Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive straffet af myndighederne eller slået ihjel, fordi han har hjulpet en homoseksuel mand, [A], og han nu selv mistænkes for at være homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han gav [A] husly og mad. Ansøgeren og manden sov i samme værelse sammen. Grundet denne hjælp troede personer i nærområdet samt ansøgerens familie, at ansøgeren selv var homoseksuel. En nat blev ansøgeren og [A] overfaldet af flere personer med knive, køller og stave, men det lykkedes ham at flygte. Ansøgeren har efter det oplyste også tidligere ringet anonymt ind til et [program], hvor han har talt for flere rettigheder til LGBT-personer. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv oplyst, at han frygter, at episoden er blevet meldt til politiet, idet homoseksualitet i Ghana er ulovligt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at næsten alle som er anmeldt til politiet for homoseksualitet bliver dømt. Politiet overholder ikke rettigheder, og de vil kun tage i betragtning, at ansøgeren var sammen med en homoseksuel mand, hvorfor ansøgeren dermed vil blive dømt for homoseksualitet. Ansøgeren har hørt fra [A], at flere dømte sidder fængslet på ubestemt tid. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter, at den mand han forsvarede sig mod under overfaldet vil tage hævn. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at en af mændene fra overfaldet stod i vejen for hans flugt. Ansøgeren pådrog sig i forbindelse hermed skader fra [skarpt våben], men ansøgeren formåede at tage [det skarpe våben] fra manden og slå ham, hvorefter han kunne undslippe. Ansøgeren ved ikke, hvad der efterfølgende er sket med manden. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med ukendte personer eller med myndighederne i Ghana ikke kan lægges til grund, og nævnet tiltræder således, at det som ansøgeren har forklaret om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om konflikten fremstår overfladisk, udetaljeret og ikke selvoplevet, og at ansøgeren i ikke uvæsentligt omfang har svaret undvigende og usikkert, når han er spurgt til centrale dele af sit asylmotiv, herunder om hvornår og hvem der opdagede, at [A] opholdt sig på ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han blev skadet og fik et ar på [legemsdel], da han og [A] blev overfaldet, og at ansøgeren umiddelbart derefter udrejste fra Ghana i 2019. På billedet af ansøgeren, der er dateret [i midten af 2010’erne], fremstår det imidlertid tydeligt, at ansøgeren allerede i [i midten af 2010’erne] havde det pågældende ar. Forklaringen om baggrunden for arrets oprindelse fremstår derfor ikke troværdig, og ansøgerens forklaring om, at billedet er manipuleret, fremstår ikke overbevisende. Dette også henset til det fremlagt billede med kommentarer på et socialt medie fra [starten af 2010’erne], hvorpå der ses et tilsvarende ar. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han hjalp [A] og konsekvenserne ved at hjælpe ham, samt muligheden for at vende hjem til sin bopæl efter at have hjulpet [A], har fremstået ureflekteret og ikke overbevisende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2026/2/lnk
