Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2021/2022] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at han ville blive slået ihjel af sin far. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2024 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og § 19 a, stk. 1, idet styrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin far. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans stedmor har beskyldt ham for at voldtage hende, hvorfor klagerens far vil slå ham ihjel. Flygtningenævnet har – uanset at klageren som anført ovenfor er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet – foretaget en fuldstændig prøvelse på grundlag af sagens oplysninger. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2025 anførte grunde, at betingelserne for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet klageren i forbindelse med sin ansøgning om asyl bevidst har afgivet urigtige oplysninger, og at klageren på den baggrund har opnået opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen af [efteråret] 2025, herunder om den foretagne proportionalitetsafvejning. Flygtningenævnet tiltræder endelig af de af Udlændingestyrelsens anførte grunde, at der ikke foreligger omstændigheder, der er til hinder for udsendelse af klageren til Irak, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2026/4/lnk
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk ukrainer og katolik fra [by A] i Lviv Oblast, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har dog deltaget i demonstrationer i [by B] under en af de Ukrainske revolutioner. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Ukraine har haft problemer med politiet som følge af sit misbrug. Ansøgeren har oplyst, at politiet i Ukraine forfulgte ham og afpressede ham for penge, eftersom han ikke ville sælge stoffer for dem. Såfremt han ikke kunne betale til politiet, eller ikke ønskede at sælge stoffer for dem, truede de ansøgeren med at sigte ham for noget, som han ikke havde gjort, hvorefter han skulle betale for at undgå at komme i fængsel. Ansøgeren har oplyst, at han har været dømt to gange i Ukraine for besiddelse af narkotika, men at den første dom er falsk. Han har endvidere oplyst, at han er helt sikker på, at afpresningen vil starte igen, såfremt han vender tilbage til Ukraine, eftersom personen, som afpressede ham, er [stillingsbetegnelse indenfor politiet] og hurtigt vil kunne finde ud af, at ansøgeren er tilbage. Han vil ligeledes ikke kunne klage til en højere myndighed grundet korruption i Ukraine. Ansøgeren har endvidere henvist til, at politiet var voldelige overfor ham, og at han frygter for sit liv, såfremt han vender tilbage. Ansøgeren har herudover henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste ved tilbagevenden til Ukraine. Ansøgeren har oplyst, at han i Ukraine blev fritaget for militærtjeneste grundet [helbredsproblemer], men at denne fritagelse kun gælder i fredstid. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der i Ukraine findes militærenheder, som alene har til formål at fange mænd i alderen 18-60 år til militæret, og at man bliver sendt i krig, uanset om man er fritaget, kriminel eller syg. Ansøgeren har hertil oplyst, at han ikke er fysisk i stand til at kæmpe i krigen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han vil komme i fængsel i Ukraine, såfremt han nægter at komme i militærtjeneste. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at vilkårene i fængslerne er forfærdelige, og at fængselsforholdene, sammenholdt med ansøgerens helbredstilstand, vil være ensbetydende med, at han i fængslet vil blive udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter arbejdsløshed i Ukraine. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Konflikt med politiet: Nævnet lægger til grund, at ansøgeren i Ukraine var misbruger, og at han af politiet i Ukraine er blevet chikaneret og afpresset som følge af sit misbrug, hvilket også er sket for andre af ansøgerens bekendte. Nævnet lægger også til grund, at opsøgningerne af ansøgeren er sket med op til seks måneders mellemrum. Endelig lægger nævnet efter ansøgerens forklaring til grund, at det er tilfældigt, at politiet afpressede ham, og at de var ude efter penge. Henset til den kontakt, der for flere år tilbage var mellem ansøgeren og politiet, og som ikke medførte, at ansøgeren havde problemer med at udrejse af Ukraine, har konflikten ikke en intensitet eller styrke, der kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse på dette grundlag. Militærtjeneste: Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke af de ukrainske myndigheder er indkaldt til militærkommissariatet med henblik på eventuel mobilisering til at udføre militærtjeneste. Nævnet lægger også til grund, at ansøgeren ikke har downloadet appen Rezerv+ for at se, om han skulle være indkaldt elektronisk til militærkommissariatet med henblik på eventuel mobilisering. Vedrørende mobilisering til Ukraine fremgår det af de tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder rapporten Ukraine – Mobilisation udgivet af Udlændingestyrelsen i marts 2024, at Ukraine erklærede både krigsret og en generel mobilisering i alle regioner, da de russiske militærstyrker invaderede landet den 24. februar 2022. Implementeringen af mobiliseringen indebærer, at enhver mand mellem 18 og 60 år som hovedregel er underlagt pligt til mobilisering. Ansøgeren, der nu er [40-45] år gammel, har forklaret, at han ikke har udført militærtjeneste i Ukraine, før han udrejste i 2020, da han som følge af helbredsmæssige forhold har et fritagelsesdokument, der fritager ham for militærtjeneste i fredstid, men ikke i krigstid. Af Landinfo Temarapport Ukraina Mobilisering af 2. mai 2025 fremgår: ”5.1 Straff for manglende registrering av militære opplysninger eller for ikke å møte etter mottatt innkalling. For manglende registrering av militære opplysninger eller for ikke å møte etter mottatt innkalling, kan man straffes etter den administrative loven om forseelser (Court 2024a; CMS Law Now 2024; Lov om adminstrative forseelser 1984, art. 210 og 210-1): • Å ikke registrere seg eller oppdatere persondata hos TRC eller i Rezerv+, kan medføre bot på 200–300 skattefrie minsteinntekter; • Samme overtredelse innen ett år etter at personen allerede har blitt ilagt administrativ straff, medfører bot på 300–500 skattefrie minsteinntekter; • Å ikke registrere seg eller oppdatere persondata hos TRC eller i Rezerv+ i en spesiell periode (krigstilstand) medfører bot på 1000–1500 skattefrie minsteinntekter; • Å ikke møte etter å ha mottatt innkalling til tjeneste i en spesiell periode (krigstilstand), kan medføre bot på 1000–1500 skattefrie minsteinntekter, og for tjenestepersoner i statlige myndigheter, lokale selvstyreorganer, juridiske personer og offentlige organisasjoner 2000–3500 skattefrie minsteinntekter.” Af Udlændingestyrelsens rapport udgivet i marts 2026 (Country of origin information (COI) Thematic COI Report, Ukraine, Return and mobilization) fremgår blandt andet: “1.3.2 Mobilisation procedures: During mobilisation, men are summoned primarily through personal delivery of mobilisation orders. If a summons is sent by post, it must be delivered as a registered letter, requiring personal receipt rather than being left in a mailbox. Summonses may also be delivered at the workplace or in public places. However, the mobilisation legislation adopted in 2024 allows for electronic delivery of summonses through the conscript’s electronic portal. Once sent via this system, a summons is legally considered delivered, even if the recipient has not viewed it.” Flygtningenævnet lægger som anført ovenfor til grund, at ansøgeren ikke har modtaget indkaldelse til militærtjeneste. Selv i tilfælde, hvor ansøgeren måtte være indkaldt elektronisk/Rezerv+, vil han efter baggrundsoplysningerne ved en tilbagevenden til Ukraine alene blive idømt en bødestraf for et manglede fremmøde. Såfremt ansøgeren indkaldes til militæret vil han endvidere skulle have foretaget en fornyet vurdering af sin sundhedstilstand med henblik på en eventuel mobilisering til militæret, og at ansøgeren - såfremt han erklæres egnet - vil kunne klage over dette. Herefter og efter oplysningerne om ansøgerens individuelle forhold, herunder hans helbredsmæssige forhold, finder et flertal af Flygtningenævnet, at ansøgeren af de ukrainske myndigheder ikke kan anses for at have unddraget sig militærtjeneste på en måde, der gør ham hjemfalden til frihedsstraf i tilfælde af tilbagevenden til Ukraine. Som følge heraf har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I forhold til de generelle forhold i ansøgerens hjemområde, Lviv oblast, finder Flygtningenævnet, at forholdene ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte i afgørelsen af [vinteren 2025/2026] sammenholdt med de seneste baggrundsoplysninger, herunder opdaterede oplysninger fra Udlændingestyrelsen om de generelle sikkerhedsforhold i Ukraine, februar 2026, hvoraf det fremgår, at sikkerhedssituationen i ansøgerens hjemområde på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse og ustabilitet. Der er heller ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 som følge af socioøkonomiske forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2026/11/SRWM
