Nævnet stadfæstede i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2000 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved dom af [efteråret] 2023 afsagt af [byret] blev klageren idømt fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, § 243, § 260, stk. 1, nr. 1, § 266 og § 244, stk. 2, jf. stk. 1. Klageren blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. [I foråret] 2025 stadfæstede [landsret]dommen af [efteråret] 2023 med den ændring, at det fastsatte indrejseforbud blev nedsat til 6 år.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban som følge af [sit familiemedlem A’s] konflikt samt som følge af sin levemåde i Danmark. Klageren frygter i Afghanistan desuden en mand ved navn, [A], eftersom klageren hjalp sin tidligere ægtefælle med at undslippe et tvangsægteskab med vedkommende. Klageren har endvidere henvist til, at han har både fysiske og psykiske helbredsproblemer i form af rygsmerter og stress. Klageren har endelig henvist til, at hans familie og venner opholder sig i Danmark, hvorfor han ikke kan vende tilbage til Afghanistan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans [familiemedlem A] var kommunist og en del af en regeringsgruppe, som klageren formoder hed [navn på regeringsgruppe]. Klageren har ligeledes oplyst, at hans [familiemedlem A] blev fængslet i 1992 af Mujahedin, men at det lykkedes for ham at undslippe, da Taliban kom til byen. Klageren kender dog ikke til, hvilken rang [familiemedlem A] havde i Afghanistan. Klageren har endvidere henvist til, at han i Danmark har levet som alle andre. Han har i Danmark således haft mulighed for at ryge og drikke alkohol samt have sine egne holdninger uden at blive forfulgt. Klageren har herudover oplyst, at han hele sit liv har haft respekt for kvinder, og at han er imod, at kvinder bliver stenet og afskåret fra at gå i skole i Afghanistan. Klageren har endvidere oplyst, at han praktiserer islam ved at faste, bede, overholde ramadanen og fejre Eid, og at han stoppede med at gå i byen med venner, efter at han blev gift i 2010. Klageren har til støtte for sit asylmotiv herudover oplyst, at han [i foråret] 2010 rejste til Afghanistan med henblik på at blive gift. Ved denne lejlighed hjalp han sin tidligere ægtefælle med at undgå et tvangsægteskab med en ældre mand ved navn [A], som klagerens ægtefælle har oplyst, skulle være magtfuld. Klageren har oplyst, at han formoder, at [A] er bekendt med klageren, og klageren frygter som følge heraf at opleve problemer med [A], såfremt han skulle vende tilbage til Afghanistan. Klageren har endelig henvist til, at han ikke mener, at han er til fare for samfundet, eftersom han aldrig har begået kriminalitet, siden han kom til Danmark, og at han benægter de forhold, som fremgår af dom af [efteråret] 2023. Flygtningenævnet kan delvist lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens [familiemedlem A] har været fængslet af Mujahedin og flygtet fra Taliban, men at dette ligger 30 år tilbage i tid, og at klageren ikke selv har været i en konflikt med Taliban på tidspunktet for sin udrejse af Afghanistan. Hertil kommer, at klageren og dennes familie ikke oplevede problemer med Taliban i den 4-årige periode, hvor klagerens [familiemedlem A] var fængslet samt perioden efter [familiemedlem A’s] flugt og frem til egen udrejse, idet klageren har oplyst, at de flyttede meget rundt fra by til by. Der findes heller ikke baggrundsoplysninger, som understøtter, at Taliban fortsat efterstræber tidligere kommunister og deres familier. Klageren har endvidere været i Afghanistan to gange i 2009 og i 2010 i længere perioder uden at opleve problemer, herunder med Taliban, som på dette tidspunkt var aktive i Afghanistan, idet de var i konflikt med de afghanske myndigheder. I forhold til klagerens synspunkt om at være vestliggjort følger det af Flygtningenævnets praksis, at der i de konkrete sager skal foretages en nøje vurdering af, hvorvidt klageren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at klageren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved denne vurdering indgår en række forskellige faktorer, herunder klagerens udseende, sprogkundskaber, religiøse og kulturelle holdninger og handlinger, længden af hans ophold i Danmark, klagerens alder ved indrejsen i Danmark samt hans kendskab til afghansk kultur og levevis. Det indgår desuden i vurderingen, om klageren har kontakt til familie eller andet netværk, der fortsat opholder sig i Afghanistan, og om klageren på den måde kan etablere sig i det netværk ved en tilbagevenden. Det bemærkes i relation hertil, at klageren udrejste af Afghanistan til [land i Sydasien] med [sit familiemedlem B] og øvrige [familiemedlemmer C] som barn. Klageren indrejste i Danmark med [sit familiemedlem B] og [familiemedlemmer C] i 2000, da han var [12-14] år. Han har gået i folkeskolen [i udskoling]. Han har desuden gået på [dansk uddannelsesinstitution]. Han har forsøgt at tage en ungdomsuddannelse, men han har ikke gennemført dette. Han har haft diverse jobs i forbindelse med sin skoletid og har efter afslutning på skoletiden haft flere forskellige jobs som ufaglært. Han har siden 2016 været på [offentlig ydelse] dog med få perioder i job. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk uden brug af tolk. Klageren har forklaret, at han går ind for, at kvinder - herunder også hans ægtefælle – skal have en uddannelse og gå i skole, og han respekterer kvinder mere end mænd. Klageren har endvidere oplyst, at han stoppede med at gå ud med sine venner i 2007, og at han fra 2010, hvor han blev gift med en afghansk kvinde, holdt sig til sin afghanske familie og dennes kultur. Klageren er praktiserende muslim. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke på nævnsmødet overbevisende har redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren blandt andet er dømt for at have mishandlet og begået psykisk vold mod sin ægtefælle [i en periode på mere end 10 år] [nærmere beskrivelse af gerningsindhold]. Klageren har herved demonstreret, at han på flere punkter og igennem længere tid ikke har levet efter vestlige værdier i relation til ligestilling. Klageren er endvidere opvokset i en afghansk familie, og han under sine rejser til Afghanistan har boet hos venner. Klageren har desuden i Danmark været gift med en afghansk kvinde, som er opvokset i Afghanistan med afghanske værdier. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren, uanset han har opholdt sig i Danmark i mere end 25 år, ikke kan anses for vestliggjort på en måde, så han ikke vil kunne vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. I relation til en konflikt klageren angiveligt skulle have med en magtfuld mand i Afghanistan kaldet [A], som følge af at klageren hjalp sin tidligere ægtefælle med at undslippe et tvangsægteskab med vedkommende, bemærker nævnet, at klageren aldrig har mødt [A], ligesom han ikke er bekendt med, om [A] fortsat lever, og hvor han bor. Hertil kommer, at klageren har forklaret, at han har oplysningerne om [A] fra sin tidligere ægtefælle. Klageren har aldrig oplevet problemer i relation til denne konflikt, og han ved ikke, om ægtefællens familie, der bortset fra ægtefællens far, blev i Afghanistan til 2015, har oplevet noget i relation til [A].På baggrund af det ovenfor anførte, og da oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold samt adskillelse fra sin familie i Danmark ikke er asylbegrundende, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at klageren ikke har noget sted at bo, og at han ikke ser nogen fremtid i Afghanistan, kan heller ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet socioøkonomiske forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet af § 7 i udlændingeloven. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. Afgh/2026/10/SRWM
