Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og ikke-praktiserende sunnimuslim af trosretning fra [by], Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] frygter at blive slået ihjel af sine brødre, fordi [ansøgeren] er [LGBT+-person] og har haft et forhold til en [person af samme køn] i Jordan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [ansøgeren] før udrejsen af Jordan indledte et forhold til en [person af samme køn], som varede nogle måneder. Da ansøgerens far og brødre blev gjort opmærksomme på forholdet, konfronterede de ansøgeren og sagde, at de ville have [ansøgeren] undersøgt af en læge. Familiemedlemmerne truede herefter med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at [ansøgeren] frygter at blive fængslet, idet [ansøgeren] skylder penge til en bekendt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [ansøgeren] i 2010 lånte penge af en bekendt til at kunne udrejse af Jordan. Ansøgeren udskrev fire checks til vedkommende. Der var ikke dækning på de fire checks, og ansøgeren er efterfølgende blevet indkaldt til et retsmøde herom. Man kan blive idømt fængselsstraf for at udskrive en check uden dækning. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver på centrale punkter af betydning for vurderingen af [ansøgerens] aktuelle situation fremstår usammenhængende og ikke-overbevisende. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på navnlig, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår [ansøgeren] første gang opdagede, at [ansøgeren] havde en seksuel interesse for personer af det samme køn, ligesom ansøgeren i øvrigt har forklaret udbyggende og uklart om sin seksualitet. Ansøgeren har endvidere udbygget sin forklaring om en familiekonflikt i samme anledning, idet [ansøgeren] under nævnsmødet har forklaret, at [ansøgeren] i 2014 eller 2015 har modtaget trusler fra sin storebror gennem sin mor og søster, selv om [ansøgeren] over for Udlændingestyrelsen alene har forklaret om sådanne trusler, mens [ansøgeren] stadig opholdt sig i Jordan. Forklaringen om en familiekonflikt stemmer heller ikke med ansøgerens forklaring om, at [ansøgeren] efter sin udrejse fra Jordan genindrejste og opholdt sig i Jordan i 6-7 måneder for at forberede sin endelige udrejse. Flygtningenævnet har i øvrigt lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, vedrørende ansøgerens forklaring om udstedelse af dækningsløse checks i hjemlandet, hvor forklaringen afviger markant fra forklaringen til politiet [i sommeren 2022]. Det er indgået i vurderingen til skade for ansøgeren, at [ansøgeren] efter det oplyste indrejste i Danmark i 2010, men først søgte asyl i 2022, da [ansøgeren] blev anholdt af politiet og administrativt udvist af Danmark. Ansøgerens forklaring om baggrunden for det sene tidspunkt for ansøgningen om asyl fremtræder bortforklarende. Flygtningenævnet afviser herefter og efter en samlet vurdering ansøgerens forklaring om sine asylmotiver. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster med denne begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse, idet der ikke findes grundlag for at tage påstanden om hjemvisning til følge.” Jord/2026/1/edo
