Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2001 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren blev i 2023 idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. I 2026 blev klageren idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er udeblevet fra nævnsmødet uden at have meddelt lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor fremmet sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1, 1. pkt.
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Myanmar. Klageren er etnisk burmeser og kristen fra Myanmar. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Myanmar, da han frygter at skulle aftjene militærtjeneste og blive fængslet, som følge af at hans far er modstander af militærstyret i Myanmar. Klageren har yderligere henvist til, at han vil opleve problemer i Myanmar som følge af sin manglende tilknytning til landet samt at han ikke ønsker at blive adskilt fra sit barn og kæreste. Det lægges til grund som ubestridt, at klageren ved en tilbagevenden risikerer asylbegrundende overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der har indrejseforbud efter lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Afvejningen skal, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Ved afgørelsen af, om klageren skal udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal der således først tages stilling til, om han kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der tages stilling til, om han må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, og ved vurderingen heraf indgår bl.a. karakteren og grovheden af forbrydelsen, længden af den konkret idømte straf, om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, og hvor lang tid, der er gået, siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået. Herudover skal der tages stilling til, om indgrebet er proportionalt. Det lægges til grund som ubestridt, at ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og at ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at det ikke er uproportionalt, at ansøgeren udelukkes fra opholdstilladelse. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på længden af ansøgerens lovlige ophold i Danmark, samt hans familieliv, der efter de foreliggende oplysninger fremstår som begrænset. Det bemærkes dog, at klageren er udeblevet fra nævnsmødet og derfor ikke har afgivet forklaring for nævnet. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra beskyttelse, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Myan/2026/2/DIEI
