Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde fra [hjemland] samt hendes medfølgende barn. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [trosretning] fra [by A], [hjemland]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter, at hendes [familiemedlemmer A og B] vil slå hende ihjel, fordi hun er i et forhold med [C], som er fra Uganda. Til støtte herfor har hun oplyst, at hendes [familiemedlemmer A og B] flere gange har truet hende på livet, da de ikke kan acceptere, at hun er sammen med en afrikansk mand. Hendes [familiemedlem A] har desuden truet med at slå hele familien ihjel, hvis hun gifter sig med [C]. Ansøgeren er overbevist om, at [familiemedlem A] vil dræbe hende eller udsætte hende for vold og tage hendes barn fra hende med tvang og give det til andre. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive isoleret fra samfundet og udsat for skam, fordi hun har født et barn uden for ægteskab. Til støtte herfor har hun oplyst, at hendes familie vil udstøde hende, og at ingen slægtninge vil acceptere hende, da hun har vanæret deres normer. Endelig har ansøgeren henvist til, at det vil være meget vanskeligt for hende at klare sig som enlig mor i [hjemland]. Hun har til støtte herfor oplyst, at ingen vil ansætte en kvinde med et barn, som har en udenlandsk far, og at en enlig kvinde i den situation er i stor risiko for at blive udsat for overfald og voldtægt uden at få hjælp. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke udelukke, at ansøgeren har en privatretlig konflikt med [familiemedlemmer A og B] vedrørende ansøgerens parforhold til sin kæreste, [C]. Konflikten har imidlertid ikke en intensitet og karakter, der medfører, at ansøgeren er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at ansøgerens [familiemedlem A] på intet tidspunkt har handlet på sine trusler imod [ansøgerens familiemedlemmer], på trods af at ansøgeren over en længere periode gentagne gange har oplyst [familiemedlem A] om ansøgerens ønske om at være sammen med [C]. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet kunne dokumentere nogen af de konkrete trusler, som hendes [familiemedlem A] skulle have fremsat imod hende, idet nævnet bemærker, at der i den sms-besked fra hendes [familiemedlem A], som hun har fremlagt, ikke er fremsat nogen trusler imod ansøgeren selv. Nævnet har også henset til, at ansøgeren fortsat har løbende kontakt med [familiemedlem A], også efter at hun gentagne gange har oplyst [familiemedlem A] om sit ønske om at være sammen med [C]. Den omstændighed, at ansøgeren har fået et barn med [C], kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at ansøgeren har henvist til, at hun frygter at blive isoleret fra lokalsamfundet, fordi hun har født et barn uden for ægteskab med en udenlandsk far, og at det vil være vanskeligt for hende at klare sig som enlig mor i [hjemland], har heller ikke en sådan intensitet og karakter, at det kan føre til asylretlig beskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2025.
Flygtningenævnets begrundelse og resultat vedrørende ansøgerens medfølgende barn
Ansøgerens medfølgende barn, [D], er født [i foråret] 2025 i Danmark. Forældrene har på vegne af sønnen som asylmotiv anført, at de frygter, at han i Uganda vil blive udsat for et indgreb fra farens klan, der medfører, at [fysiske konsekvenser ved indgrebet]. Til støtte herfor har forældrene oplyst, at der i farens klan findes et ritual, hvor den førstefødte dreng skal [beskrivelse af ritual]. Forældrene har i den forbindelse oplyst, at farens ældre brødre ikke har stiftet familie, idet de hverken er gift eller har børn, hvorfor [D] er det ældste drengebarn i klanen. Forældrene har endvidere på vegne af sønnen som asylmotiv anført, at sønnen vil blive diskrimineret og behandlet dårligere af klanen, fordi han er af blandet race. Forældrene har på vegne af sønnen endelig anført, at de frygter, at sønnen i [moderens hjemland] vil blive isoleret og udsat for vold fra hans mors familie og det omgivende samfund. Til støtte herfor har forældrene oplyst, at moderens familie ikke vil acceptere, at hun vender tilbage med et barn født uden for ægteskab, og at hun derfor er bange for, at familien vil dræbe barnet eller tage ham fra hende og give ham væk. Moderen frygter i den forbindelse, at barnet i værste fald vil blive slået ihjel af [familiemedlem A]. Vedrørende Uganda. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, lægger også Flygtningenævnet til grund, at sønnen er ugandisk statsborger, og at der derfor skal foretages en asylretlig vurdering i forhold til Uganda. Flygtningenævnet kan ikke lægge forældrenes forklaring om, at sønnen i Uganda vil blive udsat for [beskrivelse af ritual] af farens klan, til grund. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at farens forklaring om indgrebet fremstår overfladisk og uden detaljer. Faren har således ikke kunnet redegøre for, hvad det er for et indgreb, der foretages på den førstefødte søn, eller om de nærmere omstændigheder omkring indgrebet. De ”Affidavits in Support” fra farens [familiemedlemmer E og F], som er fremlagt for Flygtningenævnet, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne i disse erklæringer også fremstår overfladiske. Som anført af styrelsen forekommer farens forklaring om årsagen til indgrebet desuden usammenhængende, idet han på den ene side har oplyst, at [første forklaring] samtidig med at han også har forklaret, at [anden forklaring, der ikke er forenelig med første forklaring]. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at der ikke er holdepunkter i baggrundsoplysningerne for, at der i visse dele af Uganda skulle eksistere en tradition som påstået. Flygtningenævnet finder desuden på samme måde som styrelsen, at det heller ikke kan føre til asylretlig beskyttelse, at forældrene har anført, at sønnen vil blive diskrimineret og behandlet dårligere af klanen, fordi han er af blandet race. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at sønnen i Uganda vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Vedrørende [moderens hjemland]. Forældrene har på vegne af sønnen som nævnt også anført, at de frygter, at sønnen i [moderens hjemland] vil blive isoleret og udsat for overgreb fra moderens familie og det omgivende samfund. Såfremt forældrene måtte søge om [moderens hjemlands] statsborgerskab til sønnen, finder Flygtningenævnet, at det heller ikke er sandsynliggjort, at sønnen i [moderens hjemland] vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Der henvises i den forbindelse til det anførte ovenfor vedrørende moderens forhold. Konklusion: Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2025. Land/2026/4/MPC
