Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et mindreårigt barn fra Etiopien. Indrejst i 2024. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk oromo og sunnimuslim fra [by A], Etiopien. I 2015 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle og flyttede til [by B], Etiopien. Ansøgeren udrejste af Etio¬pien i [vinteren 2021/2022] og indrejste den [i foråret] 2024 i Danmark. Ansøgerens datter er født i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes medfølgende mindreårige datter risikerer omskæring i Etiopien. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv henvist til, at hun selv har været udsat for omskæring som [6-9]-årig i sit eget hjem i [by A] i Oromia, Etiopien. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at der er tradition for omskæring af piger i Etiopien. Det vil oftest være bedsteforældre og de ældre i landsbyen, der foretager indgrebet, når barnet er mellem seks til ni år. Ansøgeren og hendes ægtefælle er imod omskæring og ønsker ikke, at deres datter skal udsættes for et sådant indgreb. Ansøgerens ægtefælle har opnået asyl i Frankrig, og hun vil som enlig kvin¬de i Etiopien ikke kunne stå imod et eventuelt pres fra omgivelserne om at lade datteren omskære. Ved vurderingen af, om datteren vil være i risiko for at blive omskåret i Etiopien, har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på de samme baggrundoplysninger, som Udlændingestyrelsen har fremhævet, der også understøttes af senere baggrundsoplysninger. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder s. 13 i EUAA’s COI-rapport, ”Fe¬male Genital Mutilation/Cutting in Ethiopia, Country of Origin Information Report May, 2022”, og senest s. 12 i Or¬chid Project-rapporten, ”FGM/C in the Horn of Africa: Signs of Change”, der er udgivet i april 2025, at udførelsen af omskæring er strafbart efter den etiopiske straffelov, hvilket det har været siden 2005. Af s. 8 i sidstnævnte rapport fremgår endvidere, at ”There are strong government stances on FGM/C in Kenya, Ethiopia and Somaliland, but less so in Somalia, which is affected mainly by fragility”, og det er angivet, at der – i modsætning til f.eks. Somalia – er en ”National anti-FGM/C committee/¬bo¬dy” i Etiopien, ligesom de etiopiske myndigheder ikke vurderes at være ”fragile” eller ”we¬ak”, som tilfældet er i Somalia. Af en rapport ud¬givet i december 2023 af Orchid Project og Ifrah Foundation, ”Legislative and policy framework options for Somalia”, s. 19, fremgår om Etiopien, at der i perioden fra 2018 til 2021 er blevet indbragt et sti¬¬gende antal sager om FGM for domstolene i Etiopien. I 2021 blev der indbragt 58 sager, og der skete domfældelse i 44 sager. Det frem¬går endelig af den tidligere nævnte 2025-rapport, at omskæring i Etiopien praktiseres hovedsageligt i de østlige regioner i Etiopien i den del af befolkningen, som er etnisk soma¬li eller etnisk affar. Af UNICEF’s publikation ”Towards ending harmful practices in Africa”, der er udgivet i juni 2022, fremgår, at der i Etiopien de seneste 10 år før publikationens udgivelse er sket et fald fra lidt over 70 % til lidt under 50 % i forhold til, hvor mange procent af pigerne i Etiopien på mellem 15-19 år, som er blevet omskåret. Af Landinfos notat, ”Etiopia, kjønnslemlestelse av kvinner (FGM)” fra juni 2021, s. 19, frem¬¬går desuden, at Oromia, hvor ansøgeren er fra, er en af de delstater i Etiopien, hvor nedgangen i udbredelsen af FGM har været størst, nemlig fra 95 % i 1991 til 46 % i 2016 for aldersgruppen 15-19 år. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at både ansøgeren og dennes ægtefælle er imod om¬skæring af deres datter. Af Landinfos notat, ”Etiopia, kjønnslemlestelse av kvin¬ner (FGM)” fra juni 2021, s. 12, frem¬¬går, at det først og fremmest er forældrene, der er den vigtigste beslutningstager, når det gælder omskæring af kvinder. I Oromia-regionen er mor og far ligelige beslutningstagere. Andelen af de personer, der oplyser, at beslutningen tages af ældre slægtninge eller religiøse ledere, er relativt lav. Ansøger har under sagens behandling i Udlændingestyrelsen oplyst, at hun er enig i, at for¬-ældrene er vigtige beslutningstagere, men at dette ikke betyder, at de kan sige nej, idet omskæring er en tradition. Flygtningenævnets flertal vurderer imidlertid på sam¬me måde som Udlændingestyrelsen og af de grunde, styrelsen har anført, at ansøgeren har viljen og evnen til at modsætte sig et eventuelt pres fra lokalsamfundet, og at der ikke er konkrete holdepunkter i sagen, som understøtter, at ansøgeren ikke vil kunne rette henvendelse til og opnå beskyttelse hos de etiopiske myndigheder, hvis hun skulle opleve problemer med sin familie eller omgivelserne. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes datter ved en udsendelse til Etiopien vil være i risiko for at blive om¬skåret. De afgørelser, som ansøgeren har henvist til, kan ikke føre til en anden vurdering, idet flertallet bemærker bl.a., at de konkrete omstændigheder i nævnets afgørelser fra sommeren 2022 på væsentlige punkter adskiller sig fra omstændigheder¬ne i nærværende sag. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes datter ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for at blive forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen individuel eller konkret risiko for overgreb, jf. § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnets flertal Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2026/3/tmlo
