Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende et ægtepar og deres fem medfølgende børn, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagernes helbredsmæssige forhold, klagernes frygt for deres sikkerhed i Tyskland samt deres frygt for refoulement ved en overførsel til Tyskland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klagerne har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klagerne, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagernes ansøgning om international beskyttelse. Tyskland har da også [i efteråret] 2025 accepteret at modtage klagerne i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klagerne i Tyskland frygter at blive opsøgt af [deres hjemlands myndigheder], idet den mandlige klagers nevø efter det oplyste er blevet pågrebet, afhørt og tilbageholdt af [klagernes hjemlands] myndigheder, efter at have opholdt sig i Tyskland og vendt tilbage til [klagernes hjemland], og at han i den forbindelse har afgivet oplysninger om klagernes familie, kan ikke føre til, at klagernes asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne i tilfælde af, at der skulle opstå problemer i Tyskland, må henvises til at kontakte de tyske myndigheder, herunder det tyske politi, der må antages at have både viljen og evnen til at yde klagerne den fornødne hjælp og beskyttelse. Heller ikke det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at familien har haft det svært i Tyskland, og at børnene er blevet udsat for mobning og ydmygelse i skolen kan føre til en ændret vurdering. Klagerne kan i den forbindelse henvises til at rette henvendelse til de relevante myndigheder i Tyskland. For så vidt angår det af klagerne og DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klagerne ved en overførsel til Tyskland frygter at blive udsendt til [deres hjemland], hvor de har oplyst, at de vil være i risiko for forfølgelse, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at Tyskland har tiltrådt Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke foreligger baggrundsoplysninger, der giver anledning til at antage, at der i Tysklands asylprocedure består systemfejl som omhandlet i Dublinforordningens artikel 3.Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Tyskland ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Tyskland, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det af klagerne og DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om familiens helbredsmæssige forhold, herunder at den mandlige klager lider af helbredsmæssige problemer, som han ikke ønsker at dele, at den kvindelige klager lider af [lidelse], som hun er medicineret for, at [det medfølgende barn A] lider af [lidelser], dårlig hukommelse og indlæringsvanskeligheder, og at [det medfølgende barn B] [B] er diagnosticeret med [lidelse], og som følge heraf har et særligt støttebehov, kan ikke føre til, at familiens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne antages at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at familien efter det oplyste tidligere har modtaget sundhedsbehandling i Tyskland, at både [A] og [B] er blevet udredt i Tyskland, og at [B] efter det oplyste skulle være begyndt i en specialskole i Tyskland. Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forinden en overførsel af klageren til Tyskland kan underrette de tyske myndigheder om klagernes helbredsmæssige forhold, såfremt klagerne samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2026/7
