Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [by], republikken Tjetjenien i Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de tjetjenske myndigheder vil slå ham ihjel eller sende ham til krigen i Ukraine, fordi han har udtalt sig kritisk om den tjetjenske præsident. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en dag i sine venners påhør udtalte sig kritisk om præsident Kadyrov. Dagen efter blev han hentet på sin bopæl af fire myndighedspersoner, der anholdte ham. Ansøgeren blev kørt til et ukendt sted, hvor han blev udsat for tortur og efterfølgende tilbageholdt. Ansøgeren blev løsladt, efter han underskrev et stykke papir, og hans underskrift er senere blevet brugt som samtykke til frivillig deltagelse i krigen i Ukraine. Efter ansøgerens udrejse af Tjetjenien, er hans forældre blevet opsøgt af myndighederne, der har spurgt, hvor ansøgeren befinder sig. Ansøgeren ønsker ikke at deltage i krigen i Ukraine, fordi han ikke vil slå uskyldige mennesker ihjel, og fordi han håber, at Ukraine vil vinde krigen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med de tjetjenske myndigheder til grund og har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Der er således lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange venner han var sammen med, da han udtalte sig kritisk om præsident Kadyrov, og om de papirer, han underskrev inden sin løsladelse. Disse forhold er som anført af Udlændingestyrelsen helt centrale for ansøgerens asylmotiv, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for forskellene. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at der alene har været tale om en kortvarig oplysnings- og motivsamtale, men finder, at det ikke kan begrunde navnlig divergensen vedrørende antallet af venner. Det er i den forbindelse også tillagt en vis betydning, at ansøgeren heller ikke i asylskemaet har nævnt konflikten med et ord, men alene har anført, at hans liv er i fare. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at ansøgerens modersmål ikke er russisk, men finder at det ikke kan forklare, hvorfor han ikke på nogen måde har nævnt konflikten. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om de to venner, der ikke var hans barndomsvenner, efter Flygtningenævnets opfattelse også har været udbyggende og divergerende, idet han til samtalen med Udlændingestyrelsen forklarede, at ”de 2 andre var nye”, og at ”Han kendte ikke de 2 nye i forvejen, det var nogen, som boede tæt på hans ven”. Under nævnsmødet har han forklaret, at han kendte dem fra skolen, men at de ikke havde gået i klasse sammen, samt at det var to personer, som hans nære ven [A] kendte, og som ansøgeren havde kørt i bil sammen med og havde kendt i et år eller mere. Ansøgeren har under nævnsmødet også forklaret usikkert om, hvorvidt han under afhøringen blev spurgt om, hvem hans venner var, selvom han til samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret herom. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at ansøgeren efter nævnets opfattelse ikke på en overbevisende måde har kunnet forklare om sit asylmotiv, således at dette har fremstået sandsynligt, idet den hans forklaring på en række områder fremstår overfladiske og uden detaljer. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har udtalt sig kritisk mod Kadyrov og som følge heraf blev fængslet, udsat for tortur og tvunget til at underskrive et blankt stykke papir, der skal bruges til at sende ham til krigen i Ukraine. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren på anden måde er profileret over for de tjetjenske myndigheder og derfor er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Herefter og da Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelse har anført, også er enig i, at ansøgeren i øvrigt ikke er i risiko for at blive tvangsmæssigt rekrutteret til krigen i Ukraine, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag. ” rus/2026/17/fbll
