Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer fra Odessa, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han aldrig har aftjent militærtjeneste, idet han som [x]-årig blev fritaget ved bestikkelse. Ved en tilbagevenden til Ukraine frygter ansøgeren at blive indkaldt, idet de ukrainske myndigheder er begyndt at indkalde alle mænd i den militærpligtige alder, herunder dem der er fritaget. Hverken ansøgeren eller hans forældre har modtaget en militærindkaldelse, idet ansøgeren har været udrejst af Ukraine siden 2021, og hans forældre bor i det russisk besatte Mauripol. Ansøgerens advokat har under nævnsmødet tillige henvist til, at ansøgeren er modstander af den ukrainske præsidents politik. Asylmotivet om militærtjeneste mv. Ansøgeren har forklaret, at han udrejste af Ukraine til Polen på et arbejdsvisum i [efteråret] 2021 og dermed før den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Han er ikke efterfølgende indrejst i Ukraine. Ansøgeren har videre forklaret, at hans forældre har betalt for en registrering i hans militærbog, hvorefter han er erklæret uegnet til militærtjeneste. Ansøgeren har forklaret til Udlændingestyrelsen, at det er hans opfattelse, at fritagelsen er tidsubegrænset og dermed stadig gældende. Ansøgeren har ligeledes forklaret, at han ikke er blevet indkaldt til militærtjeneste, og der er heller ikke andre, der har modtaget en sådan indkaldelse på vegne af ham. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring om de nævnte forhold til grund. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet, hvorefter han nu er usikker på, om fritagelsen fra militærtjeneste er tidsubegrænset, afviger fra den tidligere forklaring og kan derfor ikke lægges til grund. Af Udlændingestyrelsens rapport ”Ukraine - Return and mobilization (COI)” fra marts 2026 fremgår blandt andet følgende om ukrainere, der har forladt hjemlandet, jf. side 12: “Information from Ukrainian NGOs and humanitarian sources indicates that Ukrainians, who left Ukraine while being of mobilisation age, returning from abroad who were not formally summoned for mobilisation are generally not met with automatic arrest, criminal charges, or retrospective punishment solely because they left Ukraine; rather, consequences depend on whether a lawful mobilisation summons was ever issued. A source interviewed in November 2023 had not heard of Ukrainian citizens residing abroad being presented with a summons for mobilisation, e.g. through an embassy. Deserters returning from abroad would be presented with criminal liability upon return.…KHPG stated that Ukrainian men who resided in EU+ countries prior to 2022 and return to Ukraine afterwards are not, as such, considered to have breached border-crossing rules. Any adverse consequences upon return would therefore primarily relate to military registration requirements, including the need to be registered and possess relevant military documentation. For men aged 25 and above, issues may additionally arise regarding potential liability for evasion of mobilisation, depending on their status in the military registration system.” I Landinfos rapport ”Temanotat. Ukraina. Mobilisering” fra maj 2025 er det anført blandt andet, at antallet af tilfælde af fejlagtig mobilisering af personer, der er fritaget for militærtjeneste, er faldet, jf. rapportens side 18. Der er efter den nævnte baggrundsrapport fra Landinfo og baggrundsoplysningerne i øvrigt ikke grundlag for at antage, at der mere systematisk sker tvangsmobilisering til krigen i Ukraine. Flygtningenævnet lægger som anført til grund, at ansøgeren har eller har haft en militærbog og dermed er registreret i systemet, at han varigt er undtaget fra militærtjeneste, og at han i overensstemmelse hermed ikke har modtaget en indkaldelse til militærtjeneste, herunder en mobiliseringsordre. Herefter og efter de nævnte rapporter fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Landinfo samt de øvrige baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort, at han af de ukrainske myndigheder anses for at have unddraget sig militærtjeneste, eller at der i øvrigt er en asylrelevant risiko for, at han bliver mobiliseret. Allerede af disse grunde har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det, som ansøgerens advokat i øvrigt har gjort gældende, kan heller ikke føre til asyl. Sikkerhedssituationen i Odessa Oblast Flygtningenævnet tiltræder, at Odessa Oblast efter ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt må anses for ansøgerens hjemområde i asylretlig henseende. Det tiltrædes videre, at de generelle forhold i det centrale og vestlige Ukraine, herunder forholdene i Odessa Oblast, ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder således, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at forholdene i hjemområdet på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse, og at der ikke forekommer en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af personers blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold. Der henvises i den forbindelse til de baggrundsoplysninger, der er refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse, samt det aktuelle konfliktkort udarbejdet af ACLED pr. [dato] maj 2026. Konklusion Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/10/Sael
