myan20261

Nævnet meddelte i marts 2026 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2017. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte: 
Ved skriftlig henvendelse af [foråret]2026 har Udlændingestyrelsen indstillet, at ansøgeren med¬-deles opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse henvist til Flygtningenævnets seneste praksis vedrørende Myanmar sammenholdt med baggrundsoplysningerne om forholdene i Myanmar og den omstændighed, at ansøgeren er etnisk Chin. Ansøgerens advokat har ikke haft bemærkninger hertil. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet meddeler på den anførte baggrund ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Myan/2026/1/SRWM