Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk ukrainer og kristen ortodoks af trosretning fra [by A], Poltava Oblast, Ukraine. Ansøgeren har i forbindelse med sit arbejde været medlem af et politisk parti, men han husker ikke hvilket. Ansøgeren var i 2022 frivillig ved en demonstration foran den russiske ambassade i [europæisk land]. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen ortodoks af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i [by B], [region], Ukraine. Ansøgeren har derudover boet i [by C], [by D] og [by E]. Ansøgeren har siden hun mødte sin ægtefælle boet i [by A], Poltava Oblast. Ansøgeren var i 2022 frivillig ved en demonstration foran den russiske ambassade i [europæisk land]. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive mobiliseret til krigen. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med færdiggørelsen af sin [uddannelse] fik rang af juniorløjtnant, men at han i øvrigt ikke har modtaget militærtræning. På grund af sin rang frygter ansøgeren at få ansvaret for flere hundrede soldater. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive fanget og ført til Rusland af de russiske myndigheder, fordi den kvindelige ansøgers [familiemedlem], [A], er eftersøgt i Rusland. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at [A] er mistænkt for [at begå en kriminel handling], og at der har verseret en straffesag i Rusland herom. [A] er eftersøgt i Rusland, og myndighederne har truet med at opsøge familiemedlemmer for at finde [A]. Den kvindelige ansøger er i 2022 af [familiemedlemmet] blevet advaret imod at vende tilbage til Ukraine. Ansøgerne har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Ukraine og i Poltava Oblast som følge af krigen. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgernes forklaring til grund, hvorefter den kvindelige ansøgeres [familiemedlem] har [begået en kriminel handling]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgerne som følge heraf i Ukraine vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de russiske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ingen af ansøgerne har været involveret i [den kriminelle handling], og at begge ansøgere har andre familiemedlemmer, der fortsat opholder sig i Ukraine, uden at de har oplevet konsekvenser af [As] handlinger. Flygtningenævnet tiltræder desuden Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de russiske myndigheder vil være i stand til at lokalisere eller tilbageholde ansøgerne i Ukraine. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at det ikke som følge af [As] handlinger er sandsynliggjort, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgernes forklaring til grund, hvorefter den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet finder imidlertid i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af den mandlige ansøger påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine efter oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion af landet den 24. februar 2022 ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Efter baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste eller unddrager sig militærtjeneste. De straffe, der kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang eller en karakter, der indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, og ud fra en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, er der endvidere ikke grundlag for at antage, at afsoningsforholdene i ukrainske fængsler generelt er af en sådan karakter, at de i sig selv vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 i forhold til ansøgeren. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i ansøgernes hjemområde, Poltava Oblast, ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte, om sikkerhedssituationen i ansøgernes hjemområde på nuværende tidspunkt. Det, der i øvrigt er anført, kan ikke føre til et andet resultat, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/15/edo
