Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Sagen er sambehandlet med Ukra/2026/13/EDO. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra [by A], Kyiv Oblast, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har [diagnose og handicap], og at han er afhængig af hjælp og pleje døgnet rundt. Ved en tilbagevenden til Ukraine vil ansøgerens mor ikke være i stand til at skaffe den nødvendige pleje eller behandling til ham. Derudover vil aktive krigshandlinger og luftalarmer øge ansøgerens stressniveau, hvilket vil medføre en forhøjet risiko for [sygdomstilfælde] og nødvendiggøre en øgning af medicin herfor. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at hans far, som han ikke har kontakt til, vil have mulighed for at søge om lov til at passe ansøgeren, med det formål at presse penge ud af ansøgerens mor. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til frygt for indkaldelse til militærtjeneste og helbredsundersøgelser i forbindelse hermed. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke ønsker at deltage i krigen, og at han kan risikere at få et [sygdomstilfælde] under foretagelsen af eventuelle helbredsundersøgelser. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til den generelle sikkerhedssituation som følge af krigen i Ukraine, herunder at der ikke findes beskyttelsesrum for handicappede i Ukraine. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af ansøgerens mors forklaring, sagens akter og ansøgerens fremtræden for nævnet, at han har [en række diagnoser og handicap], ligesom han har brug for medicin og er afhængig af sin mors hjælp til varetagelse af dagligdags opgaver. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører således under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger om, at ansøgeren som følge af særlige helbredsmæssige forhold eller sammenholdt med andre faktorer risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Ukraine. Nævnet lægger her vægt på, at ansøgeren har boet i Ukraine, hvor hans mor har fået økonomiske hjælp samt hjælp til blandt andet medicin til ansøgeren helt frem til udrejsen i [efteråret] 2021. Hertil kommer, at det er oplyst, at ansøgeren vil kunne opnå økonomisk støtte ved en tilbagevenden til Ukraine. I forhold til asylmotivet om at blive mobiliseret til at udføre militærtjeneste fremgår det af baggrundsoplysningerne, herunder rapporten “Ukraine — Mobilisation” udgivet af Udlændingestyrelsen i marts 2026, at Ukraine erklærede både krigsret og en generel mobilisering i alle regioner, da de russiske militærstyrker invaderede landet den 24. februar 2022. Implementeringen af mobiliseringen indebærer, at enhver mand mellem 25 og 60 år som hovedregel er underlagt pligt til mobilisering, dog kan mænd under 18 år mobiliseres under særlige omstændigheder. Det fremgår ligeledes af baggrundsoplysningerne, at det ukrainske forsvarsministerium den 18. august 2023 udstedte en ordre om godkendelse af ændringer i bestemmelserne om militære lægeundersøgelser i Ukraines væbnede styrker, som gjorde det muligt for de militære medicinske kommissioner, at foretaget ændringer i graden af egnethed for personer, der skal mobiliseres. Personer med betydelige funktionsnedsættelser vil fortsat være fritaget fra mobilisering. Af baggrundsoplysningerne, herunder artiklen: ”What diseases cannot and can be mobilized updated list” fremgår, at nogle [sygdomme, herunder den sygdom som ansøgeren lider af,] er på listen over sygdomme, hvor man fritages for mobilisering til militærtjeneste. Da ansøgeren blandt andet har [denne sygdom og har funktionsnedsættelse] finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er i risiko for at blive mobiliseret til at udføre militærtjeneste ved en tilbagevenden til Ukraine. Det forhold, at ansøgeren ved en medicinsk undersøgelse i forbindelse med mobilisering vil kunne få [et sygdomstilfælde], er heller ikke asylbegrundende. Endvidere bemærker nævnet, at det beror på ansøgerens egen formodning, at hans far ved en tilbagevenden til Ukraine, vil have mulighed for at søge om orlov til at passe ham med det formål at få penge fra ansøgerens mor. I forhold til de generelle forhold i Kyiv Oblast finder Flygtningenævnet, at forholdene ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder således, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at forholdene i hjemområdet på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse, og at der ikke forekommer en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af personers blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold, herunder [ansøgerens] vanskeligheder. I den forbindelse bemærkes, at der efter baggrundsoplysningerne er beskyttelsesrum for handicappede i Kyiv Oblast. Der henvises endvidere til de baggrundsoplysninger, der er refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse, samt det aktuelle konfliktkort udarbejdet af ACLED pr. [juni] 2026. Der er heller ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 som følge af socioøkonomiske forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/14/EDO
