Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Georgien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den kvindelige ansøger er etnisk [etnicitet]og sunnimuslim fra [by A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter, at hendes svigerfar vil tage ansøgerens børn fra hende og smide hende ud af ansøgernes bopæl. Hun har til støtte for dette asylmotiv oplyst blandt andet, at hendes svigerfar ikke ønskede, at hun gik i skole og studerede. Da hun i 2017 var gravid med ansøgernes fælles barn, opstod der rygter om, at den mandlige ansøger ikke var barnets far, men derimod en medstu-derende. Ansøgeren er af den overbevisning, at det var hendes [mandligt familiemedlem på ægte-fællens side], der startede rygterne. [Mandligt familiemedlem på ægtefællens side] ønskede heref-ter, at den kvindelige ansøger og den mandlige ansøger skulle skilles. Den kvindelige ansøger fryg-ter på baggrund af disse rygter også sin egen familie, idet familien ikke kan acceptere, at familiens ære er blevet krænket som følge af rygterne. Hun har i den forbindelse oplyst, at hendes [familie-medlem A] flere gange har forsøgt at hente hende, men at hun gemte sig. Ansøgerens [familiemed-lem A] sendte i den forbindelse en trussel til ansøgeren, om at han ikke ville tilgive hende, og at hun ville komme til at betale prisen for det, hun havde gjort. Den mandlige ansøger er etnisk [etni-citet]og sunnimuslim fra [by A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har henvist til den kvindelige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger har blandt andet henvist til, at han frygter, at hans [familiemedlem B] eller den kvindelige ansøgers familie vil gøre den kvindelige ansøger ondt på baggrund af de rygter, som den kvindelige ansøger henviser til. Derud-over har den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive udsat for blodhævn. Han har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at hans [fjernere familiemedlem] har slået en person fra en anden klan ihjel, fordi der var uenigheder om, hvorvidt der skulle installeres elektricitet i ansøgerens landsby. Ansøgeren var ikke selv invol-veret i konflikten, men han frygter, at den vil gå ud over ham. Ansøgerne er ikke mødt under nævnsmødet, og har således ikke afgivet forklaringer for nævnet. Flygtningenævnet kan ikke læg-ge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiver til grund. Nævnet bemærker først og fremmest, at det svækker troværdigheden af ansøgernes forklaringer om deres asylmotiver væsentligt, at de begge i forbindelse med deres ansøgninger om asyl i Danmark har afgivet urigtige oplysninger om deres identitet, statsborgerskab og asylmotiv med henblik på at opnå asyl i Danmark. Den kvinde-lige ansøger har således i forbindelse med sin ansøgning om asyl oplyst, at hun hedder [navn A], at hun er [nationalitet] statsborger, og at hun er etnisk [etnicitet] fra [land A]. Hun har oplyst, at hun er født i byen [by B] i [land A], og at hun ved en tilbagevenden til [land A] frygter at blive anholdt af myndighederne, fordi hendes ægtefælle er blevet indkaldt til militærtjeneste. Hun har endvidere oplyst, at hun frygter, at hendes [familiemedlemmer på ægtefællens side] vil smide hende ud af bopælen i [land A] og beholde hendes børn, fordi hendes [familiemedlemmer på ægtefællens side] ikke kan lide hende. Først i forbindelse med, at ansøgeren til sin asylsamtale med Udlændingesty-relsen [i sommeren] 2025 blev orienteret om, at de danske myndigheder var i besiddelse af oplys-ninger fra [europæisk lands] myndigheder om, at ansøgeren rettelig er georgisk statsborger og hed-der [navn B], har ansøgeren erkendt, at hun i forbindelse med ansøgningen om asyl i Danmark har afgivet falske oplysninger om sin identitet og statsborgerskab. På tilsvarende måde har den mand-lige ansøger i forbindelse med sin ansøgning om asyl oplyst sit navn som [navn C] og angivet, at han er [nationalitet] statsborger og etnisk [etnicitet] fra [land A]. Han har endvidere som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til [land A] frygter at blive sendt til krigen i [land B], fordi han har modtaget en indkaldelse hertil. Først i forbindelse med, at ansøgeren til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2025 blev orienteret om, at de danske myndigheder var i besid-delse af oplysninger fra [europæisk lands] myndigheder om, at ansøgeren er georgisk statsborger og rettelig hedder [navn D], har ansøgeren erkendt, at han har afgivet falske oplysninger om sin identitet og statsborgerskab. Nævnet har ved vurderingen af ansøgernes troværdighed videre lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret uoverensstemmende om deres ægteskab. Den kvindelige ansø-ger har således til sin asylsamtale [i sommeren] 2025 oplyst, at de blev gift i hemmelighed, fordi hverken hendes eller hendes ægtefælles [familiemedlemmer] ville acceptere ægteskabet, mens hendes ægtefælle til sin asylsamtale har oplyst, at både hendes [familiemedlemmer] og hans [fami-liemedlemmer] godkendte ægteskabet, og at det således blev indgået med accept fra begge famili-er. Ved vurderingen af den kvindelige ansøgers asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Ge-orgien frygter, at hendes [mandlige familiemedlem på ægtefællens side] vil smide hende ud af bopælen og beholde hendes børn, kan Flygtningenævnet ikke lægge dette til grund, idet hendes forklaring ikke forekommer overbevisende. Nævnet henviser herved i det hele til Udlændingesty-relsens begrundelse, idet nævnet særligt fremhæver, at ansøgeren tidligere er blevet meddelt afslag på asyl i [europæisk land] på dette grundlag, hvortil kommer, at det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerens [mandlige familiemedlem på ægtefællens side] efterfølgende er afgået ved døden. Heller ikke den kvindelige ansøgers forklaring om sin konflikt med [familiemedlemmer på ægte-fællens side] på grund af nogle rygter, der verserende om hende i 2017, forekommer overbevisen-de. Nævnet henviser herom til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der stod bag disse rygter. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har været i stand til at bo og opholde sig i Georgien efter 2017 og indtil sin udrejse i 2025 uden at opleve problemer med [familiemedlemmer på ægtefællens side] eller sin egen fami-lie. For så vidt angår den mandlige asylansøger bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren tidligere har søgt om asyl i [europæisk land] i henholdsvis 2018 og 2022. Han har i forbindelse med den første ansøgning som asylmotiv henvist til konflikten mellem sin ægtefælle og hendes familie, men han blev meddelt afslag på asyl af [europæisk lands] myndigheder og udsendt til Georgien i 2018. Da ansøgeren på ny søgte asyl i [europæisk land] i 2022, var det med henvisning til en kon-flikt mellem ansøgeren og en anden klan som følge af et drab, som ansøgerens [fjernere familie-medlem] angiveligt begik. Asylmotivet blev afvist af [europæisk lands] myndigheder, og ansøge-ren blev herefter udsendt til Georgien. Nævnet har på denne baggrund lagt vægt på, at ansøgeren på trods af disse påberåbte asylmotiver har været i stand til at bo og opholde sig i Georgien uden at opleve problemer, herunder efter såvel udsendelsen i 2018 og udsendelsen i 2022. Det er således Flygtningenævnets sammenfattende vurdering, at hverken den kvindelige eller mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Georgien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfat-tet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at de generelle forhold for [etnicitet] i Georgien ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2026/3/tmlo
