at han ikke kunne udvises til Nigeria, fordi han var biseksuel, men at han i 2024 oplyste, at han er heteroseksuel. Flertallet tiltræder, at ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med et menneskesmuglernetværk, ikke kan lægges til grund, idet flertallet vurderer, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om centrale forhold vedrørende denne konflikt. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han først fik kontakt til netværket, ligesom han har forklaret divergerende om, hvor mange penge han skylder netværket, hvor mange penge han har betalt til netværket, og hvornår han har betalt. Ansøgeren har til Center Mod Menneskehandel forklaret om en kontakt til netværket igennem flere år efter sin løsladelse fra afsoning i [europæisk land, A] i 2014, og at han mellem 2016 og 2019 betalte i alt 10.000 euro til netværket. Under nævnsmødet har ansøgeren blandt andet forklaret, at han bevidst undgik kontakt med netværket, efter han blev løsladt fra afsoning, og at han blev paranoid, når han mødte ”sorte” mænd, fordi han troede, at de var fra netværket. Han har tillige forklaret, at han ikke betalte yderligere penge til netværket, efter han blev løsladt. Flertallet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine rejser i Europa, herunder hvor mange gange han har været i [europæisk land, B], og hvornår han har været i Danmark. Det tiltrædes derfor, at der ikke er grundlag for at meddele asyl. Et mindretal af Flygtningenævnets medlemmer udtaler: Mindretallet kan ikke afvise, at ansøger har været handlet. Mindretallet er dog enig med flertallet i, at det ikke kan lægges til grund, at ansøger har en konflikt med menneskesmuglernetværket, idet der er forklaret forskelligt, usammenhængende og ikke-overbevisende herom. Det tiltrædes derfor, at der ikke er grundlag for at meddele ansøger asyl. Herefter stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Nige/2026/3/MNR
