Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland (Tjetjenien) Indrejst i 2023 og 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning fra Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive tvunget til at samarbejde med de tjetjenske myndigheder som følge af sin familiemæssige tilknytning til personer, der har kæmpet for ISIS i Syrien, samt at han frygter at blive tvunget til at deltage i krigen i Ukraine. I advokatindlægget er ansøgerens asylmotiv opsummeret til, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse fra myndighederne som følge af sine fætres handlinger, og at han i Rusland risikerer, at myndighederne ved hans tilbagevenden vil tvangsrekruttere ham til krigen i Ukraine eller straffe ham for unddragelse – herunder i forbindelse med hans udrejse – i et omfang, der indebærer en reel risiko for behandling i strid med EMRK artikel 3, og udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret blandt andet, at han ikke frygter tvangsrekruttering til krigen i Ukraine eller straf for unddragelse, og han har - med bekræftelse fra sin advokat - frafaldet asylmotivet herom. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret, at de indkaldelser, han tidligere har forklaret var indkaldelser til militærtjeneste, er indkaldelser til at møde op hos myndighederne angående spørgsmålet om samarbejde med dem. Han har endvidere forklaret, at han vil være fritaget for militærtjeneste på grund af sit helbred. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sine [familiemedlemmers] handlinger oplyst, at de tjetjenske myndigheder har haft interesse i ham som følge af nævnte tilknytning, og at han i den forbindelse er blevet indkaldt og afhørt. Ansøgeren har ndvidere oplyst, at han i 2021 blev tilbageholdt af myndighederne i en kortere periode og efterfølgende løsladt under vilkår om løbende kontakt med myndighederne. Ansøgeren har videre oplyst, at han efter frafald af sin asylansøgning i Danmark i [vinteren 2024/2025] udrejste til Rusland, hvor han ved indrejse blev tilbageholdt, afhørt og overdraget til tjetjenske myndigheder, og at han under tilbageholdelsen blev udsat for overgreb. Ansøgeren blev efterfølgende løsladt under vilkår, herunder om ikke at forlade området. Ansøgeren har videre oplyst, at han herefter fortsat havde kontakt med myndighederne og frygtede fornyede overgreb, hvorefter han - efter ophold i [et afrikansk land] undervejs - på ny udrejste af Rusland i [foråret] 2025. Efter ophold i flere lande genindrejste ansøgeren i Danmark [i sommeren] 2025, hvor han på ny søgte om asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med de tjetjenske/russiske myndigheder som følge af hans relation til sine [familiemedlemmer] til grund. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet vurderer således, at ansøgeren på en række væsentlige punkter har forklaret divergerende og usammenhængende om sit asylmotiv. Der henvises herved blandt andet til, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2023 oplyste, at han søgte asyl, fordi han ikke ønskede at blive sendt i militæret og i krig. Han oplyste intet om sine [familiemedlemmer], selvom han blev orienteret om, at han skulle oplyse om alle årsager til, at han søgte asyl. Han forklarede først om sine [familiemedlemmer] til sin samtale [i vinteren 2023/2024] 2024, hvor han oplyste, at de havde skabt mange problemer for ham og hans familie. Det forekommer ikke overbevisende i forhold til, at ansøgeren skulle have en reel frygt for tilbagevenden til sit hjemland på grund af sine [familiemedlemmers] handlinger, at han ville tilbageholde oplysninger herom i forbindelse med sin asylansøgning. Det forekommer endvidere ikke overbevisende i forhold til en reel frygt for tilbagevenden til sit hjemland, at ansøgeren frafaldt sin asylansøgning [vinteren 2024/2025] i 2024. Ansøgerens forklaring til samtalen [i sommeren] 2025 om, at frafaldet havde baggrund i, at han blev syg, men ikke fik den rette behandling i Danmark og regnede med, at han kunne udrejse til et andet land end Rusland, fremtræder således konstrueret. Det bemærkes herved, at ansøgeren til hjemrejsesamtalen [i vinteren 2024/2025] 2024 forklarede, at han havde kig på billetter til Rusland, ligesom han dagen efter oplyste til Hjemrejsestyrelsen, at han nu havde købt billetter med udrejse fra [Danmark] [to uger senere] med ankomst til [en navngiven by] samme dag og derefter vidererejse til Moskva. Det fremgår af referatet fra hjemrejsesamtalen, at ansøgeren havde tilsagn om hjemrejsestøtte. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af de hændelsesforløb, som han påberåber sig som asylbegrundende, både for så vidt angår hændelserne før det første ansøgningsforløb og hændelserne efter hans frafald. For så vidt angår hændelsesforløbet før det første ansøgningsforløb forklarede ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023, at han første gang var til afhøring i sommeren 2021, hvor både han og hans søn blev tilbageholdt. Hans søn blev udsat for vold, herunder med strøm. Til samtalen [ i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren, at han mener, at det var i 2019-2020, at han blev indkaldt til afhøring angående trusler fra [sit familiemedlem] mod efterretningstjenesten. Ansøgeren har for Flygtningenævnet udbyggende forklaret, at han underskrev en samarbejdsaftale med FSB i forbindelse med sin første tilbageholdelse. For så vidt angår hændelsesforløbet efter frafaldet har ansøgeren til samtalen [i sommeren] 2025 forklaret, at han ved tilbageholdelsen i[vinteren 2024/2025) 2024 fik at vide, at han var udrejst af Rusland illegalt, at han var indkaldt til krigen i Ukraine, og at han skulle være mødt op [hos myndighederne]. Han blev løsladt efter 14 dage. Han forklarede intet om fysiske overgreb. Til gensamtaler [i sommeren 2025] 2025 forklarede ansøgeren derimod, at han som det første blev spurgt, hvilken relation han havde til sine fætre, og at han derefter fik at vide, at FSB-medarbejderne vidste, at han var agent for SVO. Han blev tilbageholdt i [15-20] dage og blev dagligt udsat for fysiske overgreb, herunder med strøm, dog ikke de sidste [0-5] dage. Han var meget svækket efter tilbageholdelsen. Der er dog på ansøgerens telefon fundet videooptagelser og lydoptagelser, som ansøgeren har bekræftet er fra [vinteren 2024/2025 – omkring tilbageholdelsen], og som ikke giver et indtryk af en svækket tilstand hos ansøgeren. Ansøgeren har i dag for Flygtningenævnet forklaret, at han var tilbageholdt i[0-5] dage. Om de foreliggende indkaldelser har ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [ i vinteren 2023/2024] forklaret, at de blev afleveret til lejerne af hans lejlighed i Groznyj. Til samtalen [i sommeren] 2025 forklarede ansøgeren, at det var hans mor, der modtog den første indkaldelse, idet der kom personer i militæruniform til bopælen og gav den til hende. Den anden indkaldelse fandt hun i postkassen. Der var tale om indkaldelser af ham til krigen i Ukraine. Ansøgeren har i dag for Flygtningenævnet forklaret, at der var tale om indkaldelser angående FSB´ ønske om, at han skulle samarbejde med dem. Til gensamtaler [i sommeren 2025] forklarede ansøgeren, at han efter tilbageholdelsen udrejste af Tjetjenien i [slutningen af vinteren 2024/2025], men at han så efterfølgende indrejste igen og opholdt sig i Tjetjenien i en uges tid for at gennemføre salget af sit hus. Det forekommer ikke overbevisende i forhold til, at ansøgeren skulle have en asylbegrundende frygt for de tjetjenske myndigheder. Det bemærkes herved, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at FSB i 2025 sagde til ham, at han kunne udrejse og indrejse frit, så længe hans pas var gyldigt, men at det ikke ville blive forlænget. Det harmonerer ikke med, at ansøgeren på det tidspunkt skulle være i en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Samlet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren generelt har forklaret forskelligt og usammenhængende om en række væsentlige forhold i asylsagen, at han har svaret afglidende og ikke overbevisende på spørgsmål om sådanne uoverensstemmelser, og at det anførte tilsvarende gør sig gældende for ansøgerens forklaring og besvarelse i forbindelse med nævnsmødet. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at han har været udsat for overgreb foranlediget af sine [familiemedlemmers] forhold, som usammenhængende, konstrueret til lejligheden og i det hele utroværdig. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har en aktuel konflikt med de tjetjenske/russiske myndigheder. De video- og lydfiler, der har været afspillet på mødet i Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet de ikke ses at indeholde konkrete oplysninger, der støtter ansøgerens forklaring. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring for nævnet er afgivet under anvendelse af såkaldt dobbelttolkning fra tjetjensk til russisk og sluttelig til dansk. Denne tolkning er foregået helt uproblematisk. Efter det, som er anført ovenfor, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien/Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2026/22/MNR
