Nævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Tyrkiet. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er tyrkiske statsborgere, fra Istanbul og de har begge oplyst, at de [beskrivelse af religiøst tilhørsforhold]. Den mandlige ansøger har oplyst, at han siden [årstal i perioden 2000-2010] har været politisk aktiv først for [politisk parti A] og siden [årstal i perioden 2010-2020] for [politisk parti B]. Den mandlige ansøger var først [position A] og fra 2021 [position B] [i politisk parti B] i Istanbul. Udover en række administrative og koordinerende opgaver har den mandlige ansøger deltaget i en række [politiske begivenheder]. Efter sin indrejse i Danmark i 2023 har den mandlige ansøger navnlig været aktiv på de sociale medier, hvor han blandt andet har kritiseret præsidenten. Den kvindelige ansøger har deltaget i enkelte [politiske begivenheder], men har i øvrigt ikke været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de tyrkiske myndigheder, idet han har [antal] verserende straffesager, der omhandler [deltagelse i begivenheder af aktivistisk karakter], samt fornærmelse af præsidenten på sociale medier i [årstal efter 2023]. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv gjort gældende, at han frygter at blive betragtet som terrorist. Der er udstedt flere arrestordrer mod ham, og der er flere andre i samme sager, der har siddet fængslet længe og afventer en retssag. Han risikerer en langvarig varetægtsfængsling og kan ikke forvente en retfærdig rettergang. Den mandlige ansøger har endvidere gjort gældende, at sagerne har baggrund i hans politiske virke og ytringer samt et forsøg fra myndighedernes side på at hindre ham i at udføre sit politiske arbejde. [Beskrivelse af konkrete hændelsesforløb i forbindelse med de straffesager, ansøgeren har oplyst at være involveret i, udeladt]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv i det hele henvist til den mandlige ansøgers forhold. Flygtningenævnet kan lægge dele af den mandlige ansøgers forklaring til grund. Vedrørende den mandlige ansøgers asylmotiv om, at han har en konflikt med de tyrkiske myndigheder som følge af henholdsvis sit nuværende medlemskab af og tilknytning til [politisk parti B og A], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge heraf har en asylbegrundende konflikt med de tyrkiske myndigheder. Vedrørende ansøgerens aktiviteter for [politisk parti A], som ansøgeren har været medlem af i perioden [12 år i løbet af perioden 2000-2020], men som han ikke længere er medlem af, lægger nævnet vægt på, at [politisk parti A] ligeledes er et lovligt og demokratisk parti, hvis aktiviteter og arbejde kan udføres åbent. [Politisk parti A] er endvidere repræsenteret i det tyrkiske parlament af [antal medlemmer]. Ansøgeren findes ikke i dette parti at have været profileret. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han har været medlem af og politisk aktiv i [politisk parti B] siden [årstal i perioden 2010-2020], og at han fra [årstal] har været [position] i Istanbul. Nævnet lægger til grund, at [politisk parti B] er et lovligt parti, der stiller op til valg i Tyrkiet. Ifølge baggrundop-lysningerne er [politisk parti B] [oplysninger om partiets størrelse] og partiet har [antal medlemmer] af det tyrkiske parlament. Dertil kommer, at ansøgeren efter en samlet vurdering må anses for i partiet at have haft en relativ underordnet rolle, der primært har været af [beskrivelse af ansøgerens rolle inden for partiet]. Ansøgeren anses således heller ikke for at have været profileret i dette parti. Ansøgeren findes derfor ikke at have sandsynliggjort, at han som følge af sine politiske aktiviteter for de to partier er i en asylbegrundende konflikt med de tyrkiske myndigheder. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han i Tyrkiet har en konflikt med de tyrkiske myndigheder, fordi han har [et antal] verserende straffesager, og fordi myndighederne flere gange tidligere har opsøgt ham på grund af hans politiske aktiviteter, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund er i en asylbegrundende situation. [Beskrivelse af de straffesager, ansøgeren har oplyst at være involveret i og Flygtningenævnets vurdering heraf] Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at strafforfølgningen af ansøgeren i [antal] sager er udtryk for forfølgelse omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er blevet frifundet i [antal] lignende sager, hvor han har været tiltalt for at have forbindelse til [politisk parti C]. Det fremgår således af sagen, at ansøgeren senest [årstal i perioden 2020-2025] blev frikendt for deltagelse [i begivenhed C i regi af politisk parti C], da der ikke var de fornødne beviser i sagen. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at [antal] afsluttede straffesager, som ansøgeren har været tiltalt i, har haft karakter af sædvanlig strafferetlig forfølgning, og at frifindelsen af ansøgeren i de tidligere sager giver Flygtningenævnet grundlag for at antage, at ansøgeren i de verserende sager ikke vil blive uretmæssigt dømt som følge af politisk forfølgelse. Det kan heller ikke føre til en asylretlig ændret vurdering, at der i [antal] sager nu er udstedt en arrestordre på ansøgeren, eftersom ansøgeren ikke er mødt op til tidligere afholdte retsmøder i sagerne, som han har været indkaldt til. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren, dels i [årstal i perioden 2020-2025] - hvor [antal] straffesager var rejst - uden problemer har fået udstedt et nationalitetspas, dels at han [i sommeren] 2023 kunne udrejse legalt af Tyrkiet [udrejsemåde] på sit nationalitetspas til [europæisk land], uden at han oplevede problemer af nogen art. Baggrunden for udrejsen var, at et tidligere udstedt udrejseforbud var blevet ophævet som følge af den frifindende dom i [årstal i perioden 2020-2025]. Den [antal] straffesag, der er indledt [efter ansøgerens udrejse af Tyrkiet] - angår, at ansøgeren på [socialt medie], har fremsat fornærmende udtalelser om den tyrkiske præsident, idet han [i vinteren 2023/2024] skrev følgende på sin konto på [socialt medie]: “[udtalelse]”, og “[udtalelse].” Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at strafforfølgning for fornærmelser ikke i sig selv er asylbegrundende. Det tilkommer det enkelte land at lovgive om og sanktionere om lovovertrædelser, herunder i lyset af beskyttelsen af ytringsfriheden i EMRK artikel 10. Såfremt straffen herfor ikke er uproportional eller uforenelig med dansk retstradition, vil strafforfølgning for fornærmelser eller lignende ikke være asylbegrundende. Om strafniveauet for fornærmelser af præsidenten i Tyrkiet fremgår det af Den Tyrkiske Republiks Præsidents Lovgivningsinformationssystem 2004, at sådanne ifølge den tyrkiske straffelovs artikel 299 straffes med fængsel fra i til 4 år. Såfremt fornærmelsen begås offentligt, forhøjes straffen med en sjettedel. Til sammenligning fremgår det af den danske straffelov, at lignende forseelser straffes med bøde eller fængsel i indtil et år. Baggrundsoplysningerne om tyrkisk retspraksis viser, at straffe på lidt over 1 års fængsel er ofte forekommende. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at de tyrkiske straffe for fornærmelser i sig selv ikke kan anses for uproportionale, og ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han af den grund er i en asylbegrundende situation. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at politiet har opsøgt den mandlige ansøgerens adresse, idet baggrunden for arrestordren efter det oplyste er, at ansøgeren er udeblevet fra tidligere retsmøder, han er blevet indkaldt til. Flygtningenævnet bemærker, at selv om det af baggrundsoplysningerne fremgår, at strafforfølgelse kan anvendes som led af oppositionen i Tyrkiet, kræver det fortsat for at kunne begrunde asyl en tilstrækkelig grad af intensitet. Efter en konkret vurdering Flygtningenævnet ikke, at det har været tilfældet i den foreliggende sag. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at [beskrivelse af henvendelse fra myndighederne], finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring herom fremstår overfladisk og konstrueret til lejligheden og ikke troværdig, og Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. De generelle forhold i Tyrkiet kan ikke i sig selv begrunde asyl. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da den kvindelige asylansøger og parrets medfølgende [barn] asylmotiver er afledt af den mandlige ansøgers forhold, finder Flygtningenævnet, at hun og parrets medfølgende barn heller ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, afledt af den mandlige ansøgers forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2026/6/elmm
