Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i efteråret] 2021 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, samt at hun fik afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgørelsen af [efteråret] 2021 blev af klagerens advokat påklaget til Flygtningenævnet [i vinteren 2023/2024] med påstand om, at der blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Til støtte for den oprindelige klage henviste advokaten til, at klageren ikke ville kunne opnå beskyttelse fra myndighederne mod vold og social kontrol udøvet af klagerens familie. Ved et supplerende indlæg af [sommeren] 2024 henviste advokaten yderligere til, at klageren ved en tilbagevenden til Irak ville være i et modsætningsforhold til de irakiske myndighederne og religiøse overhoveder, da hun nu ikke længere ville underkaste sig muslimske traditioner, herunder bære slør eller muslimsk beklædning i øvrigt. [I sommeren] 2024 stadfæstede Flygtningenævnet afgørelsen af [efteråret] 2021. Klagerens anbringende om klagerens stilling til muslimske traditioner blev imidlertid hjemvist til Udlændingestyrelsen til yderligere oplysning og afgørelse. Flygtningenævnet må ved afgørelsen [i sommeren] 2024 anses for at have taget stilling til klagerens anbringende om klagerens manglende mulighed for at opnå beskyttelse mod vold og social kontrol udøvet af hendes familie. [I foråret] 2025 meddelte Udlændingestyrelsen på ny klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen tog ved afgørelsen stilling til klagerens nye anbringende om følgerne af klagerens holdning til muslimske traditioner. [I foråret] 2025 har klageren påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2025 med påstand om, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens advokat har til støtte for statusændringen gjort gældende, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2024 tog stilling til klagers synspunkt om, at hun ikke ville kunne opnå beskyttelse fra myndighederne mod vold og social kontrol udøvet af hendes familie. Der er imidlertid tale om en samlet vurdering. Det gøres gældende, at hun efter familiens vurdering bærer ansvaret for bruddet med familien i forbindelse med tvangsfjernelsen i [tidspunkt i 2020’erne]. Da hun ikke, trods familiens krav herom, genoptog familielivet og tilbagekaldte anklager om overgreb, er familien forpligtet til at reagere. Hun har forbrudt sig mod sin familie og klans regler og normer. Hun frygter derfor sin nærmeste familie. Hun har ikke kendskab til familiemedlemmernes opholdssted. I Irak har hun en række nære familiemedlemmer, og familien har en klantilknytning. Hun frygter ved en tilbagevenden til Irak, at familiemedlemmerne og/eller klanmedlemmer vil hævne sig for hendes brud med familie og normer og anklager mod samme. Hun er opdraget i Danmark, og har tillært sig danske normer. Hun vil derfor ved en tilbagevenden til Irak ikke kunne undgå at vække opsigt og blive identificeret. Hendes familie og klan vil som følge heraf opnå kendskab til hendes eksistens og vil være både berettiget og forpligtet til at reagere med hævn. Hun vil være særligt eksponeret og hun vil stå i et modsætningsforhold til myndighederne og religiøse overhoveder, idet hun ikke vil underkaste sig de muslimske traditioner, herunder i forhold til at bære slør samt muslimsk beklædning i øvrigt. Hun har dokumenteret, at hun ikke kan acceptere at leve under muslimske traditioner, herunder i relation til påklædning. Hun er muslim og vil blive vurderet som ”frafalden” i Irak. Derved vil hun ikke kunne opnå myndighedsbeskyttelse i Irak og vil stå i et modsætningsforhold til både myndigheder og religiøse overhoveder. Klagerens anbringende om, at hun vil stå i et modsætningsforhold til myndigheder og religiøse autoriteter, fordi hun ikke længere vil underkaste sig muslimske traditioner, herunder bære slør og muslimsk beklædning i øvrigt, er fremsat af klagerens advokat [i sommeren] 2024 i et supplerende indlæg. Af samtalereferatet for samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2024/2025], fremgår blandt andet, at klagerens opmærksomhed blev henledt på, at hendes advokat havde oplyst, at hun ikke længere ønskede at underkaste sig muslimske traditioner. Det fremgår, at klageren blev bedt om at uddybe dette anbringende, hvortil klageren oplyste, at hun ikke vidste, hvorfor advokaten havde skrevet dette. Klageren forklarede endvidere under samtalen, at hendes ønske om ikke længere at bære tørklæde ikke havde noget med klagerens religiøse overbevisning at gøre. Hun oplyste, at hun stadig er muslim, og at hun ikke tvivler på sin tro. Klageren har under nævnsmødet forklaret, at hun stadig er muslim. Hun tror på gud, men hun deltager ikke i muslimske aktiviteter i Danmark. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at tro- og religionsfrihed er beskyttet af den irakiske forfatning. Det fremgår videre, at der er beretninger om, at ikke-muslimske minoriteter presses til at overholde traditionelle muslimske normer, herunder traditionel religiøs praksis vedrørende klædedragt. Af rapporten ”General country of Origin Information Report on Iraq”, udgivet i november 2023 af det hollandske udenrigsministerium, fremgår, at der er beretninger om, at afvigende livsstil og påklædning kan føre til social stigmatisering og andre problemer. Af rapporten fremgår endvidere følgende: ”…According to the aforementioned report by the Danish Immigration Service, in the KRI, there are no significant legal barriers to single women with regard to their freedom of movement and access to housing, healthcare, education and the labour market. In practice, however, they face major challenges, including verbal and sexual harassment, the unwillingness of the authorities to allow single women to live om their own, limited job availability and difficulties in obtaining documents. …”. Uanset, at forholdene for enlige kvinder, herunder enlige kvinder, der ikke ønsker at underkaste sig traditionelle islamiske normer, således må anses for at være vanskelige, finder Flygtningenævnet, at klagerens nye oplysninger om, at hun ikke ønsker at underkaste sig muslimske traditioner, herunder at bære slør eller muslimsk beklædning i øvrigt, ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at det heller ikke er sandsynliggjort, at de irakiske myndigheder ikke har evne eller vilje til at yde den fornødne beskyttelse, hvis klageren for behov for dette som følge af manglende overholdelse af muslimske traditioner. På denne baggrund, og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, finder Flygtningenævnet, at klageren fortsat ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren har fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” irak/2026/5/sahe
