Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger samt tre børn fra Rusland. Indrejst i 2923.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by A], republikken Tjetjenien i Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af Kadyrovs mænd, fordi de ikke kan finde ansøgerens bror [A], der har unddraget sig militærtjeneste og dermed står i et modsætningsforhold til de tjetjenske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes bror modtog en indkaldelse til militæret, men at han betalte bestikkelse for ikke at blive udsendt. På trods af bestikkelsen blev ansøgeren og hendes mor opsøgt på deres bopæl af militærkommissariatet, der afleverede endnu en militærindkaldelse til [A]. Efter at have modtaget indkaldelsen, ringede [A] til militærkommissariatet og udtalte sig kritisk om Kadyrov. Senere ringede [A’s] ven til ansøgerens mor, og fortalte, at [A] burde udrejse af Tjetjenien hurtigst muligt. Ansøgeren har desuden oplyst, at hun og hendes mor flere gange er blevet opsøgt af folk fra militæret, der har ledt efter [A]. Under en af disse episoder blev foretaget en ransagning og ansøgeren blev i den forbindelse udsat for vold. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer], fordi de er imod ansøgerens forhold til hendes ægtefælle, og fordi hun er blevet gravid udenfor ægteskabet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes ene [familiemedlem A] har truet med at slå hende ihjel, og at han tidligere har slået [familiemedlem til familiemedlem A] ihjel på grund af familiens ære. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun på grund af brorens unddragelse af militærtjeneste risikerer forfølgelse eller overgreb fra de tjetjenske myndigheder til grund. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med hendes familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har vedrørende konflikten på grund af broren ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgeren på grund af brorens forhold risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Hertil kommer, at der er forklaret forskelligt om tilbageholdelsen og afhøringen af ansøgeren og hendes mor, hvilket Udlændingestyrelsen også har anført i deres afslag. Af asylskemaet fremgår således, at ansøgeren og hendes mor blev taget med i fængsel, mens hun senere oplyste, at hun blev tilbageholdt i huset. Ansøgeren har forklaret, at hun har brugt et forkert udtryk, fordi hun var presset på grund af sine børn og ikke tænkte nærmere over det, hun skrev. Dette kan imidlertid efter Flygtningenævnets opfattelse ikke forklare forskellen på at blive taget med i fængsel og blive tilbageholdt i sit eget hus, som også vedrører en central del af dette asylmotiv. Med hensyn til konflikten med familien bemærkes, at ansøgeren ikke har oplyst herom i asylskemaet. Under oplysnings- og motivsamtalen har hun kort oplyst, at hun fik problemer med sin familie, efter hun var blevet gravid. Hun har dog ikke nærmere uddybet dette, da hun forklarede om sin tilbagevenden til Tjetjenien. Heller ikke da hun til sidst under samtalen to gange blev spurgt, om hun frygtede andet end myndighederne i Tjetjenien, oplyste hun om denne konflikt. Flygtningenævnet finder, at det svækker troværdigheden af ansøgerens forklaring om intensiteten af denne konflikt på en afgørende måde. Flygtningenævnet finder på samme måde som Udlændingestyrelsen også, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen har svaret afglidende, da hun blev bedt om at komme med konkrete indikationer på, at hendes familie ville slå hende ihjel. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke har modtaget trusler eller indikationer på truslen fra familien siden sin graviditet i slutningen af 2019, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun i 2023 gemte sig på loftet med sine to børn, da hun hørte, at f[familiemedlem A] var på vej hen til hende. Hun har herved udbygget sin forklaring, hvilket yderligere svækker hendes troværdighed, herunder også i forhold til, at hun ikke nævnte konflikten i asylskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen. Ansøgeren har endvidere under nævnsmødet først forklaret, at hun ikke var i Tjetjenien, efter hun rejste til [by B] i 2019. Først da hun bliver spurgt igen forklarer hun, at hun har været i Tjetjenien i forbindelse med sin [hændelse], ligesom hun først efter at være blevet forevist indrejsestempler til [by A’s] Lufthavn forklarer, at hun er indrejst og har opholdt sig kortvarigt i Tjetjenien i forbindelse med, at hun er rejst til [land i Mellemøsten] sammen med [familiemedlem B]. Dette svækker også troværdigheden af ansøgerens forklaring om alvoren af familiens trussel mod hende. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring finder nævnet, at hun ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv vedrørende konflikten med sin familie. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien risikere asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/18/fbll
