Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har en gyldig opholdstilladelse i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren ikke har tilknytning til Sverige, samt at han har problemer med hukommelsen. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Sverige. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige [i foråret] 2026 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren aldrig har været i Sverige, at han ikke har familie eller venner i Sverige, samt at klageren har det svært og har problemer med hukommelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de svenske myndigheder [i vinteren 2025/2026] og [i foråret] 2026 oplyste Udlændingestyrelsen, at klageren søgte asyl i Sverige i 2002 under identiteten som [statsborger af anden etnicitet] ved navn [A], født [i sommeren] 1984, at han senere ændrede sit navn til [B], samt at han [i sommeren] 2008 fik permanent opholdstilladelse i Sverige. Det forhold, at klageren har problemer med hukommelsen, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet kan i den forbindelse henvise klageren til at rette henvendelse til de relevante sundhedsmyndigheder i Sverige. Det forhold, at klageren har oplyst, at han har det svært i Danmark og har ondt flere steder i sin krop, herunder sine ben, nakke, ryg og højre albue, at hans hjerte ikke pumper nok blod, og at han ligeledes ikke trækker vejret godt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet kan i den forbindelse ligeledes henvise klageren til at rette henvendelse til de relevante sundhedsmyndigheder i Sverige. Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forinden overførsel af klageren til Sverige kan underrette de svenske myndigheder om klagerens helbredsmæssige forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Sver/2026/13/MSI
