Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet uden at have meddelt lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor fremmet sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk belaruser og ortodoks kristen fra [by], Belarus. Ansøgeren har oplyst, at han har aftjent værnepligt i Rusland [i en årrække mellem 1980-1990]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive falsk anklaget og fængslet for ekstremisme for deltagelse i demonstrationer samt for sit arbejde for NGO’en [navn på NGO]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter at blive fængslet af myndighederne for at have hjulpet en ung mand ud af Belarus. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i sommeren] 2020 demonstrerede og udtrykte sin utilfredshed med præsident Lukasjenkos valgsejr sammen med sin veninde, [A], samt flere tusinde andre demonstranter. Et par dage efter den første demonstration deltog ansøgeren i endnu en demonstration foran et arresthus i [bydel] med det krav, at tilbageholdte demonstranter skulle løslades. Den tredje demonstration, som ansøgeren deltog i, fandt sted i [by] en til to uger efter den anden demonstration. Ansøgeren deltog igen sammen med [A], som er farmaceut, og andet sundhedspersonale som mente, at myndighederne behandlede folk dårligt. En mand kom ved denne lejlighed cyklende og filmede ansøgeren og de andre demonstranter, der stod med skilte langs vejen. Ansøgeren har oplyst, at han ikke oplevede problemer i Belarus som følge af sin deltagelse i de tre demonstrationer. Ansøgeren har herudover oplyst, at hans [familiemedlem A] i 2015 oprettede en NGO ved navn [navn på NGO], der havde til formål at [beskrivelse af sundhedsfagligt formål med NGO’en for en udsat gruppe]. Det var en ikke-politisk organisation, som fik økonomisk støtte af donorer fra [europæisk land A] og [europæisk land B]. Ansøgeren tog sig af de praktiske og tekniske opgaver i organisationen, hvor han blandt andet fungerede som [stilling A]. Ansøgeren har oplyst, at NGO’en og mange andre civilsamfundsorganisationer er blevet lukket og forbudt af myndighederne, blandt andet fordi de har fået støtte fra udlandet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark har deltaget i en demonstration mod krigen i Ukraine foran den russiske ambassade i København. Ansøgeren har endelig oplyst, at den lejlighed, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i [by], er blevet ransaget efter ansøgerens udrejse. I [efteråret] 2021 ringede ansøgerens nabo således og fortalte, at lejligheden var blevet ransaget, samt at to myndighedspersoner var mødt op på adressen og havde spurgt efter ejeren af lejligheden. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at hans [familiemedlem B], efterfølgende er flyttet ind i lejligheden i [by]. [Familiemedlem B] har efterfølgende henvendt sig til ansøgeren og forklaret, at en politibetjent og en anden myndighedsperson i sommeren 2024 kom forbi og spurgte efter ejeren af lejligheden. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren i Belarus har været en del af NGO'en [navn på NGO], og at ansøgeren i den forbindelse har udført praktiske opgaver. Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at ansøgerens [familiemedlem A], der nu opholder sig i [europæisk land C], har været [stilling B] i [navn på NGO]. Efter det oplyste er NGO’en, der beskæftiger sig med [beskrivelse af sundhedsfagligt formål med NGO’en for en udsat gruppe] blevet erklæret ulovlig af de belarussiske myndigheder ligesom andre NGO’er i Belarus. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke på det foreliggende grundlag har sandsynliggjort, at han på grund af [sit familiemedlem A’s] forhold og sit eget engagement i [navn på NGO] er blevet således profileret, at han vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Belarus. Det under nævnsmødet foreviste uddrag fra dokumentarserien, [titel], der har været vist på [udenlandsk medie] i 2022 om flugt fra Belarus til [europæisk land D] i forbindelse med aftjening af militærtjeneste i Belarus, kan ikke føre til en anden vurdering, uanset at der i det foreviste uddrag blandt andet kan ses et screenshot, hvoraf ansøgerens [familiemedlem A’s] navn fremgår i forbindelse med en videresendt meddelelse om militærforhold. Den omstændighed, at ansøgeren gennem flere år har opholdt sig uden for Belarus, og at han af den årsag eventuelt vil kunne påkalde sig de belarussiske myndigheders opmærksomhed ved en tilbagevenden, kan ikke føre til en anden vurdering af behovet for international beskyttelse. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltrædes det, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de belarussiske myndigheder på grund af deltagelse i tre demonstrationer i Belarus i 2020. Tilsvarende gælder i forhold til ansøgerens forklaring om, at han skulle være efterstræbt af de belarussiske myndigheder for at have forsøgt at hjælpe en ung mand ud af Belarus. Ligeledes af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i en demonstration imod krigen i Ukraine foran Den Russiske Ambassade i København. Herefter, og af de grunde der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb mv. som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Selvom de menneskeretlige forhold i Belarus efter de foreliggende baggrundsoplysninger er meget bekymrende, er de generelle forhold ikke af en sådan karakter, at det i sig selv kan begrunde et krav på international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Bela/2026/1/SRWM