Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by A], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse på baggrund af, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er i besiddelse af intime billeder, der understøtter hans seksualitet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har haft flere mandlige kærester, og at de alvorlige oplysninger om en kærestes død i hjemlandet medførte, at han blev fuldstændig blokeret i forhold til at omtale sin egen homoseksualitet over for de danske myndigheder. Ansøgeren identificerer sig i dag som homoseksuel, men har ikke altid haft et sprog for sin seksualitet. Hans seksualitet er en del af hans identitet, som han ikke altid har været i stand til at tale med andre om. Af Flygtningenævnets afgørelse af [foråret 2024], hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2023] om afslag på asyl, fremgår følgende begrundelse: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by A], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Boko Haram. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hans [nære familiemedlem A] blev slået ihjel af gruppen i 2012. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at hans familie i 2014 blev angrebet af Boko Haram på deres bopæl. hvor ansøgerens [nære familiemedlem B og C] blev slået ihjel. Endelig har ansøgeren forklaret. at Boko Haram satte ild til familiens bopæl i forbindelse med angrebet. og at ansøgeren nåede at flygte. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria ville risikere asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. l og stk. 2. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt særlig vægt på, at ansøgeren over for [myndighederne i europæisk land A] har angivet sit asylmotiv som værende, at han vil risikere forfølgelse. fordi han er homoseksuel. Ved asylsamtale med de danske myndigheder [i efteråret 2023] 2023, jf. referatets[sidetal], har han på det bestemteste benægtet, at han skulle være homoseksuel, eller at han skulle have oplyst dette overfor [myndighederne i europæisk land A] myndigheder, som en begrundelse for sin ansøgning om asyl i [land A]. Han har derimod over for de danske myndigheder påberåbt sig, at han frygter forfølgelse for Boko Haram. Som anført ovenfor har hans advokat imidlertid i sit indlæg af [foråret 2024] til Flygtningenævnet på ny påberåbt sig, at ansøgeren skulle være homoseksuel, med de præciseringer der er anført ovenfor. Det bemærkes endvidere, som også anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 2023/2024], side[sidetal], at ansøgeren for så vidt angår konflikten med Boko Haram har oplyst, at han ikke personligt har haft problemer med Boko Haram. På det foreliggende grundlag finder Flygtningenævnet. at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv er modstridende og må betegnes som utroværdigt. Det oplyste om ansøgerens helbredsforhold kan ikke føre til en ændret vurdering for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7. Det bemærkes, at ansøgerens advokat ikke konkret har kunne henvise til nogen risiko for forfølgelse, som ansøgeren ville risikere ved en tilbagevenden til Nigeria, og som ville være begrundet i hans helbredsforhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sagen angår i forbindelse med genoptagelsen i Flygtningenævnet alene spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv om, at han er homoseksuel, og om han på denne baggrund må anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Det er således ikke gjort gældende, at ansøgeren på grund af sin [diagnose] risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Nigeria. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at homoseksuel adfærd, ægteskaber mellem personer af samme køn og LGBT+-foreninger er forbudt efter nigeriansk lov, og at overtrædelser kan medføre fængselsstraffe på op til 14 års fængsel. I områder, hvor der gælder sharialov, kan dødsstraf være hjemlet. Diskrimination fra såvel myndighedernes som samfundets side beskrives som gennemgående. Der kan henvises til EUAA: Country Guidance: Nigeria, marts 2026, pkt. 3.12, og EUAA, Nigeria: Country Focus, november 2025, pkt. 2.5. Ansøgeren har ud over sin forklaring og nogle fotografier henvist til en udtalelse af [foråret 2026] med bilag fra [NGO], der redegør for hans aktiviteter i foreningen i form af [beskrivelse af aktiviteter] i perioden [efteråret 2025] til [foråret 2026]. Herudover har ansøgeren i 2024 afgivet oplysninger om sin seksuelle orientering til brug for [organisation] i forbindelse med vurderingen af, at ansøgeren kan anses for [beskrivelse af forhold]. Flygtningenævnet kan heller ikke efter ansøgerens forklaring og fremtræden for nævnet sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og at han på dette grundlag vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Nigeria. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som led i den sagsbehandling, der har fundet sted i [land A] og Danmark, har afgivet meget forskellige forklaringer om sin seksualitet og centrale omstændigheder i sagen, idet ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret 2023] afviste, at han skulle være homoseksuel, selvom han har påberåbt sig dette asylmotiv overfor [myndighederne i europæisk land A]. Herudover finder nævnet, at ansøgerens forklaringer om forholdene relateret til asylmotivet om homoseksualitet fremstår usikre, afglidende og divergerende på en række punkter. Ansøgeren har således eksempelvis til [myndighederne i europæisk land A] forklaret, at hans kæreste [A] også stak af, efter at ansøgeren havde forladt landet, mens han over for de danske myndigheder har oplyst, at [A] blev arresteret og fængslet, og at han døde i [sted] i Nigeria i 2019. Det fremstår i særlig grad påfaldende, at ansøgeren ikke allerede over for [myndighederne i europæisk land A], men først over for nævnet, ses at have oplyst, at han og [A] blev angrebet i tilknytning til episoden, hvor de [beskrivelse af episode], idet dette må anses for en væsentlig begivenhed for ansøgeren og central til belysning af asylmotivet. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering af ansøgerens troværdighed, at ansøgeren over for nævnet har fragået de oplysninger, der fremgår af det [land A’s] indenrigsministeriums afgørelse af [efteråret 2017] om, at ansøgeren som 8-årig blev overdraget til og tog ophold hos [familiemedlem D], og at han gik klædt som en pige. Desuden fremstår ansøgerens forklaring om det langvarige forhold til [B]i [land A] overfladisk og afglidende, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for rejsen til [land A] via [land i Mellemøsten] og om [C’s] pengeafpresning af ansøgeren. Flygtningenævnet har ved vurderingen af sagen taget højde for, at ansøgeren er diagnosticeret med [diagnoser], og at ansøgeren har forklaret, at hans helbredstilstand først er blevet forbedret under opholdet i Danmark. Uanset dette finder nævnet imidlertid, at de forskellige forklaringer og divergenser har en så omfattende og grundlæggende karakter, at de ikke kan forklares med at han – i modsætning til tidligere – nu modtager adækvat sygdomsbehandling og over for nævnet fremtræder som egnet til at afgive en sammenhængende forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet fastholder herefter nævnets afgørelse af [foråret 2024]. Det følger af det ovenfor anførte, at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Niga/2026/4/MPC
