Nævnet omgjorde i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende et ægtepar samt to børn, der var meddelt konventionsstatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et mundtligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klagerne og deres mindreårige børn er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtninge i Grækenland med gyldighed fra [sommeren] 2024 til [sommeren] 2027. Af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 8) fremgår blandt andet: ”Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages.” Efter Flygtningenævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, men der kan herved ikke stilles krav om, at den pågældende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58 (UNHCR), at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på blandt andet, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp samt mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor. Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 b indebærer, at udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse i et andet land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse, som udgangspunkt ikke har ret til at få deres ansøgninger om asyl behandlet i Danmark. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. præmis 80 i EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i sagerne C-411/10 og C-493/10. Klagerne (og deres mindreårige børn) er alle i besiddelse af græsk opholdskort og konventionspas. Flygtningenævnet tiltræder herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt, at det vil være muligt for klagerne at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland. Det tiltrædes videre, at klagerne i Grækenland vil være beskyttet mod refoulement, idet deres status som [angivelse af klagernes statsborgerskab]med tilknytning til [politisk bevægelse i oprindelsesland] ikke kan føre til en ændret vurdering. Spørgsmålet er herefter, om klagerne i Grækenland vil kunne opnå sådanne tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, at deres personlige integritet må anses for beskyttet. Flygtningenævnet har efter klagernes forklaringer og sagens oplysninger lagt til grund, at klagerne under deres ophold i Grækenland fra [efteråret] 2023 til [efteråret] 2024 alene opholdt sig helt kortvarigt i et asylcenter og derefter på egen hånd lejede boliger i [græsk storby]. Den mandlige klager havde under asylsagsbehandlingen beskæftigelse i en periode på ca. 2 måneder og forsørgede i øvrigt sig selv og sin familie med midler og anden hjælp, som han modtog fra forskellige foreninger i denne periode. Klagerne har ikke anmodet de græske myndigheder om udbetaling af sociale ydelser eller om anden form for social bistand. Klagernes mindreårige børn gik i offentlig skole, men skolegangen var besværliggjort af fraværet af et integrationsprogram. Den mandlige klager var ved udrejsen i besiddelse af en opholdstilladelse (ADET), et skattenummer (AFM) og et midlertidigt socialsikringsnummer (PAAYPA). Den kvindelige klager var ved udrejsen i besiddelse af en opholdstilladelse (ADET), et skattenummer (AFM) og et socialsikringsnummer (AMKA). Det er i øvrigt lagt til grund, at klagerne og deres mindreårige børn ikke har eller har haft mere betydende helbredsmæssige problemer. Klagerne har oplyst, at deres opsparing stort set er opbrugt efter opholdet i Grækenland. Om forholdene i Grækenland for anerkendte flygtninge[:] Det må efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Grækenland for anerkendte flygtninge sammenholdt med nævnets praksis vedrørende Grækenland som første asylland lægges til grund, at der generelt er betydelige udfordringer med adgangen til bolig og arbejdsmarked og med udstedelse af officielle dokumenter, herunder socialsikringsnummer (AMKA), som er den grundlæggende adgang til sociale ydelser og sundhedshjælp, jf. således AIDA, Country Report: Greece: 2024 update (fra september 2025), side 235ff, og RSA (Refugee Support Aegean) og Stiftung Pro Asyl, Recognised Refugees 2026 (fra april 2026). I AIDA-rapporten er anført blandt følgende om adgangen til sociale ydelser og sundhedshjælp (side 264ff): “The law provides access to social welfare for beneficiaries of international protection without drawing any distinction between refugees and beneficiaries of subsidiary protection. Moreover, beneficiaries of international protection should enjoy the same rights and receive the necessary social assistance according to the terms that apply to nationals, without discrimination. A major development in 2024 was the hindrance of access to all social benefits, since the activation of the Social Security Number (AMKA) required for these benefits, depends on the existence of a valid employment contract or selfemployment. It is stressed that beneficiaries of international protection, who cannot work due to their health condition, are excluded from access to the social assistance system in violation of Article 29 Asylum Code, as the possession of an active AMKA is necessary for access to the benefits of the Organisation of Welfare Benefits and Social Solidarity … Types of social benefits[:] The Commission has decided to open an infringement procedure by sending a letter of formal notice to Greece (INFR (2022)2044) for failing to transpose in a fully conform manner all provisions of the Directive on standards for the qualification of third-country nationals and stateless persons as beneficiaries of international protection (Directive 2011/95EU). Specifically, the concerns of the European Commission regarded potential infringements by Greece of Article 29(1) of Directive 2011/95/EU vis-à-vis the rights of beneficiaries of international protection and, in particular, their access to social welfare after granting international protection. In order to have access to social benefits in Greece …, a beneficiary of international protection must have lived legally and permanently in Greece for a minimum of five years but, depending on the social benefit, this requirement can extend to more than a decade of permanent legal stay. … Housing allowance: Housing allowance is provided to families that can demonstrate five years of permanent, uninterrupted and legal stay in Greece. As a result, the majority of beneficiaries of international protection are excluded from this benefit. … The guaranteed minimum income[:] … The guaranteed minimum income is € 200 per month for each household, plus €100 per month for each additional adult of the household and € 50 per month for each additional child of the household. It is a necessary safety net to combat the effects of poverty and prevent social exclusion. In practice, in order to receive this benefit, applicants must have filed a tax declaration, which means they must have been in the country for at least one year. Therefore, those who are recognised as beneficiaries of international protection quickly, will only be entitled to this benefit after one year. Unfortunately, except for the “guaranteed minimum income”, there are no other effective allowances in practice. … … Free access to health care for beneficiaries of international protection is provided under the same conditions as for nationals … Despite the favourable legal framework, actual access to health care services is hindered in practice by significant shortages of resources and capacity for both foreigners and the local population, as a result of the austerity policies followed in Greece, as well as the lack of adequate cultural mediators. Moreover, administrative obstacles with regard to the issuance of a Social Security Number (AMKA) also impede access to health care. … … Contrary to what is stipulated in the law, beneficiaries of international protection cannot activate their AMKA under the same conditions as Greek citizens. Specifically, in Article 6(5) of the aforementioned JMD, as supporting documents for activation of the AMKA for beneficiaries of international protection are required cumulatively and not separately (a) a valid passport of a third country or a valid travel document and (b) a valid residence title in the country with the right of access to the labour market and (c) proof of residence in the country. As proof of residence in the country, it is mandatory to also submit a certificate of employment from an employer or an employment contract uploaded in the Information System of the Ministry of Employment (ERGANI) or a certificate of commencement of self – employment by the competent Tax Office. On 01.04.2024, the Circular no. Φ80320/25192/01.04.2024 on the JMD was issued. The competent authorities, on the basis of the above-mentioned JMD and the Circular, require the cumulative submission of the above documents for the activation of the AMKA, making access to public health and medical care dependent in reality on the possession of a travel document and the existence of an active employment relationship/self-employment. The requirement for all beneficiaries of international protection to submit a certificate of employment from an employer or an employment contract uploaded in ERGANI or a self-employment certificate by the competent Tax Office for the activation of the AMKA, automatically excludes from access to public health care those beneficiaries of international protection who are not yet working or cannot work due to their health condition. … Furthermore, according to the aforementioned JMD, the issuance of AMKA is conditional upon possession of a “valid residence title in the country with labour market access”. The requirement of a “valid” residence permit creates substantial obstacles, given that AMKA is deactivated upon (a) interruption of lawful residence in the country; or (b) interruption of access to the labour market; or (c) interruption of actual residence in the country, except for minor beneficiaries; or (d) deactivation of A.M.K.A. of the directly insured person, in the case of indirectly insured persons adults or minors. … … The Ministerial Decision 12184/2022 that came into effect on 16 March 2022 provided that the prescription of medicines, therapeutic operations and diagnostic examinations for patients without health insurance will be possible, only by doctors of public hospitals and Primary Health Care structures. This Ministerial Decision affected the vast majority of beneficiaries of international protection, since most of them do not have health insurance and will therefore no longer be able to visit private doctors.” Klagernes forhold og forventede situation ved en tilbagesendelse[:] Det må efter baggrundsoplysningerne antages, at den kvindelige ansøgers socialsikringsnummer (AMKA) er blevet deaktiveret i forbindelse med hendes udrejse af Grækenland, og at både den mandlige og den kvindelige klager derfor vil skulle ansøge om udstedelse heraf ved en eventuel tilbagevenden til Grækenland. Det bemærkes, at der med virkning fra april 2024 er blevet indført et krav om beskæftigelse som en forudsætning for udstedelse af et socialsikringsnummer (AMKA), der som anført er den grundlæggende adgang til sociale ydelser og sundhedshjælp i Grækenland. Det lægges videre til grund, at adgangen til den minimale sociale ydelse forudsætter et års ophold i landet, og at øvrige sociale ydelser, herunder boligstøtte, kræver længere tids ophold. Uanset det anførte om klagernes ophold i Grækenland fra [efteråret] 2023 til [efteråret] 2024 finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med klagernes individuelle forhold, at der ikke er holdepunkter for at antage, at det fremstår bevismæssigt sandsynligt, at klagerne i Grækenland vil kunne opnå sådanne tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, at deres personlige integritet må anses for beskyttet. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en familie med mindreårige børn, der ikke har særlige forudsætninger for på egen hånd at etablere sig mere permanent i Grækenland uden adgang til sociale ydelser og øvrig social hjælp. Betingelserne for, at Grækenland kan tjene som første asylland, kan således ikke anses for opfyldt. Det bemærkes i øvrigt, at en ændring af nævnets generelle praksis vedrørende Grækenland som første asylland må antages at forudsætte, at en bedring af forholdene for anerkendte flygtninge har et tilstrækkeligt ophæng i de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder den ovennævnte landerapport fra AIDA. Herefter finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at afvise klagernes asylansøgninger i Danmark, jf. udlændingelovens § 29 b. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelser, således at klagernes asylansøgninger skal behandles i Danmark.” §29b-Græ/2026/1/sahe
