Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by A], Irak. Ansøgeren bekender sig ikke til en bestemt religion eller trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har [på et tidspunkt i 2015-2020] deltaget i en demonstration til støtte for kurdere. Ansøgeren havde tildækket sit ansigt under demonstrationen og har ikke efterfølgende oplevet problemer som følge af sin deltagelse. Ansøgeren har som sit primære asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter [familiemedlem A] og [familiemedlemmet A’s familiemedlemmer], idet ansøgeren har haft samleje uden for ægteskab med [person A], som er [relation til familiemedlem A’s øvrige familiemedlemmer]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forhold til [person A] startede [på et tidspunkt mellem 2020-2022]. De var kærester, og ansøgeren havde intentioner om at gifte sig med hende. En dag, da ansøgeren og [person A] var seksuelt sammen, blev de opdaget af [person A’s] mor. Ansøgeren var nødsaget til at tage ophold hos sin moster i [by B] i tre måneder, mens ansøgerens udrejse blev planlagt. Ansøgeren udrejste herefter til [land], hvor ansøgeren talte i telefon med [familiemedlem A], som fremsatte trusler mod ansøgeren. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide, at [person A] har fortalt, at ansøgeren tvang hende til samleje. Han frygter [familiemedlem A] og [dennes øvrige familiemedlemmer], idet det er ærekrænkende, at ansøgeren og [person A] har været sammen seksuelt uden at være gift. Ansøgeren har videre oplyst, at [familiemedlem A] og [dennes øvrige familiemedlemmer] er magtfulde personer med højtstående stillinger og stort netværk. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter [familiemedlem A], idet [familiemedlem A] altid har været voldelig over for ansøgeren. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [familiemedlem A] har [beskrivelse af skader som følge af vold] og har slået ansøgeren med blandt andet træstykker og kabler. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at hans mor på vegne af ansøgeren frygter ukendte personer, som hun benævner terrorister, og som har slået ansøgerens far ihjel i [2000’erne]. Vedrørende ansøgerens oprindelige primære asylmotiv om, at han frygter [familiemedlem A] på grund af, at [familiemedlem A] tidligere adskillige gange gennem ansøgerens barndom og ungdom har udsat ansøgeren for vold, herunder at [familiemedlem A] tidligere har [pådraget ansøgeren fysiske skader], finder nævnet ikke, at dette er asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en voksen mand [mellem 20-30 år], der qua sin alder har mulighed for at flytte hjemmefra, ligesom han kan forsvare sig selv. Dertil kommer, at ansøgeren selv har forklaret, at han nu har en alder og fysik, hvor han kan gøre modstand. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter at blive dræbt af [familiemedlem A], [person B], og [dennes øvrige familiemedlemmer], [person C], [person D] og [person E], fordi han [på et tidspunkt mellem 2022-2023] har haft samleje med [person C’s] datter, [person A], uden for ægteskab, der skulle være blevet opdaget, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet lægger indledningsvis vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema af [sommeren] 2024 intet har oplyst om dette asylmotiv under pkt. 6 ”oplysninger”, selv om det nu fremstår som ansøgerens primære asylmotiv. Dette uanset, at det under asylskemaets pkt. 6 fremgår: ”Beskriv alle grundene til at du udrejste af dit hjemland: Det er vigtigt at du skriver tydeligt og detaljeret beskriver alle grundene til, at du udrejste af dit hjemland.” Flygtningenævnet lægger også vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren heller ikke under sin oplysnings- og motivsamtale oplyste om dette asylmotiv. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren som begrundelse for, at han ikke oplyste om dette asylmotiv hverken i asylskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen var, at en person på asylcentret ved navn [person F] rådede ansøgeren til ikke at oplyse herom. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens forklaring om, at ansøgeren og [person A] en enkelt gang skulle have glemt at låse døren, mens de havde samleje, ikke findes troværdig. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har givet en overfladisk, generel og til dels afglidende forklaring om hændelsesforløbet, hvor [person A’s] mor skulle være kommet til stede, og forløbet umiddelbart derefter. Ansøgerens forklaring herom fremstår efter nævnets vurdering ikke selvoplevet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren, mens han opholdt sig i [by B] hos sin moster fra [i en periode i 2023-2024], ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af [familiemedlem A], [dennes øvrige familiemedlemmer] eller andre. Dette til trods for, at ansøgeren har oplyst, at hans [familiemedlem A] og [dennes øvrige familiemedlemmer] er magtfulde personer, idet [familiemedlem A] en er en højtstående person, der er ansat i et ministerium, og [familiemedlem A’s] øvrige familiemedlemmer], [person C], [person D] og [person E], henholdsvis arbejder hos [retsvæsen A], ved [retsvæsen B] og som [stilling i den private sektor]. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt af Irak på sit nationalitetspas via lufthavnen i [by B] uden at opleve problemer, selv om [familiemedlem A] og [dennes øvrige familiemedlemmer], som ovenfor anført, er magtfulde personer med forbindelse til blandt andet [retsvæsenet]. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund har en konflikt med [familiemedlem A], [person B] og [dennes øvrige familiemedlemmer]. Det forhold, at ansøgeren skulle have deltaget i en demonstration [på et tidspunkt i 2015-2020], kan ikke være asylbegrundende allerede henset til, at ansøgerens ansigt var tildækket, at han har kunnet leve uden problemer i Irak i omkring [et antal] år frem til sin udrejse i 2024, samt at han ikke selv frygter noget på baggrund af dette. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hans mor på vegne af ansøgeren frygter ukendte personer, som hun benævner terrorister, og som har slået ansøgerens far ihjel i [2000’erne], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han af den grund har en konflikt. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet præcisere, hvilke personer, ansøgeren skulle have en konflikt med afledt af sin fars tidligere konflikter. Dertil kommer, at ansøgeren i en lang årrække på minimum [antal] år efter farens død har levet i Irak uden at opleve problemer med ukendte personer. De generelle forhold i Irak findes ikke i sig selv at kunne begrunde asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for asylbegrundende overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7.” Irak/2026/2/anfi
