Nævnet omgjorde i maj 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der har indgivet ansøgning om asyl i Polen. Sagen blev behandlet på mundtligt nævnsmøde. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til risikoen for, at retten til asyl ikke reelt ville kunne udnyttes, samt til risikoen for refoulement. Dansk Flygtningehjælp henviste endvidere til klagerens personlige forhold, herunder at hun er gravid og venter barn med sin herboende kæreste, samt til, at hun er særligt sårbar og har behov for stabilitet.
Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I sagen lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har indgivet ansøgning om international beskyttelse i Polen, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i vinteren 2025/2026] har accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Polen ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Nævnet bemærker herved, at asylsystemet i Polen ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler, og at asylansøgere i et vist omfang kan opleve problemer med at få adgang til asylproceduren. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Polen, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer i henhold til Dublinforordningen. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er herefter, hvorvidt der foreligger sådanne konkrete omstændigheder, herunder af humanitær karakter, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, jf. herved Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2025/2026]. Forud for sin indrejse i Danmark havde klageren i slutningen af [i vinteren 2025/2026] mødt den [nationalitet] statsborger [person A] i [land A], og senere i [et europæisk land], hvor de opholdt sig i to uger efter klagerens udrejse af Polen. Klageren blev kæreste med [person A], som har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9c. Klageren er nu gravid med parrets barn med forventet termin [i sommeren] 2026. Efter de lægelige oplysninger kan det lægges til grund, at klageren er særlig sårbar for så vidt angår sit mentale helbred, herunder med symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion, depression, tanker om død og selvmord og generaliseret angst, som er særligt relateret til traumeoplevelserne i Polen. Det kan således ikke udelukkes, at klagerens psykiske tilstand vil forværres ved en overførsel til Polen. Under hensyn hertil finder Flygtningenævnet efter en konkret og kumulativ vurdering af sagens oplysninger, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder af humanitær karakter, at der er grundlag for at fravige hovedprincippet i Dublinforordningen, hvorefter en ansøgning om asyl kun skal behandles af én medlemsstat. Der er derfor grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark.” Dub-Pole/2026/1/Saba
