Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark som mindreårig i 2001 og indgav ansøgning om asyl. Klageren blev i 2015 idømt 3 års fængsel for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21. Klageren blev endvidere betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år. Klageren blev i 2019 idømt 1 år og 4 måneders fængsel for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, § 245, stk. 1, jf. § 23, jf. § 247, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer. Klageren blev endvidere tildelt en advarsel om udvisning. Klageren blev i 2024 idømt 4 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. til dels § 21, jf. lov euforiserende stoffer. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Klageren blev i 2025 idømt 7 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Klageren er i perioden 2012-2022 desuden idømt adskillelige bødestraffe for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer samt en fængselsstraf på 40 dage for overtrædelse af straffeloven.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til sit hjemland. Det fremgår af sagens akter, at klagerens mor har oplyst til klagerens advokat, at klageren er født i [1990´erne] i [by A] i Somalia. Klagerens mor har endvidere oplyst, at hun i [klagerens fødselsår] sammen med klageren rejste til en flygtningelejr i [by B] i Kenya, og at de opholdt sig i Kenya, indtil de i 2000/2001 rejste til Danmark. Det fremgår endvidere af sagens akter, at klageren til sin advokat har oplyst, at klagerens mor altid har omtalt klagerens afdøde far som kenyansk statsborger. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2026 truffet afgørelse om, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Kenya eller Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kenya eller Somalia frygter overgreb, idet han er homoseksuel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han allerede som teenager blev opmærksom på, at han følte sig mere tiltrukket af mænd end af kvinder. Klageren har i omkring fem år haft en relation til en yngre kvinde ved navn [A], således at det udad til så ud som om, at han havde en naturlig relation til det modsatte køn. Samtidig har klageren opsøgt ligesindede og har haft flere møder med personer af samme køn, hvilket har foregået i hemmelighed. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er vestliggjort. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han kom til Danmark som barn, og at han således er vokset op i en dansk kontekst, og at han altid har levet et dansk-europæisk liv. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, herunder de baggrundsoplysninger, som styrelsen har henvist til, tiltræder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at klageren kan opnå statsborgerskab i Kenya eller Somalia, og at han således skal vurderes asylretligt i forhold til begge disse lande. Asylmotivet vedrørende seksuel orientering. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin seksualitet til grund. Nævnet lægger her¬ved som Udlændingestyrelsen vægt på, at klagerens forklaring om, at han er homoseksuel, også for nævnet forekommer konstru¬e¬ret til lejli¬g¬he-den, idet for¬kla¬rin¬gen frem¬¬står ureflekteret og overfladisk. Klageren har således hoved¬sa¬geligt for-kla¬¬ret om omstændigheder af faktuel karakter. Han har ikke på troværdig vis re¬degjort for sine over-ve¬¬jel¬ser frem mod erkendelsen af sin seksualitet og har alene forklaret her¬¬om med en begrænset detaljeringsgrad, der ikke vir¬ker selvoplevet. Næv¬net henvi¬ser til det, der er anført af Ud-lændingestyrelsen, herunder at klageren ikke har været i stand til at redegøre over¬bevisende for de tanker og følelser, der opstod hos ham bl.a. i for¬bindelse med sin relation til [B], som klageren ifølge sin forklaring havde sin første homoseksuelle relation til, da de begge var 16-17 år, og som derfor er vigtig for klagerens asylmotiv. Klageren har under sagen desuden forklaret divergerende om omfanget af relationen til [B], og hvilke steder de mødtes. Også klagerens forklaring om sine seksuelle rela¬tioner til øvrige mænd har fremstået utro¬værdig og divergerende. Nævnet be¬mærker således bl.a., at klageren under sagen har forklaret udbyggende om antallet af relationer, idet han til § 31-samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2024 oplyste, at han alene havde haft en seksuel relation til førnævn¬te [B] samt til en mand fra [land A], som han i 2019 mød¬te [til et arrangement] i [land B]. Til § 31-sam¬talen med styrelsen [i vinteren 2025/2026] forklarede klageren, at han ud over [B] har set flere andre mænd, dog mak¬simalt 3-4 gange i alt. Og endelig under dagens nævns¬møde har klageren for¬klaret, at der rettelig var tale om seksuelle re¬lationer med 4 yderligere mænd, nogle af hvilke han har set 3-4 gange, og nogle af hvilke han har set adskillige gange. Forklaringen om hans relation til [A] har også fremstået utroværdig og divergerende, bl.a. idet han til den oprindelige samtale med Udlændingesty¬relsen forklarede, at han havde fortalt hende, at han var homoseksuel, mens han under nævnsmødet har ændret dette til, at han ikke havde fortalt det til hende, men at hun nok kunne fornemme det på ham. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet klagerens forklaring om sin seksua¬lit¬et. Det, som klageren i øvrigt har anført og fremlagt for Flygt¬ningenævnet, kan ikke føre til en an¬den vurdering. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kenya eller Somalia vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på baggrund af det af ham påberåbte asylmotiv vedrørende sin seksualitet. Asylmotivet vedrørende vestliggørelse. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af en vestlig tankegang, livsstil og fremtoning (”vestliggørelse”) vil blive sat i et asylbegrundende modsætningsforhold i hverken Kenya eller Somalia. Nævnet har herved lagt vægt på de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, herunder vedrørende klagerens opvækst, sprogkompetencer og omgangskreds i Danmark. Konklusion. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kenya eller Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det tiltrædes herefter, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Kenya eller Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2026/9/lafal
