Nævnet omgjorde i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Malta i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der havde fået udstedt et visum til Malta. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde.
Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til det forhold, at klageren var vurderet offer for menneskehandel samt de generelle forhold for asylansøgere i Malta, herunder risikoen for frihedsberøvelse under umenneskelige forhold og manglende adgang til effektive retsmidler. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren indrejste i Malta på et gyldigt visum. Nævnet finder på denne baggrund, at Malta som udgangspunkt er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Malta dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Malta har [i sommeren] 2025 accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Klageren har til støtte for, at hendes sag skal behandles i Danmark, anført, at klageren ved overførsel til Malta vil blive presset til prostitution af en kvinde ved navn [A] eller personer i dennes netværk. Klageren har endvidere henvist til, at hun ved overførsel til Malta som asylansøger risikerer frihedsberøvelse under umenneskelige forhold og uden adgang til effektive retsmidler. Der er også risiko for, at klager – hvis hun ikke frihedsberøves – ikke får adgang til tilstrækkelig indkvartering. Klageren har herudover anført, at hun som homoseksuel fra [land i Østafrika] og som udsat for menneskehandel må anses for særlig sårbar. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Malta ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Malta, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. I denne vurdering er indgået navnlig AIDAs Country Report, update on 2024, udgivet i august 2025 vedrørende asylproceduren samt modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta. Nævnet bemærker herved, at asylsystemet i Malta ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler, og at asylansøgere i et vist omfang kan opleve problemer med at få adgang til asylproceduren og modtageforholdene, herunder at der sker frihedsberøvelse. Nævnet finder imidlertid, at der ikke kan anses at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer i henhold til Dublinforordningen. Det bemærkes videre, at selvom der som anført i et vist omfang opleves problemer med f.eks. frihedsberøvelse af asylansøgere, er der i baggrundsmaterialet ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der i Malta systematisk sker tilbageholdelse og frihedsberøvelse af Dublin-returnees, jf. rapportens side 61. Det bemærkes, at Malta har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at Malta må antages at have evnen og viljen til at sikre, at klageren ved en overførsel til Malta ikke vil være uden adgang til effektive retsmidler og/eller tilstrækkelig indkvartering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der heller ikke er grund til at antage, at klageren – hvis hun vil søge asyl i Malta – vil opleve sådanne vanskeligheder hermed, at hun på grund af de generelle forhold i Malta reelt vil være afskåret fra det. Spørgsmålet er herefter, om klagerens individuelle forhold er af en sådan karakter, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel § 17, stk. 1. Flygtningenævnets flertal udtaler herom: Vi lægger til grund, at klageren har været offer for menneskehandel i forbindelse med sin indrejse i Malta, jf. Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2025 herom og sagens oplysninger i øvrigt, herunder klagerens forklaring under nævnsmødet. Afgørelsen indebærer, at klageren i Danmark er undergivet en udvidet beskyttelse. Vi finder endvidere efter sagens oplysninger – herunder klagerens forklaring under nævnsmødet og indholdet af de afspillede lydfiler med telefonbeskeder fra den person, som må antages at stå bag den omhandlede menneskehandel – at der fortsat er en ikke ubetydelig risiko for, at klageren ved en overførsel til Malta vil blive presset til prostitution. Det bemærkes, at også Udlændingestyrelsen i sin afgørelse [i efteråret] 2025 har fundet, at de forhold, der gør, at klageren er anset som offer for menneskehandel, fortsat har aktualitet. Vi finder på den anførte baggrund, at klageren befinder sig i en særdeles sårbar situation, som gør at klagerens asylsag i hvert fald under de anførte konkrete omstændigheder bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel § 17, stk. 1. Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre os til en anden vurdering, at de maltesiske myndigheder efter baggrundsoplysningerne ses at foretage en mere systematisk screening af sårbare asylansøgere, jf. AIDAs Country Report, update on 2024, udgivet i august 2025, side 74f. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2025, således at klagerens asylsag skal behandles i Danmark”. dub-malt/2026/1/MPC
