Nævnet meddelte i juni 2026 opholdstilladelse (K-status)] til en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [religiøs overbevisning] fra [by], [republik A], Rusland. Ansøgeren har været medlem af partiet [partinavn]. Ansøgeren har været politisk aktiv, herunder navnlig ved deltagelse i og afholdelse af demonstrationer samt spredning af politiske informationer. Ansøgeren har ikke været medlem af religiøse foreninger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive forfulgt, fængslet, tortureret eller udsat for andre overgreb af myndighederne. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive tvunget til at videregive informationer om [familiemedlemmer A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun sammen med [familiemedlemmer A] og [familiemedlem B], deltog i demonstrationer i [republik] i 2018-2019, sammen med [person A] og [person B]. De var imod beslutningen om, at en del af [republik A’s] territorium skulle overføres til [republik B], og de krævede blandt andet, at [beskrivelse af indholdet af demonstration]. Hun har desuden oplyst, at[familiemedlem B] uretmæssigt er straffet med fængsel for sine politiske aktiviteter, at han under fængslingen har været udsat for tortur, og at han [beskrivelse af familiemedlem B’s forhold] Hendes rolle i demonstrationerne var at tegne, male, printe og uddele plakater. Hun har også spredt politiske informationer via [social medieplatform]. Ansøgerens [person C], der arbejdede for [arbejdsplads i den offentlige sektor], oplyste, at ansøgeren, og hendes [familiemedlemmer A] og [familiemedlem B] fremgik af uofficielle lister over personer, der skulle anholdes. Ansøgerens [familiemedlem C] besluttede derfor, at ansøgeren og hendes [familiemedlemmer A] skulle udrejse af [republik A]. Ansøgeren rejste til [region] i Rusland. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun i [på et tidspunkt mellem 2020 og 2022] deltog i [politisk begivenhed i [by]. I den forbindelse blev hun konfronteret af en politibetjent, der fortalte hende, at det var ulovligt at [foretage den politiske handling]. Ansøgeren blev tilbageholdt og kørt til ukendt sted. Efter et døgn blev ansøgeren afhørt af en repræsentant fra FSB, der oplyste ansøgeren, at hun var eftersøgt af [efterretningstjeneste]. Ansøgeren blev beordret til at underskrive dokumenter, hvilket hun nægtede. Hun blev derfor udsat for vold, afpresning og trusler om overgreb, herunder voldtægt. Kort tid efter underskrev ansøgeren dokumenterne og blev løsladt. Ansøgeren skjulte sig herefter i et hus i [landsby]. Ansøgerens [familiemedlem C] hjalp hende med at få udstedt et visum, hvorefter hun udrejste fra Rusland. Hun har via sin familie modtaget en tilsigelse til afhøring af de russiske myndigheder. Ansøgeren har afgivet konsistente og detaljerede forklaringer om sit asylmotiv, hvorfor Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i 2018-2019 kom i myndighedernes søgelys på baggrund af sine politiske aktiviteter sammen med flere familiemedlemmer. Herefter og efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet desuden, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Rus/2026/19/YARS
