Nævnet hjemviste i juni 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Bangladesh. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk bengaler og sunnimuslim fra [byA], Bangladesh. Ansøgeren har været medlem af partiet Jatiya siden [1980’erne], og han har senest bestredet posten som [stilling]. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [et] tidligere parlamentsmedlem og minister [A], to personer [B] og [C], og andre personer affilieret med partiet Awami League samt tidligere medlemmer af Awami League, der nu er affilieret med BNP, fordi ansøgeren er deres politiske og forretningsmæssige modstander. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at konflikten med Awami League startede i 2018. I forbindelse med [valgkampen] i 2018, blev hans bopæl opsøgt og ransaget af politiet. Ansøgeren blev arresteret, og blev under sin fængsling udsat for tortur. Ansøgeren blev idømt to års fængsel for valgsvindel. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at anklagen imod ham er fabrikeret af [A], der var parlamentsmedlem for Awami League. Ansøgeren blev løsladt mod kaution og derefter indlagt grundet eftervirkningerne af den tortur, som han blev udsat for under sin fængsling. I [foråret] 2020 blev ansøgeren overfaldet og beskudt af [B] og [C], der er tilknyttet [A]. Ansøgeren slap væk og besluttede sig for at leve i skjul. I [efteråret] 2021 blev ansøgerens [barn] kidnappet, og han blev først løsladt nogle dage senere mod familiens betaling af løsesum, hvorefter ansøgeren igen tog ophold på sin bopæl. Senere i oktober blev ansøgerens bopæl opsøgt af [B], [C] og [15-20] andre personer under førnævntes kommando, der udsatte ansøgeren og hans ægtefælle for overgreb. Ansøgeren og hans familie holdt sig efterfølgende skjult blandt andet i [by B] indtil deres udrejse 2022. Ansøgeren har desuden oplyst, at ansøgerens familie i Bangladesh er blevet opsøgt af personer, der leder efter ansøgeren, imens ansøgeren har opholdt sig i Danmark, samt at deres bopæl er blevet overtaget af familiens politiske modstandere. Ansøgeren har desuden oplyst, at selvom [A] er fængslet, har han fortsat stor magt, samt at Awami League fortsat styrer landet på trods af, at de har mistet magten, idet de har infiltreret hele samfundet i de 16 år, de har haft magten. Den kvindelige ansøger er etnisk bengaler og sunnimuslim fra [by A], Bangladesh. Ansøgeren har været medlem af Jatiya partiet siden [2000’erne]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hendes asylmotiv er afledt af ægtefællens politiske aktivisme for Jatiya, og at hun frygter at blive fængslet eller slået ihjel af [A]. Hun frygter desuden, at hendes ægtefælle bliver fængslet på falsk grundlag igen, eller at hendes [barn] bliver kidnappet. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens ægtefælle i 2018 blev anklaget for at have bestukket personer i sin valgkreds. Da politiet ankom til deres bopæl for at anholde ansøgerens ægtefælle, havde de selskab af partimedlemmer fra Awami League, og under ægtefællens anholdelse, blev ansøgeren udsat for vold. Ansøgeren har oplyst, at anklagen var falsk og fabrikeret af [A]. Ægtefællen blev bragt med til politistationen og udsat for tortur under sin fængsling. Ansøgerens ægtefælle blev idømt to års fængsel, men blev løsladt efter cirka to måneders afsoning mod kaution. Under sin ægtefælles fængsling blev ansøgeren flere gange opsøgt af [B] og [C]. Blandet andet blev ansøgeren i [vinteren 2018/2019] udsat for chikane, hvorved hun blev overfaldet af [B], der udsatte hende for vold. I [foråret] 2020 blev ansøgerens ægtefælle beskudt af [B] og nogle ukendte gerningsmænd, hvorfor familien besluttede at leve i skjul. I [efteråret] 2021 blev ansøgerens [barn] kidnappet, og [barnet] blev først afleveret tilbage, efter familien havde betalt en løsesum for [barnet], hvorefter ansøgeren og hendes ægtefælle på ny tog ophold på deres bopæl. Senere i [efteråret] 2021 blev familien overfaldet i deres hjem af [B] og [C]. Ansøgeren blev slået bevidstløs, og hendes ægtefælle blev stukket med en kniv i sin[kropsdel]. Gerningsmændene havde under episoden sagt, at dette var en konsekvens af, at hendes ægtefælle [aktivitet i valgkampen]. I starten af 2022 blev ansøgeren overfaldet af fire til fem personer herunder [C], da hun var på vej hjem til [sit familiemedlem]. Hun blev udsat for vold, og hun og hendes børn blev truet med repressalier, hvis hun afgav vidneforklaring om overfaldet i [efteråret] 2021. Ansøgeren levede skjult hos [sit familiemedlem] i tre til fire måneder, før hele familien rejste til [by B], hvor de opholdt sig indtil deres udrejse i 2022. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes [familiemedlemmer] er blevet opsøgt af personer, der arbejder under [A], lige siden hun og hendes familie udrejste af Bangladesh. Begge ansøgere har videre henvist til, at de frygter at blive fængslet, udsat for overgreb eller efterstræbt på anden vis, grundet den aktuelle politiske situation i Bangladesh for medlemmer af Jatiya. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at flere af de personer, som ansøgerne frygter i Bangladesh, har skiftet parti til enten BNP eller Jamaat-e-Islami, og fortsat gør brug af deres magt. Ansøgerne har desuden oplyst, at Jatiyas hovedkontor er blevet brændt ned samt, at BNP har fremsat anklager mod det tidligere regeringsparti Awami League samt deres støttepartier herunder Jatiya for en række mord. Ansøgerne har for nævnet fremlagt bilag A. Bilaget fremtræder som to arrestordrer vedrørende den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger har forklaret, at den ene arrestordre, der er udstedet i 2026, vedrører den falske anklage om valgsvindel fra 2018, mens den anden arrestordre, der er dateret [til sommeren] 2025, relaterer sig til en falsk anklage om, at han har deltaget i drab [personer]under demonstrationer i Bangladesh i 2024, hvor ansøgerne ubestrideligt var udrejst af landet. Han har hertil oplyst, at arrestordrerne er udstedt for at chikanere og forfølge ham, hvis han vender tilbage. Flygtningenævnet finder, at arrestordrerne er nye væsentlige oplysninger, og at hensynet til at sikre muligheden for en to-instansbedømmelse af de nye oplysninger tilsiger, at sagen skal hjemvises med henblik på Udlændingestyrelsens yderligere undersøgelse af arrestordrerne og herefter med henblik på styrelsens asylretlige vurdering i første instans. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen.” bang/2026/4/FBLL
