Nævnet meddelte i maj 2026 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra landsbyen [landsby]i Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren var under den sovjetiske tilstedeværelse i Afghanistan medlem af [gruppe], men har ikke siden været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. I forbindelse med den oprindelige asylsag i 2011/2012 henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive dræbt af en magtfuld mand ved navn [A], som havde bevæbnede mænd under sin kommando, og som havde udsat ansøgeren for trusler, idet han ønskede at indgå ægteskab med ansøgerens døtre. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at hans ældste datter begik selvmord ved at sætte ild til sig selv, da [A] anmodede om at blive gift med hende, og at [A] derefter krævede at blive gift med [en af] ansøgerens [andre døtre]. Efterfølgende forsvandt ansøgerens ægtefælle og døtre, og efter seks-syv måneders ophold i [by], udrejste ansøgeren af Afghanistan for at lede efter sin familie. I Danmark fandt ansøgeren sin ægtefælle og sine [antal] døtre, som i [efteråret] 2010 var blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I [sommeren] 2012 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I august 2021 udsatte Flygtningenævnet ansøgerens udrejsefrist og meddelte, at nævnet havde besluttet at iværksætte en screening af asylsager vedrørende afghanske statsborgere, hvor nævnet tidligere havde truffet afgørelse og stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag, og hvor ansøgeren aktuelt var i udsendelsesposition. Flygtningenævnet orienterede samtidig ansøgeren om, at ansøgerens asylsag var omfattet af denne screening, og at baggrunden for screeningen var den seneste udvikling i Afghanistan, herunder den usikkerhed, der på daværende tidspunkt var om sikkerhedssituationen i landet. I [sommeren] 2022 indgik ansøgeren kontrakt med Udlændingestyrelsen om privat indkvartering og flyttede ind hos sin ægtefælle. I [efteråret] 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerens ægtefælle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I [vinteren 2025/2026] har Flygtningenævnet af egen drift besluttet at genoptage ansøgerens sag til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde, herunder henset til spørgsmålet om konsekvensstatus. Under genoptagelsessagen har ansøgeren (i advokatindlægget) fortsat henvist til sine oprindelige asylmotiver, og til at Udlændingestyrelsen både i forbindelse med ansøgerens ægtefælles oprindelige asylsag og efterfølgende sager har lagt ansøgerens ægtefælles konflikt med [A] til grund. Endelig har ansøgeren henvist til, at der er grundlag for at meddele ansøgeren konsekvensstatus som følge af, at han indgik i en familieenhed med sin ægtelle, da hun i [efteråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens individuelle asylmotiv Som anført af Flygtningenævnet i afgørelse [fra sommeren] 2013 har ansøgeren på nogle punkter forklaret forskelligt om en konflikt mellem ansøgeren og [A], der ønskede at indgå ægteskab med først ansøgerens ældste datter og senere en anden datter. Akterne fra ansøgerens ægtefælles sag var ikke forelagt for Flygtningenævnet tilbage i 2013. Der er ligeledes nogle forskelle mellem ansøgeren og dennes ægtefælles forklaringer i relation til konflikten med [A]. For nævnet har ansøgeren haft svært ved at afgive forklaring, da han efter de lægelige oplysninger har en [kognitiv sygdom] opstået tilbage i 2018. Ansøgerens forklaring må derfor bevisvurderes i forhold hertil. Udlændingestyrelsen har i ansøgerens ægtefælles oprindelige sag og i flere forlængelsessager lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle har en konflikt med blandt andet [A], som følge af dennes ønske om at indgå ægteskab med familiens døtre, og at den ældste datter tog sin eget liv, da hun hørte herom. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at ansøgeren overordnet og til dels konsistent til Udlændingenævnet og for Flygtningenævnet har forklaret om en konflikt med [A], der er magtfuld, idet [A] ønskede at indgå ægteskab med ansøgerens døtre, og at han frygter for sit liv, da dette ønske ikke blev opfyldt. Ansøgeren har tillige konsistent oplyst, at hans ældste datter begik selvmord ved at sætte ild til sig selv, da hun erfarede, at [A] ønskede at indgå ægteskab med hende, og at [A], da datteren var død, igen kom til familiens hjem for at indgå ægteskab med en anden datter. Et flertal af Flygtningenævnet lægger på baggrund af det ovenfor anførte ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] til grund. Det kan uanset konflikten opstod tilbage i 2010 ikke efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at konflikten er afsluttet, eller at den ikke har en styrke og intensitet, der kan begrunde asyl. I den forbindelse henviser et flertal af Flygtningenævnet til, at Udlændingestyrelsen flere gange har forlænget ægtefælles opholdstilladelse med henvisning til dette motiv. Et flertal af Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af en privatretlig konflikt er berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at konflikten ikke falder ind under en af de i flygtningekonventionens nævnte grunde. Konsekvensstatus Da ansøgerens ægtefælle i [efteråret] 2023 er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal Flygtningenævnet forholde sig til, om ansøgeren er berettiget til konventionsstatus efter denne bestemmelse. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at han blev gift med sin ægtefælle i Afghanistan, da hun var [teenager], og at de havde et samliv i Afghanistan, indtil ægtefællens udrejse. Under samlivet fik de [antal] piger. Da ægtefællen i 2010 flygtede til Danmark med børnene og søgte asyl blandt andet på baggrund af en frygt for ansøgeren, lægger nævnet til grund, at familielivet mellem ansøgeren og ægtefællen samt børnene ophørte. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerens ægtefælle [i foråret] 2014 skrev til Udlændingestyrelsen, at hun ønskede at genetablere familielivet til ansøgeren, som hun ikke længere frygtede. Af sagens oplysninger fremgår tillige, at ansøgeren under sit ophold i Danmark og i hvert fald fra 2018 besøgte familien, idet han har opholdt sig hos ægtefællen, hvor den dengang mindreårige datter tillige boede, fra fredag til søndag. I hverdagene boede han på [center], og havde daglig telefonisk kontakt med familien. I [sommeren] 2022 indgik ansøgeren kontrakt med Udlændingestyrelsen om privat indkvartering hos ægtefællen, som han flyttede ind hos. Ægtefællen og datteren blev begge i [efteråret] 2023 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet og konkret vurdering af det oplyste om ansøgerens forhold til sin ægtefælle, lægger et flertal af nævnet til grund, at ansøgeren og ægtefællen i hvert fald fra før Talibans magtovertagelse i august 2021 indgik i en familieenhed. Som følge heraf og da ægtefællens sur place motiv efter udlændingelovens § 7, stk. 1, må anses for opstået efter dette tidspunkt, meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som konsekvens af ægtefællens status.” Afgh/2026/7/CARA
