Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger samt et barn fra Uganda. Indrejst i 2008. [Genoptaget sag]
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra [by], Uganda. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Uganda fryg¬ter at blive slået ihjel af myndighe¬der¬ne, fordi [ansøgeren] er offentligt eksponeret LGBT+-ak¬tivist og op¬positionsaktivist. [Ansøgeren] har til støtte herfor oplyst, at [ansøgeren] i flere år har v欬ret aktiv for¬¬taler for LGBT+-personers ret¬tig-he¬¬der, fordi [ansøgeren] havde venner i Ugan¬da, der var [LGBT+-personer] og blev udsat for overgreb. [Ansøgeren] har efter sin udrejse været med¬lem af [en organisation, for hvem [ansøgeren] også har fun¬geret som regional koordinator i Danmark, ligesom [ansøgeren] i flere år har delt offentlige opslag på sociale medier, hvor [ansøgeren] omtales under [et kælenavn]. Af den fremlagte korres¬pon¬dance fra et ugandisk ad¬vo¬¬katfirma fremgår ifølge an¬¬søgeren, at [ansøgeren] i Ugan¬da fort¬sat forbindes med LGBT+-relaterede aktiviteter og fortsat anses som eftersøgt lokalt. Også ansøgerens [barn] vil ved en tilbagevenden til Uganda være i afledt risiko for at blive udsat for overgreb grundet [ansøgerens] sek¬sualitet. Ansøgeren har desuden oplyst, at [ansøgeren] også har udø¬vet politisk aktivisme for [et oppositionsparti] i Ugan¬da, og at [ansøgeren] opfordrede befolkningen til at demonstre¬re i forbindelse med tilbagehol¬del¬sen af [en oppositionspolitiker]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at [ansøgeren] frygter at blive slået ihjel af de ugandiske myndigheder og folk fra sit lokalområde, fordi [ansøgeren] er [LGBT+-person]. [Ansøgeren] har til støtte herfor oplyst, at [ansøgeren] har været [LGBT+-person], siden [ansøgeren] var [12-15] år, men at [ansøgeren] har skjult det, fordi det ikke har været velanset i [ansøgerens] familie, der er meget re¬¬¬li¬giø¬s. [Ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] i Uganda, da [ansøgeren] var [12-15] år, havde et forhold til en [person], der hed¬der [A]. [Ansøgeren] er i dag i et forhold med en [person] fra [land i Afrika], [B], som [ansøgeren] mødte i det danske natteliv. [B] er blevet udsendt af Danmark. Det er oplyst, at ansøgerens medfølgende [barn] ikke har et selvstændigt asylmotiv. Asylmotivet vedrørende ansøgerens frygt for de ugandiske myndigheder som følge af, at [ansøgeren] er LGBT+-ak¬tivist og op¬positionsaktivist Af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i sin afgørelse [i efteråret 2023], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at [ansøgeren] skulle være offentligt eksponeret LGBT+-ak¬tivist og op¬positionsaktivist. Det, der er fremkommet under nærværende sag, herun¬der den fornyede henvendelse fra formanden for [organisationen] og [organisationens] opslag på [sociale medier] vedrørende ansøgeren samt en udtalelse fra et ugandisk advokatfirma, indeholder ikke nye væsentlige op¬lys¬ninger, der kan føre til en ændret vurdering. Asylmotivet vedrørende ansøgerens seksuelle orientering Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at [ansøgeren] er [LGBT+-person], til grund. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens for¬kla¬ring om sin seksuelle orientering også for Flygtningenævnet har fremstået ure¬flek¬teret, usam¬men¬hæn¬gende og utroværdig. [Ansøgeren] har således hovedsageligt for¬kla¬ret om om¬stæn¬digheder af faktuel karakter. [Ansøgeren] har ikke på troværdig vis redegjort for si¬ne over¬vejelser frem mod erkendelsen af sin seksualitet og har alene forklaret her¬om med en begrænset detaljeringsgrad, der ikke virker selvoplevet. [Ansøgeren] har således ikke væ¬ret i stand til at redegøre overbevisende om sine tanker om og følelser for [A], som ansøgeren ifølge sin forklaring havde et forhold til, da [ansøgeren] var [12-15] år, og som er cen¬¬tral for ansøgerens asylmotiv, idet [A] er den person, der fik ansø¬ge¬ren til at ind¬¬¬se, at [ansøgeren] er [LGBT+-person]. Også ansøgerens forklaring om sin relation til [B] i Danmark, har fremstået overfladisk, usikker og utroværdig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på de yderligere omstændigheder, som Ud¬læn¬din¬ge¬styrelsen har fremhævet i sin afgørelse, herunder at ansøgeren først fremkom med oplysningen om, at [ansøgeren] er [LGBT+-person], efter seneste afslag på asyl, og at [ansøgeren] ved nævnsmødet [i efteråret] 2023 specifikt oplyste, at [ansøgeren] ikke var [LGBT+-person]. Ansøgerens nye forklaring om, at [ansøgeren] er [LGBT+-person], har i øvrigt på flere punkter væ¬ret di¬vergerende, her¬un¬der om hvem i Uganda der havde kendskab til, at [ansøgeren] var [LGBT+-person]. [Ansøgeren] har så-ledes under nævnsmødet [i sommeren] 2026 forklaret, at [ansøgeren] og [A’s] seksuelle relation blev op¬da¬get i forældrenes hjem af hushjælperen, som sagde det videre til formanden for lokalrådet, og som herefter indkaldte forældrene til møde herom. For Udlændingesty¬rel¬sen [i efteråret] 2025forklarede [ansøgeren] deri¬mod, at det alene var to gode venner, som kendte til [ansøgerens] forhold til [A]. På den anførte baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at [ansøgeren] ved en tilba¬gevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på baggrund af dette asylmotiv. Konklusion Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Ugan/2026/16/reta
