Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2021/2022] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at han ville blive slået ihjel af sin far. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2024 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og § 19 a, stk. 1, idet styrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin far. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans stedmor har beskyldt ham for at voldtage hende, hvorfor klagerens far vil slå ham ihjel. Flygtningenævnet har – uanset at klageren som anført ovenfor er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet – foretaget en fuldstændig prøvelse på grundlag af sagens oplysninger. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2025 anførte grunde, at betingelserne for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet klageren i forbindelse med sin ansøgning om asyl bevidst har afgivet urigtige oplysninger, og at klageren på den baggrund har opnået opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen af [efteråret] 2025, herunder om den foretagne proportionalitetsafvejning. Flygtningenævnet tiltræder endelig af de af Udlændingestyrelsens anførte grunde, at der ikke foreligger omstændigheder, der er til hinder for udsendelse af klageren til Irak, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2026/4/lnk
