Nævnet stadfæstede i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Schweiz i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Schweiz. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til ansøgerens mentale helbred, der er påvirket af en konflikt, han har med en gruppe i Schweiz. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Schweiz. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Schweiz er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Schweiz dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Schweiz [i foråret] 2026 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens sag bør realitetsbehandles i Danmark efter Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker hertil at Schweiz har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU´s charter om grundlæggende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet finder videre, at der ikke i de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger eller på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt, er konkrete holdepunkter for at antage, at Schweiz ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Det forhold, at klageren har en privatretlig konflikt med en [gruppe] og med en gruppe LGBT+ personer i Schweiz kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker herved, at klageren må henvises til at rette henvendelse til det schweiziske politi, der må antages at have både viljen og evnen til at yde klageren den fornødne hjælp og beskyttelse. Det forhold at myndighederne i Schweiz ikke accepterer klagerens forklaring om sin konflikt, fordi den gruppe der er efter ham, ikke er en fysisk gruppe eller fysiske personer, men kontakter klageren igennem andre metoder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt væk på, at klageren kan rette henvendelse til de schweiziske sundhedsmyndigheder, såfremt han mener, at han har behov for sundhedsbehandling. Nævnet henviser til, at det fremgår af de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA’s Country Report fra maj 2026, at også afviste asylansøgere er garanteret adgang til det schweiziske sundhedssystem. Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forinden overførsel af klageren til Schweiz kan underrette de schweiziske myndigheder om klagerens helbredsmæssige forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk. 1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Schw/2026/4/FBLL
