Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Malta i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde fået udstedt et visum til Malta. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.
Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Malta, herunder risikoen for frihedsberøvelse under umenneskelige forhold og manglende adgang til effektive retsmidler. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har fået udstedt et visum til Malta, der udløb [i efteråret] 2024 og dermed mindre end seks måneder før, klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at klageren ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sit visum. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Malta som udgangspunkt er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Malta dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Malta har [i foråret] 2025 accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Klageren har til støtte for, at hans sag skal behandles i Danmark, anført, at han ved overførsel til Malta risikerer frihedsberøvelse under umenneskelige forhold og uden adgang til effektive retsmidler. Der er endvidere risiko for, at ansøger – såfremt han ikke frihedsberøves – ikke får adgang til tilstrækkelig indkvartering. Endvidere er der risiko for, at klagerens ansøgning om asyl ikke vil blive undergivet en tilstrækkelig grundig og upartisk behandling som påkrævet efter flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Malta ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Malta, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. I denne vurdering er indgået navnlig AIDAs Country Report, update on 2024, udgivet i august 2025 vedrørende asylproceduren samt modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta. Nævnet bemærker herved, at asylsystemet i Malta ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler, og at asylansøgere i et vist omfang kan opleve problemer med at få adgang til asylproceduren og modtageforholdene, herunder at der sker frihedsberøvelse. Nævnet finder imidlertid, at der ikke kan anses at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer i henhold til Dublinforordningen. Det bemærkes videre, at selvom der som anført i et vist omfang opleves problemer med f.eks. frihedsberøvelse af asylansøgere, er der i baggrundsmaterialet ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der i Malta systematisk sker tilbageholdelse og frihedsberøvelse af Dublin-returnees, jf. rapportens side 61. Det bemærkes, at Malta har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at Malta må antages at have evnen og viljen til at sikre, at klageren ved en overførsel til Malta ikke vil være uden adgang til effektive retsmidler og/eller tilstrækkelig indkvartering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der heller ikke er grund til at antage, at klageren – hvis han vil søge asyl i Malta – vil opleve sådanne vanskeligheder hermed, at han på grund af de generelle forhold i Malta reelt vil være afskåret fra det. Flygtningenævnet finder, at heller ikke den samlede sagsbehandlingstid på godt ét år giver grundlag for, at Danmark skal overtage ansvaret for behandlingen af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” dub-malt/2026/2/MPC
